Tidlige årRediger

I slutningen af 1920’erne startede Mobile’s Junior Chamber of Commerce, der i dag er kendt som Jaycees, den tidligste form af Junior Miss-programmet som en årlig blomsterkonkurrence om foråret for at tilskynde indbyggerne til at deltage i lokale forskønnelsesprojekter, herunder azalea blomster. Vinderen af konkurrencen ville i sidste ende vælge sin efterfølger til at fortsætte rollen som repræsentant for det årlige program: en handling, der ligner det, som alle Amerikas Junior Miss har gjort et år efter at have vundet titlen, men det er dommerne, der bestemmer først.

Kort efter Anden Verdenskrig ændrede Junior Chamber programmet specielt for unge gymnasiejuniorer, der skulle deltage. Præmierne omfattede æren af at blive dronning af Azalea Trail Maids, Mobile’s officielle værtinder ved særlige begivenheder. Inden 1957 blev Junior Chamber klar over, at ikke kun mobilianere deltog i deres program, men også indbyggere fra Mississippi og Florida. Det blev besluttet det år at gøre programmet nationalt, således at gymnasieelever fra alle stater kunne deltage i det omdøbte America’s Junior Miss. I modsætning til Miss America-konkurrencen, der startede som en skønhedskonkurrence, men som nu omfatter bedømmelse af aftenkjole, privat 12 minutters interview, spørgsmål på scenen og badedragt, har America’s Junior Miss altid været et stipendieprogram. Deltagerne i America’s Junior Miss skulle være sidsteårselever i high school og blev bedømt på deres skolepræstationer, kreative og udøvende kunst, fysisk egnethed, stil og udseende samt et interview med dommerne. Badedragter har aldrig været en del af America’s Junior Miss.

Den første nationale finale blev afholdt i marts 1958 i Saenger Theater i centrum af Mobile, hvor 18 stater var repræsenteret. Phyllis Whitenack fra West Virginia vandt 5.000 dollars i stipendiepenge sammen med titlen som America’s Junior Miss.

1960’erneRediger

I 1963 havde alle 50 stater deres egen Junior Miss i de nationale finaler. 1960’erne var et årti med fremragende resultater for America’s Junior Miss-programmet, og med nye sponsorer som Kodak og Chevrolet var programmet i stand til at fortsætte med at øge stipendiet ud over 24.000 dollars og bringe Mobile’s årlige begivenhed for øjnene af netværks-tv-seere regelmæssigt i 23 år med start i 1965. Blandt de entertainere, der blev inviteret til at optræde ved finalen tidligt i tresserne, var Eddie Fisher. I dette årti ville to indehavere af Junior Miss-titlen snart få succesfulde karrierer, samtidig med at de støttede den organisation, der hjalp dem på deres vej. Mary Frann, der blev Missouri Junior Miss og America’s Junior Miss 1961, skulle en dag optræde i tv-programmer som “Newhart” og adskillige varietéprogrammer i sin skuespillerkarriere. Frann var med til at stifte alumneorganisationen America’s Junior Miss Council i 1995. Kentucky Junior Miss og America’s Junior Miss 1963 Diane Sawyer fortsatte med at støtte programmet, mens hun fortsatte sin karriere som journalist, hvilket førte til en stilling på ABC Television Network-programmet “Good Morning America” og senest til at blive den anden kvinde til at være den anden kvinde, der individuelt har haft ankerstolen nationalt for et aftenligt nyhedsprogram World News på ABC TV (Barbara Walters, Elizabeth Vargas og Connie Chung var medansvarlige med mandlige modstykker).

1970’erneRediger

The New Seekers optrådte ved finalen i maj 1973, som Ed McMahon var vært for. Skuespilleren Michael Landon ville være vært for de nationale finaler for første gang i 1974, hans første af syv optrædener. Ligeledes i 1974 blev Donna Alexander fra New Jersey den første sorte kvinde, der nåede frem til dette punkt i konkurrencen. Blandt de tidligere deltagere fra dette årti kan nævnes America’s Junior Miss 1973 Linda Rutledge Delbridge fra Kansas, som en dag ville blive datalog og leder for IBM. Georgia Junior Miss 1976 Deborah Norville fulgte en journalistisk karriere, som gav hende jobbet som vært for det syndikerede nyhedsprogram “Inside Edition”. Maryland Junior Miss 1971 var Kathie Lee Gifford, som en dag skulle blive vært for et syndikeret talkshow sammen med tv-personligheden Regis Philbin. På trods af at hun aldrig nåede frem til finalen i 1971, ville Kim Basinger, der var kandidat fra Georgia, senere få en skuespillerkarriere, der førte hende til en Oscar for bedste kvindelige birolle for sin rolle i filmen L.A. Confidential. Før hun blev Tony Award-vindende producer, vandt Bonnie Comley talentkonkurrencen i Junior Miss Massachusetts-programmet i 1977.

1980’erneRediger

Andy Gibb optrådte for publikum og de deltagende Junior Misses ved de nationale finaler i 1980. Et år senere blev det format, der er kendt som “teater in the round”, indført til finalen og dens tv-udsendelser. Mary Frann vendte tilbage til finalen i 1985 for at være medvært sammen med Bruce Jenner. Det opsøgende program “Be Your Best Self” blev den officielle platform for America’s Junior Miss-programmet i 1987, da Wisconsinsins Junior Miss Chuti Tiu blev den første ikke-caukasiske nationale vinder. America’s Junior Miss 1980 Julie Bryan Moran var vært for finalen i 1988, hvilket var programmets sidste gang som en årlig begivenhed på et stort tv-netværk. De nationale finaler blev flyttet fra Mobile Civic Center arenaen til teaterafdelingen i 1989. Blandt Junior Miss-deltagerne i dette årti, som blev kendt, var Julie Moran fra Georgia, som blev anker for det syndikerede tv-program “Entertainment Tonight”, og Junior Miss Debra Messing fra Rhode Island fra 1986, hvis skuespillerkarriere førte til en af hovedrollerne i sitcom’en “Will & Grace”. I slutningen af firserne blev programmets navn ændret til “America’s Young Woman of the Year” for at forny interessen, men det blev senere indset, at denne nye identitet ikke lignede det længe etablerede brand “America’s Junior Miss”, som interesserede mange deltagere. Navnet “America’s Junior Miss” ville blive genoprettet i 1993.

1990’erneRediger

I 1994 blev America’s Junior Miss-finalen igen en national begivenhed på tv. En af gæsterne denne gang var skuespilleren Brian Austin Green fra tv-serien “Beverly Hills, 90210”. Et år senere stoppede NBC Television Network med at sende finalen i fjernsynet. Bedømmelseskriterierne for det lokale og nationale niveau af programmet blev ændret i 1995. Med hjælp fra David G. Bronner fra Retirement Systems of Alabama og Raycom Media fik seerne mulighed for at se Alabamas Junior Miss Tyrenda Williams blive den første sorte America’s Junior Miss i 1997 og tjene 30.000 dollars i stipendium ud af de i alt 97.500 dollars til vinderne. Antallet af stationer, der sendte den nationale finale, ville stige fra 50 til 177 i 1998. Finalen i 1999, der blev afholdt af Deborah Norville, Junior Miss fra 1976, blev sendt på bånd med forsinkelse på The Nashville Network, som sendte begivenheden direkte i 2000 og 2001.

2000sRediger

I 2000 var der for første gang nogensinde et stipendium på 50.000 dollars som hovedpræmie, og Utah Junior Miss Jesika Henderson vandt det sammen med titlen som America’s Junior Miss det år. Både Deborah Norville og Karen Morris Gowdy deltog i finalen i 2001, idet Norville var vært for finalen og Gowdy stod for den indledende runde. Sanger Toby Keith stod for underholdningen under finalen. Dan Marino deltog sammen med Norville i finalen i 2002, som blev sendt nationalt på PAX TV-netværket. Billy Gilman og 3rd Faze var også en del af finalen i 2002. Finalen i 2004 var lidt anderledes end de foregående år, da de 50 Junior Misses blev optaget til dokumentarindslag, der dækkede deres to ugers forberedelse.

I 2005 lykkedes det ikke AJM’s bestyrelsesudvalg at fastholde sponsorer og et stort tv-netværk, der var villigt nok til at sende den nationale finale. Bestyrelsen havde intet andet valg end at gøre den nationale finale i 2005 den 25. juni til muligvis den allersidste for America’s Junior Miss. Efter at Mississippi’s Junior Miss Kelli Lynn Schutz var blevet valgt og havde fået et stipendium på 50 000 dollars, var hun oprindeligt ikke planlagt til nogen af de traditionelle AJM-optrædener. Finalen i 2005, der blev afholdt af 2000 America’s Junior Miss Jesika Henderson og skuespilleren Nicky Brown, og som blev sendt direkte på Mobile CBS affiliate WKRG-TV og optaget på forhånd til PAX TV den 27. juni, var en fejring af alle 48 års arbejde med at udføre en bedrift, som ingen anden organisation, der ligner AJM, ville forsøge: at forberede og opmuntre unge kvinder, der begynder at træde ind i en ny verden af muligheder.

Organisationen havde oprindeligt sat den 30. september 2005 som dato for afslutning af sine aktiviteter. En gruppe af bekymrede Junior Miss-tilhængere kæmpede under banden Friends of AJM og med hjemmesiden saveajm.org for programmets fortsættelse. Den 9. august besluttede bestyrelsen, at de nationale finaler fortsat skulle afholdes i Mobile, blot uden national tv-dækning som en del af det nye budget.

Gennem indsatsen fra Junior Miss-tilhængere i hele landet fortsatte America’s Junior Miss driften fra det nationale hovedkvarter i Mobile. Bestyrelsen ansatte Becky Jo Peterson, der tidligere var formand for Californiens Junior Miss-program, som ny administrerende direktør. I juni 2006 tilbragte 50 statslige Junior Misses to uger i Mobile, Alabama, til de 49. årlige nationale finaler, hvor Kentuckys Junior Miss Taylor Phillips blev valgt som Amerikas nye Junior Miss. Ved den nationale finale blev der uddelt mere end 100.000 dollars i stipendier til årgang 2006.

2007 markerede 50-års jubilæet for America’s Junior Miss. Den nationale finale blev afholdt den 28.-30. juni på Mobile Civic Center Theater i Mobile, hvor der blev uddelt stipendier for mere end 150.000 dollars.

2010sRediger

Det blev meddelt den 26. juni 2010, at America’s Junior Miss nu ville blive omdøbt til Distinguished Young Women. Denne ændring havde til dels til formål at hjælpe med at differentiere programmet fra konkurrencer. Madison Denise Leonard fra Idaho blev udnævnt til Amerikas første Distinguished Young Woman, og Katye Brock fra Tennessee blev udnævnt til Amerikas Distinguished Young Woman 2011. Christina Maxwell fra Asheville, North Carolina, blev udnævnt til Amerikas fornemste unge kvinde for 2012. Nicole Renard fra staten Washington blev udnævnt til “Distinguished Young Woman of America” for 2013. Brooke Rucker fra Georgia blev Amerikas fremtrædende unge kvinde for 2014. Den 27. juni 2015 blev Máire Nakada fra Alaska udnævnt til Amerikas fornemste unge kvinde for 2015. I 2016 blev Tara Moore fra South Carolina udnævnt til “Distinguished Young Woman of America”. Året efter blev Skye Bork fra DC udnævnt til Distinguished Young Woman of 2017. Den 30. juni 2018 blev Aaryan Morrison fra Kokomo, Indiana, udnævnt til Distinguished Young Woman of 2018.

2020sEdit

2020 blev konkurrencen afholdt for første gang praktisk talt som følge af COVID-19-pandemien.