Problemer med interpersonelle relationer er fælles for alle personlighedsforstyrrelser. Eksperter anser disse interpersonelle vanskeligheder for at være det mest betydningsfulde og definerende træk, som alle personlighedsforstyrrelser har til fælles.

Helt logisk medfører de tre definerende træk, der er beskrevet ovenfor (dvs. problemer med tænkning, følelsesregulering og impulsregulering), betydelige interpersonelle vanskeligheder. Disse problematiske tanker, følelser og adfærd konvergerer for at skabe en meget negativ indvirkning på menneskers evne til at udfylde sociale roller og deres evne til at danne og opretholde sunde og givende relationer.

Herfor foreslog vi tidligere, at to centrale træk ved personlighedsforstyrrelser, affektiv (følelsesmæssig) regulering og impulsregulering, kunne forstås langs et enkelt kontinuum af regulering. På den ene pol af dette reguleringskontinuum er der ekstrem overregulering (af følelser og/eller impulsivitet), på den anden pol er der ekstrem underregulering (af følelser og/eller impulsivitet). Med andre ord er der en enkelt dimension af regulering, der går fra meget høj til meget lav, med personlighedsforstyrrelser i hver ende af kontinuummet og sunde personligheder et sted i midten af disse to ekstremer.

Men de interpersonelle problemer, der er forbundet med personlighedsforstyrrelser, er lidt anderledes. I stedet for en enkelt dimension mener nogle eksperter, at to dimensioner er nødvendige for at beskrive disse interpersonelle problemer korrekt. Disse to dimensioner kaldes behovet for magt og behovet for relation og forstås som værende vinkelret på hinanden (ortogonale), ligesom X- og Y-aksen på en graf. På den lodrette Y-akse er dimensionen behov for magt, der spænder fra et højt behov for magt (dominans) til et lavt behov for magt (underkastelse). På X-aksen er dimensionen behov for relationer, der spænder fra højt behov for relationer (tilknytning) til lavt behov for relationer (løsrivelse).

De fleste personlighedsforstyrrelser kan placeres i en af de fire kvadranter, der er skabt af de skærende linjer af disse X- og Y-akser. Nogle personlighedsforstyrrelser, som f.eks. borderlineforstyrrelsen, anses for at hoppe frem og tilbage mellem to kvadranter (se diagram A). I modsætning hertil udviser sunde personligheder en bred vifte af interpersonelle tilgange og vil generelt tilpasse deres måde at forholde sig til andre på, afhængigt af personen, relationstypen, situationen og omstændighederne. De kan således nemt interagere i hver af de fire kvadranter og ændre deres interpersonelle stil efter behov. F.eks. er det nok bedst at interagere på den lidt respektfulde, underdanige side af tingene, når vi interagerer med vores chef, men det er nok bedst at operere på den mere dominerende side, når vi er forældre til vores børn. Endnu en gang ser vi, at sunde personligheder er kendetegnet ved fleksibilitet; i dette tilfælde interpersonel fleksibilitet.