DISKUSSION

Sigtet med denne systematiske gennemgang var at undersøge effekten af fysisk træning på EIB hos astmatiske børn og unge. Selv om andre systematiske oversigter og metaanalyser har verificeret virkningerne af fysisk træning på unge astmatikere13-17 , har de fleste af dem lagt vægt på pulmonale variabler under hvile og andre faktorer, såsom fysisk form og livskvalitet. Af de otte undersøgelser, der blev analyseret i denne gennemgang, viste kun tre undersøgelser en signifikant forbedring af pulmonale variabler forbundet med EIB efter fysisk træning.

Astma er en sygdom med høj prævalens i barndom og ungdomsårene, og regelmæssig fysisk aktivitet er blevet anbefalet som en integreret del af en sund livsstil.1,4 Regelmæssig fysisk aktivitet reducerer hyppigheden af astmaanfald,5 ud over at give mange fordele for helbredet og livskvaliteten.16 Desuden har PA den rolle at forbedre den fysiske form i barndommen, hvilket er essentielt for opretholdelse af fysisk form i voksenalderen, samt at forbedre psykologiske, sociale og terapeutiske aspekter og reducere hvæsende vejrtrækning, hospitalsindlæggelse og endda brugen af medicin mod astma.12

På trods af fordelene ved fysisk træning for astmatikere13-14 har fysisk træning potentiale til at fremkalde bronkospasmer.18-19 Undersøgelser udført i forskellige populationer, med børn, unge og voksne, har vist, at nogle virkninger af fysisk træning kan påvises hos astmatikere, såsom forbedring af den kardiorespiratoriske kondition og tolerance over for anstrengelsen samt reduktion af træningsdyspnø, aerob kondition og livskvalitet.13-17 Effekterne af fysisk træning på EIB er dog stadig inkonsistente.16,17

I en systematisk gennemgang og metaanalyse af Eichenberger et al.16 om effekten af fysisk træning på luftvejshyperreaktivitet hos personer med astma blev det fundet, at der efter fysisk træning skete signifikante ændringer i livskvalitet (17 % af artiklerne) og i bronchial hyperreaktivitet (53 % af artiklerne). Ikke desto mindre var der kun få artikler (9 %), der præsenterede signifikante resultater af ændringer efter fysisk træning i EIB-variablerne. I den foreliggende gennemgang fandt kun tre undersøgelser en reduktion i værdierne for FEV128,26 og peak expiratory flow (PEF)24 efter fysisk træningsintervention hos astmatiske børn og unge.

Det er blevet spekuleret, at forbedringen af den aerobe kondition gør det muligt for astmatikere bedre at tolerere astmaanfald samt submaksimal træning, hvilket mindsker risikoen for udløsning af EIB.5 Det sker dog uden ændringer i de pulmonale variabler, der karakteriserer tilstedeværelsen af EIB, såsom reduktion i FEV1 eller PEF.19 En anden mulig effekt kunne være motionens antiinflammatoriske rolle i forbindelse med reduktion af den lungeinflammation, der er til stede hos astmatiske personer.29 Faktisk har nyere undersøgelser vist en betydelig forbedring af systemisk kronisk inflammation30 og luftvejsinflammation31,32 hos voksne med moderat til svær astma. Ikke desto mindre er forholdet mellem kronisk inflammation og hyperreaktivitet i luftvejene endnu ikke veletableret.30 Desuden har ingen af de undersøgelser, der indgår i denne gennemgang, evalueret den systemiske eller lungeinflammatoriske status hos børn og unge, der gennemgår et fysisk træningsprogram.

Og selv om svømning er en af de mest anbefalede erercise-modaliteter for astmatiske personer, synes fordelene ved svømning for denne befolkningsgruppe at være mere forbundet med det miljø, hvori denne modalitet udføres, end med selve modaliteten.5-6 I den foreliggende gennemgang blev der i to undersøgelser anvendt svømning som en modalitet til astmatiske børn og unge, og resultaterne var modstridende. Matsumoto et al.21 fandt en lille reduktion i FEV1 efter træning, dog uden signifikant statistisk forskel i forhold til kontrolgruppen. På den anden side fandt Natali et al.24 en øget PEF efter træning. Forskelle i den undersøgte population (børn i forhold til unge) samt forskelle i den ugentlige hyppighed og varighed af interventionerne gør det vanskeligt at sammenligne disse undersøgelser. Disse resultater bekræfter en metaanalyse af Beggs et al.33 om virkningerne af svømmetræning på astmatiske børn og unge, som ikke viser, at svømning er overlegen i forhold til andre træningsformer hos unge astmatikere, og som også tyder på, at svømning kunne forbedre den fysiske kondition og lungefunktionen i hvile, men med ringe effekt på astmasymptomer og -anfald.

Svømning og løb er to former for fysisk træning, der anses for at være mere astmogen end andre, såsom svømning og cykling.5 Selv om mekanismerne for dette er uklare, antages det, at den intensitet, der opnås ved disse modaliteter, især fordi de bærer kropsvægt, inducerer større ventilation og dermed større modtagelighed for udløsning af bronkospasmer.7 Desuden har de miljøer, hvor disse aktiviteter normalt udføres, en række potentielle allergener, som kan fremkalde et astmaanfald under eller kort efter træning.19 De fleste af de gennemgåede undersøgelser anvendte gang og/eller løb alene eller i forbindelse med andre aktiviteter, såsom svømning eller modstandstræning. Ingen af disse undersøgelser fandt imidlertid signifikante ændringer i de variabler, der er forbundet med EIB hos unge astmatikere.

Kombinationen af aerob træning og modstandsøvelser er blevet anbefalet i American College of Sports Medicine Position Stand,34 som en vigtig strategi til at bevare og/eller forbedre sundhedsparametre. Kombineret træning kan bidrage til både forbedring af den kardiorespiratoriske kondition og styrke/muskulær udholdenhed på samme måde som isolerede træningsformer. Desuden har kombineret træning været effektiv i forbindelse med kronisk inflammation i forbindelse med fedme35 og aldring.36 I den foreliggende gennemgang fandt kun én af de tre undersøgelser, der kombinerede aerob træning og modstandstræning, en signifikant forbedring af lungefunktionen efter fysisk træning.

Kun én undersøgelse undersøgte virkningerne af yoga på EIB hos astmatiske børn og unge. Selv om denne modalitet ofte anvendes til astmatiske patienter, er det usikkert, om denne praksis er effektiv for deres helbred. Cramer et al.37 udførte en metaanalyse og fandt, at udøvelse af yoga bidrog til en forbedring af astmasymptomer, lungefunktion i hvile og livskvalitet hos astmapatienter. Ikke desto mindre var der ingen forskel mellem yoga og andre teknikker, der anvendes i respiratorisk træning. Udøvelse af yoga synes at være et effektivt alternativ til EIB-variabler i henhold til den foreliggende gennemgang. Der er dog behov for yderligere undersøgelser for at teste denne modalitet alene eller for at sammenligne den med andre fysiske træningsmodaliteter, der anvendes til astmatiske børn og unge.

Med hensyn til intensiteten, varigheden og den ugentlige frekvens af fysisk træning var der heterogenitet i disse komponenter i de gennemgåede undersøgelser, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne dem. Der blev dog fundet positive træningsresultater i undersøgelser med moderat til høj intensitet, der varede 45 minutter pr. session og blev udført tre gange om ugen i mindst otte uger. Disse parametre er i overensstemmelse med ACMS-retningslinjerne for den almindelige befolkning34 , som anbefaler 150 minutters træning med moderat intensitet eller 75 minutters træning med kraftig intensitet eller en kombination af begge dele om ugen. Det var imidlertid ikke muligt at fastslå en dosis-respons på EIB-relaterede reaktioner på motion hos unge astmatikere.

Fysisk motionsordination til astmatikere afhænger af astmakontrol og positiv eller negativ diagnose af EIB.5 Personer med kontrolleret astma og uden EIB-historie kan udføre fysisk aktivitet uden begrænsning.12 Astmatikere med EIB bør dog prioritere motion med moderat intensitet, mellem 40 til 59 % af VO2max eller 55 til 69 % af HRmax, for at undgå at udløse EIB.18 Desuden anbefales brug af bronkodilatatorer til astmatikere med en historie af EIB, som har til hensigt at motionere ved højere intensiteter.5 Derfor er oplysninger om den type motion, der anvendes under fysisk træning, og intensiteten af sessionerne vigtige faktorer, som skal informeres og kontrolleres under interventionen. Der er behov for fremtidige undersøgelser, der undersøger virkningerne af forskellige typer øvelser, intensiteter, varighed og ugentlig frekvens på EIB-variabler.

Den fysiske aktivitets betydning for astmatikere er ubestridelig. Ved ordination af fysisk aktivitet til denne befolkningsgruppe bør der tages hensyn til tilstedeværelsen af astma og EIB. Selv om motion ikke forbedrer lungefunktionen i hvile, berettiger nogle af dens fordele anbefalingen heraf, såsom øget fysisk aktivitetsniveau, reduceret stillesiddende adfærd, forbedring af fysisk form og livskvalitet. Ikke desto mindre er der stadig flere huller i aspekter vedrørende EIB samt virkningerne af fysisk træning på funktionelle, immunologiske og inflammatoriske variabler, der er forbundet med denne tilstand,38 da prævalensen af EIB er høj hos astmatikere, men også rammer atleter og den generelle befolkning.8