Hvis du har klart blod, er du måske en brachiopode, hvis du har blåt blod, er du måske en blæksprutte (eller bare et rigt menneske), men hvis du har grønt blod, har du måske sulfhæmoglobinæmi.

Dette interessante fænomen opstår, når et hæmoglobinmolekyle (det molekyle, der gør det muligt for vores røde blodlegemer at transportere ilt rundt i kroppen) inkorporerer et svovlatom i sin struktur og bliver til sulfhæmoglobin. Hæmoglobin indeholder et jernatom til at binde sig til ilt. I sulfhæmoglobin forhindrer svovlatomet jern i at binde sig til ilt, og da det er ilt-jernbindingerne, der får vores blod til at fremstå rødt, fremstår blodet med sulfhæmoglobin mørkeblåt, grønt eller sort.

Patienter med sulfhæmoglobinæmi udviser cyanose, eller et blåligt skær på huden. Dette skyldes, at vævene i deres krops periferi, som f.eks. fingerspidserne, ikke modtager nok ilt (da sulfhæmoglobin ikke kan transportere ilt, som hæmoglobin kan).

Sulfhæmoglobinæmi skyldes overdreven eksponering for svovlholdige forbindelser, som f.eks. medicin, der indeholder sulfonamider (f.eks. sumatriptan eller furosemid), nitratgødning eller overforbrug af kvælstofholdige grøntsager som spinat (normalt kun hos spædbørn). Du kan være sikker på, at der skal store mængder af disse forbindelser til at forårsage sulfhæmoglobinæmi, så du risikerer ikke noget ved at tage din ordinerede medicin.

Behandlingen af sulfhæmoglobinæmi er enkel: du skal bare vente på det. Røde blodlegemer har en naturlig levetid på ca. 100 dage, hvorefter de nedbrydes og deres bestanddele genbruges. Så efter ca. 3 måneder vil eventuelle røde blodlegemer, der indeholder sulfhæmoglobin, være blevet genbrugt til rigtige røde blodlegemer, og enhver ikke-rød farve i blodet vil være forsvundet.

@AdaMcVean