Det er frugtbart at forblive forbundet – En prædiken om Johannes 15:1-8, Påske 5B
Den kollekt og læsningerne til den femte søndag i påsken kan findes her. Den følgende prædiken er baseret på Johannes 15,1-8.
Nogle grene bærer frugt og beskæres, plejes og plejes. Nogle grene giver ikke frugt og bliver fjernet, smidt væk og brændt.
Vi er et produktivt folk. Det er for det meste den standard, som vi lever efter, og som er målestokken for vores succes. Det er indbygget i vores liv overalt. Produktivitet er grundlaget for vores økonomiske system. De, der producerer, bliver belønnet og får mere. De, der ikke producerer, bliver smidt ud. I vores uddannelsessystem anerkendes og støttes de studerende, der klarer sig godt og producerer, mens de, der ikke producerer, forsvinder i systemet. Professorer kender godt mantraet: “Udgiv dig eller gå til grunde”. Karrierer og forfremmelser er baseret på produktivitet. Produktivitet på et eller andet niveau er kernen i debatterne om fattigdom, velfærd, sundhedspleje og ældre. “De” producerer ikke, og vores pleje af og for dem afspejler ofte, hvad vi mener om det.
Vi er blevet overbevist om, at produktivitet er målet, og at kun de stærkeste overlever. Mon ikke det er sådan, mange af os lever vores åndelige liv. Hvor mange af os har ikke på en eller anden måde fået at vide eller er kommet til at tro, at beskårne grene kommer i himlen, og fjernede grene kommer i helvede? Beskårede grene producerede, så de bliver belønnet, mens uproduktive grene bliver straffet.
I denne (mis)forståelse er frugt Guds krav til vores liv og det middel, hvormed vi tilfredsstiller Gud. Hvis vi ikke er forsigtige, kommer vi til at sidde fast i at kategorisere os selv og hinanden i frugtbærende eller ikke-frugtbærende grene. Der er imidlertid et dybere spørgsmål end produktion af frugt. Produktivitet skaber normalt ikke dybe, vedvarende og intime relationer. Den skaber transaktioner. Jesus taler ikke om eller forlanger produktivitet. Han ønsker og tilbyder forbindelse, relation og intimitet.
Frugt eller mangel på samme er en manifestation af vores indre liv og sundhed. Det beskriver og afslører, om vi lever et liv med forbindelse eller et liv uden forbindelse. Frugtproduktion er den naturlige konsekvens af at forblive forbundet. Du kan se det i langvarige venskaber, ægteskaber, loyalitet over for fællesskabet. Vi vælger ikke selv, om vi producerer frugt eller ej. Vi vælger imidlertid, hvor vi bliver, og hvordan vi forbliver forbundet.
Du ved, hvordan det er. Nogle gange mister vi kontakten med en bestemt person. Vi ved ikke længere, hvor han eller hun er, hvad han eller hun laver, eller hvad der sker i hans eller hendes liv. En dag løber vi ind i ham eller hende. Det er en smule akavet. Ingen er sikker på, hvad vi skal sige. Der er ikke meget at tale om. Der var ikke noget dybt, vedvarende nærvær, forbindelsen er tabt, og det virker, som om det, der var, er blevet smidt væk. Andre mennesker løber vi ind i efter fem eller ti år, og samtalen tager straks fat, hvor vi slap for de mange år siden. Selv om vi var adskilt fra hinanden, forlod vi aldrig hinanden. Der var og er stadig en forbindelse og et gensidigt fastholdelsesforhold, som tid, afstand og livets omstændigheder ikke kan afbryde.
“Hvilken frugt producerer jeg?” “Hvor meget?” “Er det en acceptabel kvalitet?” Det er gode spørgsmål, hvis vi forstår og stiller dem diagnostisk, som spørgsmål, der ikke handler om kvantiteten af vores liv, men om kvaliteten af vores liv. Det er det, som Jesus er ude efter. Det er det dybere spørgsmål, han stiller. Det er invitationen til at deltage i samtalen, til at hoppe ind i spillet, til at deltage og til at leve fuldt ud i livet. Det sker kun, når Kristi liv, kærlighed, godhed og hellighed strømmer ind i os. Vi bliver en forlængelse af og manifesterer hans liv, kærlighed og hellighed.
Det er et foreningsforhold, ligesom en gren er forenet med vinstokken. Vi lever vores liv som ét. Det drejer sig ikke kun om forholdet til Jesus; det påvirker og er grundlaget for vores forhold til hinanden. Kærligheden til Jesus, til hinanden og til os selv bliver til én kærlighed. Vi opdager snart, at vi lever ét liv, og frugten af dette liv og denne kærlighed er rigelig, overstrømmende og Faderforherligende.