Hvis du aldrig har brugt pensel på det bare træ (eller hvis du gerne vil have en genopfriskning), kan du lære, hvordan du forbedrer dine chancer for succes betydeligt.

af Bob Flexner

Det er én ting at beskrive efterbehandlingstrinene for en erfaren efterbehandler. Det er en helt anden at undervise en person, der aldrig har påført bejdse eller finish på noget som helst. Det er ikke let at beskrive efterbehandling, så en nybegynder føler sig godt tilpas og oplever succes første gang, men her er et forsøg. Trinene er slibning af træet glat, beslutning om farve og påføring af den samt beslutning om finish og påføring af den.

Slibning

Fejl i træet, f.eks. maskinfræsemærker, ridser, hakker osv. skal slibes ud, før der påføres en bejdse eller finish, ellers vil disse fejl blive fremhævet. For at slibe dem ud skal du altid slibe i træets retning og begynde med et sandpapir med en kornstørrelse, der er grov nok til at fjerne problemerne effektivt uden at skabe større problemer. I de fleste tilfælde betyder det, at der skal bruges sandpapir med en kornstørrelse på 80 eller 100. Derefter slibes ridser med grovkornet ud med sandpapir med stadig finere korn op til 150 grit eller 180 grit.

Det kan desværre kun erfaringen give viden om, hvilket korn sandpapir man skal begynde med, hvornår det er tid til at gå over til det næste finere korn, og hvornår træet er klar til at blive bejdset eller færdigbehandlet. Du kan se på træet i et lavvinklet, rakende lys og endda vådt træet med mineralsk sprit (malingfortynder) som en hjælp til at få øje på de resterende fejl. Men selv disse tricks virker ikke altid.

Husk, at hvis du ikke sliber træet godt nok, og fejlene stadig er synlige, efter at du har påført bejdse eller finish, kan du altid fjerne bejdsen eller finishen til enhver tid ved hjælp af en lakfjerner (eller blot en fortynder til bejdse alene) og starte forfra. Du behøver ikke at fjerne eller slibe al farven fra en bejdse, men kun bindemidlet – det, der får bejdsen til at sidde fast på træet.

Vejledning

Du kan se, hvordan træet vil se ud, når der kun er påført en finish, ved at fugte træet med en væske, f.eks. en fortynder til maling. Hvis det vædede træ ikke er mørkt nok eller har den rigtige farve, skal du bruge en bejdse. Medmindre du skal efterbehandle et kvalitetshårdttræ som f.eks. eg, mahogni eller valnød (ikke kirsebær, det pletter), er det sikrest at bruge en gelbejdse. Gelbejdser er tykke og meget effektive til at reducere pletter (ujævn farve på grund af uensartede tætheder i træet).

Og uanset hvilken bejdse du bruger, er påføringsmetoden den samme. Brug et hvilket som helst påføringsværktøj (f.eks. en pensel eller en klud), påfør et vådt lag og tør det overskydende af, inden det tørrer. Begynd at arbejde på mindre overflader, f.eks. ben og skuffefronter, for at få en fornemmelse for tørretiden. Hvis bejdsen tørrer for hårdt til at tørre af, skal du smidiggøre den igen ved at påføre mere bejdse med det samme og derefter fjerne det overskydende med det samme.

Påfør bejdsen og fjern det overskydende fra en eller flere hele overflader ad gangen. Overlap ikke bejdsen på en overflade, der allerede er færdigbehandlet, ellers kan den dobbelte påføring medføre en farveforskel.

“Du kan se, hvordan træet vil se ud, hvis der kun er påført en finish, ved at fugte træet med en væske, f.eks. malingfortynder.”

Finishing

En finish er nødvendig for at beskytte træet mod vandskader, snavs, pletter osv. Du kan påføre en finish enten direkte på træet eller over en bejdse, efter at den er tørret. Det er altid bedre, dvs. mere attraktivt og beskyttende, at bruge en bejdse og en finish, der er pakket separat, end en bejdse- og finishkombination, som bare er en bejdse med lidt mere bindemiddel i.

De to bedste finishvalg for en nybegynder er efter min mening oliebaseret polyurethan i en satinblank glans og aftørringslak. Tørre lak er oliebaseret lak eller polyurethan fortyndet ca. til halvdelen med malingfortynder og sælges normalt som tungolie. Du kan vide, at produktet er aftørringslak og ikke ægte tungolie, hvis det er mærket med “tungolie” og indeholder “petroleumsdestillat”. Ægte tungolie indeholder ikke petroleumsdestillat. Aftørringslak sælges også som Waterlox, Seal-a-Cell, Val-Oil og Profin.

Polyurethan på oliebasis og aftørringslak er nemmere at bruge end vandbaserede overfladebehandlinger, som tørrer meget hurtigt, hæver kornet og er vanskelige at bruge i kombination med bejdse.

Polyurethan på oliebasis giver en fremragende holdbarhed med kun to eller tre påføringer. Aftørringslak går på med færre penselmærker og færre støvfnug, men kræver mange flere påføringer for at opnå den samme holdbarhed. Polyurethan er bedst til overflader, der udsættes for meget slid. Wiping vanish er bedst, når du ønsker en tyndere, mere fejlfri finish.

Anvendelse af polyurethan

Anvend polyurethan ved hjælp af en børste med børstehår eller en skumbørste med en bredde på ca. 2″. Skum fungerer godt og eliminerer rengøringsarbejdet, fordi penslerne er billige og dermed engangspensler.

Du kan påføre det første lag i fuld styrke eller fortyndet til det halve med malingfortynder, så du i realiteten får en aftørrende lak. (Brug en separat dåse eller et separat glas.) Fortynding efterlader mindre egentlig lak på træet, så lakken tørrer hurtigere hårdt og er dermed lettere at slibe hurtigere.

Slib altid det første lag lak glat ved berøring, efter at det er hærdet (normalt natten over i et varmt rum) med sandpapir med korn 280 eller finere korn. Fjern støvet med en tack klud (en klæbrig klud, som du kan købe i farvehandlere) eller en støvsuger, og påfør et andet lag i fuld styrke. Børst polyurethanen ligesom med maling. Hvis der er bobler, børster du let tilbage over overfladen for at få dem til at springe ud. Pensl så vidt muligt i træets retning.

På flade vandrette overflader, f.eks. bordplader, spredes overfladebehandlingen på træet ved at arbejde fra side til side (i samme retning som træet) og fra forside til bagside. Stræk overfladebehandlingen ud så tyndt som muligt. Efter hver 6″ til 12″ overflade, der er dækket fra kant til kant, skal penselstrøgene rettes op. Dette gøres ved at føre penslen let ned på overfladen nær den ene kant i en flyvemaskinelignende landing og føre penslen over og væk fra den anden side. Gør derefter det samme den anden vej tilbage – frem og tilbage, indtil alle penselstrøg er linieret op, og boblerne er næsten væk. De resterende bobler bør springe ud af sig selv.

Så påfør de næste 6″ til 12″ på samme måde, idet du arbejder finishen tilbage i den sidste tomme eller deromkring af den foregående påføring. Fortsæt, indtil overfladen er dækket.

Tricket til at reducere problemer, såsom bobler, løb og nedfald, er at arbejde i et reflekteret naturligt eller kunstigt lys. Dette er den kritiske instruktion, som sjældent gives. Hvis du flytter hovedet, så du kan se dit arbejde i et reflekteret lys, mens du børster, vil ethvert problem, der opstår, hurtigt blive tydeligt, og løsningen vil være indlysende. I de fleste tilfælde er det at børste tilbage over området og strække finishen tyndt ud.

Du bør bruge så rene pensler som muligt og arbejde i et så rent rum som muligt, men der vil stadig være støvfnister, når finishen hærder. Slib disse ud mellem hvert lag. Når finishen ser god ud – efter to eller tre (måske fire) lag – er den færdig. Lad det sidste lag være uslebet.

Anvendelse af aftørringslak

Du kan anvende aftørringslak præcis som polyurethan ved at børste lag efter lag på træet. Eller du kan tørre på og derefter tørre det meste af overskuddet af. Jo mere overskydende du efterlader, jo større er opbygningen.

Denne anden metode er den nemme, og det er den måde, som tørre lak normalt påføres på. Det er en næsten idiotsikker finish, når den påføres på denne måde. Igen er tricket til at opnå gode resultater at kontrollere finishen for fejl i et reflekteret lys, mens du påfører den.

Popularwoodworking.com deltager i Amazon Services LLC Associates Program, et affilieret reklameprogram, der er designet til at give websteder mulighed for at tjene reklamegebyrer ved at annoncere og linke til Amazon.com og tilknyttede websteder.