English / Español

En almindelig årsag til smerter i nakke, skulder og arm er en diskusprolaps eller diskusprolaps. Symptomerne kan omfatte en sløv eller skarp smerte i nakken eller mellem ryggen, smerter, der stråler ned i armen, hånden eller fingrene, eller følelsesløshed eller prikken i skulderen eller armen. Visse nakkestillinger eller bevægelser kan forstærke bruddet.
Symptomerne på en diskusprolaps i nakken ligner ofte andre sygdomme som karpaltunnelsyndrom, problemer med rotatormanchetten og gigt. Hos nogle patienter kan cervikale diskusprolapser forårsage kompression af rygmarven, hvor diskusmaterialet trykker på rygmarven. Dette er en meget mere alvorlig patologi og kan kræve en mere aggressiv behandlingsplan. Symptomerne på rygmarvskompression omfatter en klodset eller snublende gang, vanskeligheder med finmotorikken i hænder og arme og prikken eller en “knusende” fornemmelse langs torsoen og ned ad benene.

Anatomi – normal halsskive

Mellem hver af ryghvirvlerne (knoglerne) i rygsøjlen er der en diskus, en hård, fibrøs, stødabsorberende leje. Endpladerne er placeret langs enderne af hver ryghvirvel og hjælper med at holde de enkelte båndskiver på plads. Hver diskus indeholder et ydre, randlignende bånd (kaldet annulus fibrosus), der omgiver en geléagtig substans (kaldet nucleus pulposus). Nerve rødder kommer ud af rygmarvskanalen gennem små kanaler mellem ryghvirvlerne og båndskiverne. Når den beskadigede diskusskive trykker på rygmarvskanalen eller på nerverødderne, kan der opstå smerter og andre symptomer.

Fotokilde: SpineUniverse.com.

Herniated disc opstår, når annulus fibrosus brister og åbner eller sprækker, så nucleus pulposus kan slippe ud. Dette kaldes en herniated nucleus pulposus (HNP) eller diskusprolaps.

Fotokilde: SpineUniverse.com.

Graduelle skridt til diskusprolaps

Der er mange faktorer, der øger risikoen for diskusprolaps: (1) Visse livsstilsvalg, såsom rygning, mangel på regelmæssig motion og dårlig kost, bidrager i høj grad til dårlig sundhed af diskusprolaps. (2) Efterhånden som kroppen ældes, forårsager naturlige biokemiske ændringer, at skiverne gradvist udtørrer, hvilket påvirker styrke og elasticitet. (3) Dårlig kropsholdning kombineret med vanemæssig brug af forkert kropsmekanik kan lægge yderligere pres på halshvirvelsøjlen.

Hvis du kombinerer disse faktorer med virkningerne af daglig slitage, skader, ukorrekte løft eller vridende bevægelser, er det let at forstå, hvad der forårsager en diskusprolaps. En diskusprolaps kan opstå pludseligt eller gradvist i løbet af uger eller måneder.

De fire stadier af en diskusprolaps omfatter:

1. Diskusdegeneration: kemiske ændringer i forbindelse med aldring svækker disken, men forårsager ikke diskusprolaps.
2. Prolaps: diskens form eller position ændres, og der sker en lille indtrængen i rygmarvskanalen. Også kaldet protrusion eller udbuling.
3. Extrusion: Den geléagtige nucleus pulposus bryder igennem den randlignende væg (annulus fibrosus), men forbliver inden for diskusskiven.
4. Hjernieret diskus: Nucleus pulposus bryder igennem annulus fibrosus og befinder sig uden for diskus i rygmarvskanalen (herniated nucleus pulposus eller HNP).

Fotokilde: SpineUniverse.com.

Lokalisering af årsagen til smerte

Det er interessant at vide, at ikke alle diskusprolapser forårsager symptomer. Nogle mennesker opdager, at de har en diskusprolaps eller en diskusprolaps efter en røntgenundersøgelse af en anden grund.

Som oftest er det symptomerne, der får patienten til at søge lægehjælp. Konsultationen med lægen omfatter normalt en fysisk og neurologisk undersøgelse, gennemgang af sygehistorien, vurdering af symptomer og historik over behandlinger og medicin, som patienten har prøvet.

Det kan være nødvendigt at foretage en røntgenundersøgelse for at udelukke andre årsager til rygsmerter, f.eks. slidgigt. Computertomografi eller magnetisk resonansbilleddannelse bekræfter omfanget og placeringen af diskusskaden. Nogle gange er det nødvendigt med et myelogram.

Behandling – ikke-kirurgisk

De fleste patienter har ikke brug for operation! I første omgang kan lægen anbefale behandling med kulde/varme eller medicin. I de første 24 til 48 timer hjælper kuldebehandling med at reducere hævelse, muskelspasmer og smerter ved at mindske blodcirkulationen. Efter de første 48 timer kan man anvende varmebaseret behandling. Varme øger cirkulationen for at varme og slappe af i de bløde væv. Øget cirkulation hjælper med at skylle irriterende toksiner ud, som kan ophobes i vævet som følge af muskelspasmer og diskusskader. Påfør aldrig is eller varme direkte på huden; det anbefales, at kilden til kulde eller varme vikles ind i et tykt håndklæde i højst 15-20 minutter.

Medicin kan omfatte et antiinflammatorisk middel til at reducere hævelser, et muskelafslappende middel til at dæmpe spasmer og et smertestillende middel (narkotisk middel) til at lindre stærke, men kortvarige smerter (akutte smerter). Milde til moderate smerter kan behandles med ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er). NSAID’er virker ved at lindre både hævelse og smerte. Diskuter først med din læge om brugen af NSAID’er. Lægen kan også anbefale fysioterapi. Lægens anvisninger videregives til fysioterapeuten via en recept. Fysioterapi omfatter en kombination af ikke-kirurgiske behandlinger for at mindske smerter og øge fleksibiliteten. Is- og varmebehandling, blid massage, udstrækning og træk på halshvirvlerne er nogle eksempler.

I løbet af fire til seks uger får de fleste patienter lindring af symptomerne uden operation! Vær optimistisk med hensyn til din behandlingsplan, og husk, at mindre end 5 % af rygproblemer kræver operation!

Behandling – Kirurgisk

Kirurgi overvejes, når ikke-kirurgisk behandling ikke lindrer symptomerne, eller når der er mistanke om rygmarvskompression. Hvis en operation anbefales, skal du altid spørge, hvad formålet med operationen er, og hvilke resultater du kan forvente. Vær aldrig bange for at bede om en anden udtalelse.

Når det drejer sig om at lette trykket på en nerve og nakkesmerter, indebærer kirurgi normalt en delvis fjernelse af en diskusskive eller discectomi. Denne operation foretages normalt på forsiden af halsen (kaldet en forreste diskektomi). Derudover kan det være nødvendigt for kirurgen at nå ind i diskusprolapsen og fjerne den del af knoglen, der dækker nerven. Denne procedure kaldes en laminotomi og udføres normalt fra nakken (posteriore laminotomi). Heldigvis kan disse procedurer ofte udføres ved hjælp af minimalt invasive teknikker. Ved minimalt invasiv kirurgi kræves der ikke store snit, men der foretages i stedet små snit og anvendes specialiserede små instrumenter og apparater under operationen, f.eks. et mikroskop og et endoskop.

Forebyggelse

Aldring er uundgåelig, men livsstilsændringer kan hjælpe med at forebygge cervikal discus sygdom. Risikofaktorer omfatter dårlig kropsholdning og -mekanik, svage nakkemuskler, rygning og overvægt. Begynd nu at indføre vaner, der vil hjælpe dig med at bevare din rygsøjle i fremtiden.