Det største træ, der nogensinde er blevet fældet
Det var i 1892…
World’s Fair Mania var i fuld gang. Fra et lille kontor i Chicago havde et lille team af publicister sendt hundredtusindvis af breve ud til alle stater, byer og amter i hele landet. De inviterede offentlige embedsmænd overalt til at deltage i World’s Columbian Exposition i 1893, en fejring af 400-årsdagen for Christopher Columbus’ første rejse over Atlanterhavet. Tusindvis af kilometer væk, på en stille skråning af Sierra-fodbjergene i Californien, svajede en mægtig goliaths grene blidt i brisen. Ligesom den havde gjort i næsten 2000 år.
Da en californisk postbudshest sparkede jord op lige uden for Tulare Countys Board of Supervisors, var den verdensomspændende verdensudstillingens opfordring nået frem til en isoleret plet land med mindre end 25.000 indbyggere. Foran dem var der en mulighed for at vise deres hjem frem for verden. De ville konkurrere med George Ferris Jr.’s “Wheel” Ride, haller fra 47 forskellige lande, rekonstruktioner i fuld størrelse af Niña, Pinta og Santa Maria og Buffalo Bill Cody.
Tulare havde brug for et visitkort.
Bestyrelsens øjne svingede op mod bjergene. Ved deres dørtrin stod verdens største træer. Træer, der har evnen til at forbløffe og ydmyge enhver, der står foran dem. Træer, der ikke kender andre ligemænd end deres egne kystnære fætre. Træer, der har overlevet alle menneskets imperier siden det gamle Rom. Træer, som mange dengang nægtede at tro på, at de eksisterede.
I 1876 udnyttede en mand ved navn Martin Vivian et smuthul i Californiens statslovgivning til at fælde og forsøge at udstille det massive træs stamme på Philadelphias Centennial Exposition, den første verdensudstilling i Amerika. Der var bare ét stort problem: der var ingen måde at få træet derhen i ét stykke. Vivian besluttede at skære stammen op, som om han skulle servere en tærte, og sende det massive nåletræ tværs over USA. Uanset om det var det sjuskede håndværk eller træets sidste modstandshandling, hvor det knustes, da dets tårnhøje krop smadrede til jorden, grinede offentligheden af den udstillede rekonstruktion. Vivian blev berygtet for denne “California Hoax”, og de majestætiske kæmpemammuttræer forblev skjult for den store verden.
Som tilfældet var, var en skotsk immigrant til stede den dag, hvor Vivian dræbte Centennial Tree. Han skulle bruge de næste 14 år på at prædike om behovet for at beskytte det mægtigste af disse kæmpemammuttræer inden for grænserne af tre nationalparker. I 1890 overbeviste John Muir og hans allierede kongressen om at oprette Yosemite-, Sequoia- og General Grant-nationalparkerne.
Men ikke alle de store træer blev beskyttet, og det var endnu ikke alle, der troede på deres kolossale eksistens. Og Tulare County ønskede stadig at bevise sig selv over for verden.
Converse Basin Sequoia Grove lå på regulær føderal jord, og dens tømmerrettigheder var for nylig blevet udlejet til Smith and Moore Co. Medlemmerne af Tulare’s bestyrelse kunne plukke alle de træer, de ønskede, så længe tømmerfirmaet var villigt til at skille sig af med dem. For 5.000 dollars (svarende til over 133.000 dollars i 2018) købte Tulare County det næststørste træ i Converse Basin af Smith and Moore. Det siges, at tømmermesteren ikke kunne få sig selv til at lade det største træ i lunden blive fældet, som i sidste ende blev opkaldt efter ham. Den dag i dag står Boole Tree stadig højt ved en stille sti i Giant Sequoia National Monument som det sjettestørste træ i verden.
Det tog 13 dage at fælde General Noble.
Den 12. august 1892 fandt økser fra fire mænd vej til siden af General Noble-træet. I de næste 13 dage skar mændene træet af fra dets rødder på et stillads, der ragede over 15 meter op i luften. Udstillingen planlagde at bruge en 30 fods sektion af den bredeste del af stammen. Når den var blevet skilt ad, ville den blive udhulet og kombineret med et “disklag” for at skabe to separate “etager”, som gæsterne kunne udforske.
Men man har ikke til hensigt at leve i over 3000 år og gå stille og roligt, når ens liv bliver afbrudt.
Mændene havde placeret flere kiler for at sikre, at den øverste del af træet ville falde rent væk fra dem, men Nobles enorme vægt faldt ned fra kilerne og smadrede direkte ind i deres stillads. Uden nogen udvej, da deres støtte smuldrede under dem, hoppede mændene op på den høje stub, de netop havde skabt, og faldt ned på knæ, mens den mægtige goliat styrtede ned på jorden. Ironisk nok havde et af John Muirs store træer reddet livet på de mænd, der dræbte det.
Når støvet havde lagt sig, blev stykker af træet forsigtigt taget ned fra bjerget, læsset på et tog og sendt til Chicago til udstilling.
Mændene i Tulare County havde valgt deres udstillingsgenstand perfekt. Nobles lig blev givet den fremtrædende og fornemme plads i den amerikanske regerings hovedhal. Enhver besøgende, der vandrede gennem dens døre, kunne træde ind og vandre rundt i dens indre. Denne gang var håndværket eksemplarisk. Noble-træet ville ikke lide samme skæbne som sin Centennial-fætter, og kæmpemammuttræet ville nu være berømt for verden.
Det var altså en grusom skæbnens drejning, at den officielle historie om verdensudstillingen i Chicago ville proklamere over for verden, at Noble-træet stammede fra Mariposa-skoven nær Yosemite Valley.
Tulare County nævnes aldrig.
Efter Chicago må Nobles pensionering være en af de mærkeligste i USA’s regeringshistorie. Træet blev fragtet til Washington D.C., fik et kupoltag og blev brugt som statslig turistattraktion i næsten 40 år. Da det var forfaldet og ikke længere kunne bruges uden risiko til daglig brug, omdannede landbrugsarbejderne i landbrugsministeriet Noble til et opbevaringsskur. Så blev resterne pludselig opbevaret, og alle verificerbare optegnelser om det store træ forsvandt. Det, man ved, er, at Noble i slutningen af 1930’erne endte på Arlington Farm i Virginia. I 1941 overtog forsvarsministeriet området og tog det første spadestik til deres nyeste bygning: The Pentagon.
I dag, hvor general Noble plejede at svinge sig i vinden, spøger forkullede rester stadig i Sierra Foothills.
Bedre kendt som “Chicago Stump” kan besøgende i Kings Canyon National Park følge en grusvej inden for grænserne af Giant Sequoia National Monument og besøge alt det, der er tilbage af det engang så majestætiske træ. Stubben blev brændt af ved en menneskeskabt brand i 1950’erne. Mærkeligt nok slår skovvæsenets plakette ved dens fod en mærkelig tone an. Den hylder en “foretagsom iværksætter” og “amerikansk nysgerrighed” for at fælde det i stedet for at reflektere over beviserne på døden foran det.
En foretagsom besøgende må have bemærket dette, for han eller hun ridsede den del ud, der henviser til “brugen” af vores nationens skove. Af de sekstusinde modne sequoiaer, der engang voksede i Converse Basin, ville færre end 100 overleve øksen.
Resten ville blive omdannet til hegnspæle og blyanter.
Kilder:
1) McGraw, Donald J., “The Tree That Crossed A Continent”, California History, Volume LXI, Number 2 (Summer 1982)
2) Truman, Benjamin C. “History of the World’s fair : being a complete and authentic description of the Columbian exposition from its inception” (1893)
3) Christensen, T.E., “The Great California Hoax”, Sequoia Parks Conservancy (2015) https://www.sequoiaparksconservancy.org/tales/the-great-california-hoax