Abstrakt

Hvis vores fortolkning af neomalthusianismen er korrekt, er den ikke teoretisk set negativ over for dens mest antagonistiske modstander, nemlig ekspansionismen. Dens rødder i den liberale hobbesianske antropologi bringer den i tæt teoretisk nærhed med ekspansionismen, da den også i bund og grund er en liberal hobbesiansk teori om menneskets natur og samfund. Ekspansionismen, som den er beskrevet af R. Buckminster Fuller, John Maddox, Wilfred Beckerman og Herman Kahn, er ikke en tankestrømning, der normalt forbindes med økologisk teori, undtagen som en voldsom kritik af økologisk teori i almindelighed og neo-malthusianisme i særdeleshed. Temaerne økologi, miljø og naturressourcer er meget fremtrædende i disse forfatteres skrifter, men ikke ud fra en følelse af, at det haster med at redde dem fra et overhængende sammenbrud, som det er tilfældet med neo-malthusianismen. Det grundlæggende generelle argument er, at den nuværende form for økonomisk ekspansion ikke udgør nogen trussel mod miljøets levedygtighed, men tværtimod indeholder nøglen til løsningen af alle miljørelaterede problemer, uanset hvordan og hvornår de måtte opstå.