Igennem hele menneskets historie har der altid været spørgsmål, der har plaget mennesket i århundreder. Nogle af disse spørgsmål er “hvad er meningen med livet” og “hvad kom først, hønen eller ægget”. Inden for de sidste 400 år er der dukket et nyt spørgsmål op, som bringer vores sind til et meget højere niveau. Spørgsmålet er, om natur eller opdragelse har større indflydelse på menneskers voksende udvikling. Det er en kendsgerning, at en kombination af natur og opdragelse spiller en vigtig rolle for, hvordan mennesker opfører sig socialt. Jeg mener dog, at naturen har en mere dominerende rolle i udviklingen af, hvordan mennesker opfører sig i samfundet med hensyn til seksuel orientering, kriminalitet og vold samt psykiske lidelser.

Højde, hårfarve, øjenfarve og køn er blot nogle få eksempler på, hvordan vores DNA har formet os. Men kunne det være muligt, at vores DNA også påvirker den måde, vi opfører os på i samfundet. Det er muligt, at genetik påvirker os på flere måder, end vi måske har forestillet os. Dr. Peter B. Neubaur mener, at generthed, spiseforstyrrelser, tvangsmæssig adfærd og psykologiske sygdomme alle kan spores tilbage til vores genetik. Seksuel orientering menes også at være afledt af gener i vores krop, som bestemmer, hvilken seksuel præference vi foretrækker. Vold og andre former for forbrydelser kan forbindes tilbage gennem en persons slægt for at bevidne, at andre familiemedlemmer har begået lignende forbrydelser uden nogensinde at have mødt hinanden.

Igennem hele vores liv er vi alle blevet påvirket af vores omgivelser og andre kræfter udefra. Vores omgivelser kan ændre den måde, vi tænker, handler og opfører os i livet. Da vi alle er produkter af vores omgivelser, kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi som mennesker har en tendens til at opføre os i et samfund på samme måde som andre omkring os, men samtidig stræber vi efter at finde ud af, hvem vi egentlig er (Schaefer 73). Siden fødslen har mennesker altid analyseret verden omkring dem. For hver dag, der går, tager mennesket flere og flere oplysninger fra omverdenen til sig. De oplysninger, som mennesket får gennem sine omgivelser, påvirker ubevidst de beslutninger, som mennesket træffer i løbet af sit daglige liv (Neubauer 16). På den anden side spiller vores genetik også en afgørende rolle for, hvilken type person vi er, og hvad vi vil blive.

Et menneskes seksuelle orientering har været en kritisk debat i de sidste mange århundreder. I flere årtier troede mange mennesker, at opvæksten havde en mere dybtgående indflydelse på menneskers seksualitet end naturen. Selv den berømte psykolog Sigmund Freud mente, at seksuel orientering var afledt af opvækst. Freud udviklede en teori, der forklarer, at alle børn er biseksuelle fra fødslen til fireårsalderen. Når barnet når en alder af omkring fire år, begynder det at lære at holde sine følelser for medlemmer af samme køn tilbage og begynder at give udtryk for disse seksuelle følelser over for medlemmer af det modsatte køn. Freud foreslog den idé, at mandlig homoseksualitet opstår, når dette afgørende udviklingsstadium hindres af en ydre kraft, også kendt som opdragelse. Ifølge Freud kan dette ske, når en ung mand enten vokser op i en faderløs familie eller med en dominerende moderfigur. Men da denne idé rent faktisk blev afprøvet, faldt den ikke igennem, som mange ville forvente, at den ville gøre (Steen 185). Siden mange år efter Freuds død er det blevet tydeligt, at naturen har en stærk rolle i udviklingen af menneskers seksuelle orientering.

Hvis opdragelse ikke er årsagen til seksuel orientering, så må naturen være det. Ifølge Grant Steen, professor ved University of California, Los Angeles, blev der for nylig gennemført en stor undersøgelse, hvor man samlede homoseksuelle mænd, der enten har enæggede eller tveæggede tvillinger eller adopterede brødre. Målet med undersøgelsen ville være at se, om genetik spillede en rolle hos tvillinger. Ved undersøgelsens afslutning viste det sig, at mere end halvdelen af de enæggede tvillinger til homoseksuelle mænd også var homoseksuelle. Samtidig viste det sig, at kun ca. 22 % af de toæggede tvillinger var homoseksuelle, og kun 11 % af de adopterede brødre var homoseksuelle. Disse statistikker viser, at DNA spiller en meget vigtig rolle i forbindelse med bestemmelse af seksuel orientering. Naturen synes at have så stor indflydelse på personers seksuelle orientering, at jeg mener, at opdragelse næsten har ringe eller ingen indflydelse på, om en person er homoseksuel eller ej.

Hvis homoseksualitet er genetisk, så burde der være en dramatisk forekomst af homoseksualitet hos familier, der har mange homoseksuelle slægtninge, end til familier i den almindelige befolkning, der ikke har homoseksuelle slægtninge. Der blev gennemført en anden undersøgelse, hvor 114 åbenlyst homoseksuelle mænd blev stillet spørgsmål om deres slægtninges seksuelle orientering. Undersøgelsen viste, at “homoseksualitet faktisk er stærkt koncentreret i nogle familier; blandt brødrene til mændene i denne undersøgelse var forekomsten af homoseksualitet næsten syv gange højere end i befolkningen i almindelighed” (Steen 197). Homoseksualitet kan betragtes som arvelig, fordi familier med en homoseksuel slægtning er mere tilbøjelige til at have andre et eller andet sted i deres slægtslinje.

Nogle skeptikere begynder måske at rejse det spørgsmål, at hvis homoseksualitet er genetisk, så burde der være et “homo-gen” i vores DNA. Efter mange undersøgelser har forskere fundet ud af, at der er mindst ét gen, som er ansvarlig for homoseksualitet. Selv om dette ikke er et afgørende bevis, fordi forskerne stadig ikke har løst alle DNA-strenge, regner forskerne med, at vi med tiden og teknologiens fremskridt måske en dag vil være i stand til at finde frem til dette “bøsse-gen” i DNA’et (Plomin 337).

Reporter Jeff McMullen fra ABC interviewede David Reimer i maj 2000, som blev offer for en fejlslagen omskæring, da han kun var otte måneder gammel. De daværende læger mente, at David ville have det bedre med at leve resten af sit liv som en pige. Lægerne mente, at det var opdragelsen af et barn og ikke dets natur, der skulle bestemme dets psykologiske sammensætning. David forklarede McMullen, at han i hele sin barndom havde følt sig malplaceret. Det virkede som om, at selv om David voksede op som en kvinde, følte han indeni, at der var noget galt. Dette interview understøtter i høj grad idéen om, at naturen spiller en afgørende rolle for kønsbestemmelsen. Uanset hvor stor en indsats der blev gjort for at omgive Davids omgivelser med feminine karakteristika, ville det ikke være stærkt nok til at overvinde naturens modstandsdygtige kraft. Naturen har allerede fra undfangelsen planlagt mange vigtige faktorer, som vil påvirke vores liv på mange forskellige måder. Hvis naturen kontrollerer vores seksuelle præferencer, så er det muligt, at den kan kontrollere mange andre facetter af den menneskelige eksistens.

I USA sker der hvert år omkring 20 millioner forbrydelser, og for det meste er forbryderne gentagelsesforbrydere. Man kan begynde at spekulere i, om samfundet i USA fremmer forbrydelser, eller om forbryderne er født med ønsket om at begå disse afskyelige forbrydelser. Ifølge Steen er der “beviser fra en stor undersøgelse af adoptivbørn, der viser, at der er en tendens til, at børn har en tendens til at gentage deres biologiske forældres kriminelle adfærd”. Så selv hvis et barn blev adopteret og voksede op i et hus, hvor der ikke var nogen kriminelle aktiviteter, ville barnet være mere tilbøjeligt til at begå de samme forbrydelser som sine biologiske forældre, som det aldrig har mødt. Dette modbeviser naturligvis den opfattelse, at folk lærer og opdrages til at begå kriminalitet.

Ostkystens snigskytte John Lee Malvo gemte sig på afsidesliggende steder langs hele østkysten og ville skyde og dræbe folk, når lejligheden bød sig. Læge Patricia Haensly mener, at John Lee Malvos DNA adskilte sig fra de fleste menneskers DNA. Hun kom til den konklusion, at de fleste kriminelle er født med de gener, der gør det muligt for dem ikke at tænke over, at de handlinger, de kommer til at begå, er umoralske. Dette er et meget sandt udsagn, fordi de fleste mennesker begår en eller anden form for forbrydelse, indrømmet ikke mord, men mere i retning af affald, men vi fortæller os selv, at det ikke er et problem, og glemmer det øjeblikke senere. Mordere kan føle det på samme måde om at dræbe, som nogle mennesker føler om at smide affald. Naturen har også en stærk indflydelse på vold i hjemmet. I USA involverede over 18 % af alle mord over 18 % af alle mord familiemedlemmer, der dræbte hinanden (Steen 228). Dette kan føre til den slutning, at ligesom de husstande, der har et homoseksuelt medlem, er mere tilbøjelige til at have andre homoseksuelt orienterede familiemedlemmer; husstande, der har et medlem, der begår voldelige handlinger, er mere tilbøjelige til at have andre familiemedlemmer, der begår lignende voldshandlinger.

I nogle tilfælde kan naturen ikke forklare alle de forbrydelser, der begås i USA. Nogle vil måske mene, at “alene det at leve i et sådant miljø sætter unge mennesker i særlig risiko for at blive ofre for aggressiv adfærd” (Ferguson 81). Hvis en person f.eks. konstant er omgivet af forbrydelser og vold, så er der større sandsynlighed for, at vedkommende begår de samme forbrydelser. Men det kan også være, at folk, der bor i dårlige områder, stadig ville begå de samme forbrydelser, selv om de boede i et miljø med lav kriminalitet. Ikke desto mindre bør dit miljø ikke gøre det muligt for dig at begå de samme forbrydelser, uanset hvor meget kriminalitet der finder sted. Hvis en person bliver ved med at begå forbrydelser i et dårligt kvarter, er det højst sandsynligt, at den pågældendes DNA overbeviser vedkommende om, at det er i orden at begå mord. Dette forklarer, hvorfor mange mennesker i fængslerne i USA er gengangere. Man kan begynde at spekulere på, om der er mere i disse kriminelle end det, der er på overfladen

Mange psykiske lidelser er blevet videnskabeligt bevist, at de er arvelige. Maniodepressivitet er et træk, som kan nedarves gennem slægten. Mange separate undersøgelser er nået frem til den konklusion, at enæggede tvillinger har større sandsynlighed for at få maniodepressivitet end tveæggede tvillinger. Faktisk har fire ud af fem tvillinger tendens til at dele de samme typer psykiske lidelser (Steen 141). En undersøgelse viste, at risikoen for klinisk depression er meget højere i visse familier end i andre. Nære slægtninge til dem, der er deprimerede, har tre gange større risiko for at lide af depression end personer, der ikke har depression i deres familiehistorie (Steen 147). Dette sikrer yderligere det faktum, at naturen spiller en så afgørende rolle frem for opdragelsen i vores liv og i vores egne familier.

Der er nogle psykiske sygdomme som f.eks. skizofreni, som voksne kan lide af, som nogle mennesker mente er årsag fra forskellige problemer i en persons barndom. Dette får mange så spekulere, at rødderne til skizofreni strækker sig langt tilbage i barndommen. Inden for de sidste ti år blev der gjort en opdagelse, hvor forskere var i stand til at forbinde et gen på vores kromosom med skizofreni. Dette “skizofrene gen” er et dominerende gen, hvilket betyder, at hvis en person har dette gen i sit DNA, er det sandsynligt, at han/hun vil lide af skizofreni. Selv om der skal forskes mere i det “skizofrene gen”, giver det os stadig oplysninger, som en dag kan føre til en løsning på skizofreni og mange andre ødelæggende sygdomme (Steen 151).

Det er blevet klart, at både natur og opdragelse spiller en meget vigtig rolle for, hvordan mennesker opfører sig i et samfund. Jeg mener, at naturen spiller den mere dominerende rolle i grundlaget for den menneskelige eksistens. Selv om vi hver dag bliver bombarderet med ydre kræfter, er det vores indre opbygning, der bestemmer, hvordan vi vil reagere på vores omgivelser. Vores omgivelser supplerer kun det, som naturen har givet os. Hvis vi bruger det på de rigtige måder, vil det være til gavn for samfundet og for os selv. Men når miljøet først begynder at gå over til vold og kriminalitet, kan vi kun antage, at det kun vil have negative virkninger, uanset hvordan man ser på det.