Efter afslutningen af 6. oktober-krigen mod Israel og Camp David-traktaten begyndte den egyptiske præsident Anwar Sadat at acceptere, at flerpartisystemet skulle vende tilbage til det politiske liv i Egypten, efter at Egypten havde været under etpartistyre i over 25 år, og derfor etablerede Sadat det egyptiske arabiske socialistparti, som han blev formand for. I 1976 blev det liberale parti oprettet, som repræsenterede den liberale fløj, efterfulgt af det unionistiske parti, som repræsenterede venstrefløjen. Senere oprettede Sadat det Nationale Demokratiske Parti. Derefter var der planer om at genoplive Wafd-partiet, ledet af unge ambitiøse egyptiske politikere og Fouad Serag el Deen Pasha.

Tidlige år og etableringRediger

I januar 1978 anmodede Fouad Serageddin Pasha om at tillade New Wafd Party at engagere sig frit i det egyptiske politiske liv, hvilket blev mødt af uenighed fra de egyptiske myndigheder og præsidenten. De egyptiske myndigheder begyndte at sprede falske nyheder om partiets korruption, og at New Wafd Party søger at vende tilbage til den status, der var gældende før revolutionen i 1952. Det nye Wafd-parti blev imidlertid godkendt af det egyptiske partiudvalg den 4. februar 1978. Selv om New Wafd Party blev accepteret og kunne stå lovligt, frøs partiet sit medlemskab efter eget skøn for at undgå sammenstød med den egyptiske præsident og de egyptiske myndigheder, hvilket uundgåeligt fandt sted, herunder tilbageholdelsen af Fouad Serag el Deen, partiets daværende formand, ved en beslutning truffet af præsidenten i september 1981, som omfattede mange egyptiske politiske personligheder og nogle af New Wafd Party’s s grundlæggere. Efter mordet på Anwar el Saddat, hvorefter Hosni Mubarak blev præsident, var der behov for ændringer i det egyptiske politiske liv, og Hosni Mubarak besluttede derfor at løslade alle dem, der var tilbageholdt på grund af Anwar Sadats beslutninger. Det nye Wafd-parti tog derfor chancen for at genopstå og besluttede at ophæve sin status, hvilket blev afvist af den egyptiske retsmyndighed, men det nye Wafd-parti anfægtede denne beslutning, og partiet var tilbage i det politiske liv i 1984.

Valg i 1984Rediger

I 1984 dannede Wafd en alliance med Det Muslimske Broderskab forud for parlamentsvalget, men resultatet var skuffende, da partiet kun fik 15 % af stemmerne.

Turbulens i 2005-2006Rediger

I begyndelsen af december 2005 syntes partiet at være i krise efter parlamentsvalget, da partiformand Numan Gumaa afskedigede den fremtrædende partileder og næstformand Monir Fakhri Abdel Nour efter de dårlige resultater, som partiet viste ved valget.

Abdel Nour var også leder af oppositionsblokken i det afgående parlament, inden han mistede sit mandat i første fase af valget. Abdel Nour sagde til medierne før sin afskedigelse, at den eneste måde, hvorpå partiet kunne forbedre sig, ville være ved at “ændre sin ledelse”. Han fortsatte også, at der var stor opbakning i partiet til en sådan ændring.

Efter et dårligt resultat ved det egyptiske præsidentvalg i 2005 delte Wafd-partiet sig i to lejre, hvor den ene gruppe krævede, at Numan Gumaa forlod sin post som formand. Dette krav blev endnu mere udtalt, efter at partiet også klarede sig dårligt ved parlamentsvalget.

Sidst i december 2005 tilbagekaldte partiets øverste politiske bestyrelse Gumaas beslutninger om at fyre Abdel Nour samt andre medlemmer. Den højere bestyrelse foretog også valg for sine medlemmer og ændrede sine interne vedtægter og regler, især dem, der giver partiets formand store beføjelser i et forsøg på at beskære formandens politiske magt, hvilket Gumaa har indvilget i at støtte.

Den 18. januar 2006 afsatte partiets øverste komité partiets formand Numan Gomaa fra partiet og fra formandskabet for bestyrelsen for avisen al-Wafd. Komitéen tilskrev sin beslutning Gomaas tyranniske opførsel og magtmisbrug.

Den udpegede også hans stedfortræder Mahmoud Abaza som midlertidig formand i en periode på 60 dage, hvorefter partiets generalforsamling ville blive indkaldt til et hastemøde for at vælge en ny formand.

Gomaa hævdede imidlertid, at denne beslutning var i modstrid med partiets vedtægter, og at han var den legitime formand, som kun kan afsættes ved en beslutning fra partiets generalforsamling. Han reagerede ved at indgive en klage til den egyptiske generaladvokat, som fastslog, at Gomaa skulle have adgang til partiets hovedkvarter. Abaza indgav en hasteprocedure med anmodning om, at generaladvokatens afgørelse blev omstødt.

Partiets avis Al-Wafd blev suspenderet i tretten dage fra den 27. januar til den 8. februar 2006, efter at Gomaa bad Al Ahram-forlaget om at stoppe med at trykke avisen og fyrede dens redaktør og nogle journalister, idet han klagede over deres tilhørsforhold til Abazas gruppe.

Den 10. februar 2006 vedtog partiets generalforsamling at afskedige Gomaa fra Wafd-formandskabet og udnævnte Mustafa El-Tawil (medlem af al-Wafd’s øverste komité) som midlertidig formand indtil det næste valg i juli 2006. Gomaa hævdede, at beslutningen skyldtes en tidligere afgørelse fra Gizas domstol i første instans om at stoppe generalforsamlingens møde.

Den 1. april 2006 besatte Gomaa og hans tilhængere partiets hovedkvarter for at genvinde kontrollen og åbnede ild mod tilhængere af den rivaliserende fraktion, som svarede ved at kaste med sten. 23 personer blev såret, og der udbrød brand i bygningen, som dog blev bragt under kontrol. De egyptiske myndigheder arresterede Gumaa og nogle af hans tilhængere.

Partivalg i 2010Rediger

I maj 2010 meddelte partiets næstformand Fouad Badrawi, barnebarn af Wafd’s afdøde leder Fouad Serageddin, at han trak sit navn tilbage fra nomineringerne til partiformandskabet for at give El-Sayyid el-Badawi, medlem af partiets øverste myndighed og partiets tidligere generalsekretær, mulighed for i stedet at stille op til partivalget, der er planlagt til at finde sted i slutningen af måneden. Som det sjældent er sket i det egyptiske partiliv, blev valget gennemført på en gennemsigtig og fredelig måde og var præget af integritet. Ved valgets afslutning blev det meddelt, at El-Badawi ville blive den nye partiformand med den afgående præsident ved sin side.

Siden sit valg har El-Badawi mødtes med mange prominente personer i det egyptiske liv, lige fra politikere, nuværende parlamentsmedlemmer, muslimske og koptiske religiøse personer og endda skuespillere, skuespillerinder og fodboldspillere.

For mange observatører fusionerede Wafd som et meget stærkere parti efter dette valg, hvilket ville blive talt, der igen ville tiltrække liberale, der var ved at miste greb på det nuværende politiske landkort til islamister og andre ekstremister.

Rolle efter 2011-revolutionenRediger

Efter den egyptiske revolution i 2011 tvang præsident Hosni Mubarak til at annoncere, at han ville træde tilbage ved det kommende valg, inviterede regeringen oppositionspartierne til at deltage i en dialog. Partiets generalsekretær accepterede på betingelse af, at demonstranterne ikke ville blive angrebet.

Repræsentanter fra Al-Wafd-partiet sluttede sig til anti-Mubarak-demonstranterne på Tahrir-pladsen og lovede ikke at have en dialog med regeringsembedsmænd, før Mubarak afgav sit embede.

Parlamentsvalg, 2011-12Rediger

I forlængelse af den egyptiske revolution i 2011 meddelte Wafd-partiet den 13. juni 2011 sin alliance (den nationale demokratiske alliance for Egypten) med Friheds- og Retfærdighedspartiet, den politiske fløj af det islamistiske Muslimske Broderskab, for at præsentere en fælles kandidatliste til parlamentsvalget i 2011. Medlemmer af Wafd’s ledelse har kritiseret det sekulære partis samarbejde med islamisterne. Da datoen nærmede sig for opstilling af kandidatlister, besluttede Wafd at deltage i valget uafhængigt og forlod Den Demokratiske Alliance for Egypten.

I det efterfølgende parlamentsvalg fik det nye Wafd-parti 9,2 % af stemmerne og 38 pladser i parlamentet med 508 pladser. Det var det tredje mest succesfulde parti efter det islamistiske Friheds-&& Retfærdighedspartiet med 213 mandater og det mere konservative islamistiske Al-Nour-parti med 107 mandater. Det havde et lille forspring i forhold til den anden store sekulære gruppering, Egyptian Bloc.