Ukendt, asat

Vores viden om Brahman er ubestemt, fordi han er uden begyndelse og uden ende og indeholder i sig selv alle dualiteter og modsigelser. Derfor kan man ikke sige noget med sikkerhed om ham. Upanishaderne siger, at hvis du tror, du kender ham, kender du ham måske slet ikke. Vi har dette problem, fordi Brahman har et ukendt aspekt, som selv de højeste guder ikke kender. Måske kender Brahman selv ikke til det, ligesom du ikke ved, hvem du er, når du er i dyb søvn, eller når du er helt optaget af dig selv. Den ukendte Brahman kan ikke nås på nogen måde, fordi han er uden dualitet. Da Brahman er både eksistens og ikke-eksistens, fokuserer ateisterne på hans ikke-eksistens og benægter ham, mens agnostikerne ikke kan vælge mellem de to og forbliver ubeslutsomme. Med andre ord anerkender både ateister og agnostikere også Brahman, men i negativ forstand. Skrifterne beskriver det ukendte Brahman som ikke-væren, ikke-eksistens (asat), ukendt, skjult (gudham), udifferentieret, utydelig eller umanifesteret (asambhuti). I Bhagavadgita står der, at hele skabelsen og hele det manifesterede univers holdes oppe af et lille aspekt (amsa) af Brahman. Resten forbliver skjult, mystisk og ukendt.

Kendt, sat

Det kendte aspekt af Brahman er hans vækkede og dynamiske aspekt. Hans dynamik kommer fra hans tilknytning til naturen. Han er Brahmans spejlbillede i naturen. Skrifterne beskriver ham som eksistens (sat), den manifesterede (sambhuti) og Væsenet, der er komplet i alle henseender, med sandhed, viden og lyksalighed, evig og én uden et sekund. I denne tilstand har Brahman også kendte og ukendte aspekter og indeholder dualitet. Derfor er han med form (murtham) og uden form (amurtham), med modifikationer og uden modifikationer, med kvaliteter (saguna) og uden kvaliteter (nirguna), med materialitet og uden materialitet, og bevægelig og ubevægelig. I dette aspekt er han kontrollant og skaber, og i sin inaktive tilstand forbliver han en passiv nydelsesmand eller vidne. Disse modsatte tilstande eksisterer på grund af hans tilknytning og adskillelse fra naturen (Prakriti) og dens tilstande (gunas) og realiteter (tattvas). Naturen betragtes som Brahmans felt (kshetra), og Brahman selv som dens besidder (ksehtrajna).

Universel Herre, Isvara

Isvara er universets herre. Han er den højeste, personliggjorte manifestation af den opvågnede Brahman i kvaliteten sattva, der viser sig som “vand i en luftspejling, sølv i perlen i en østers eller en person i en træstub”. Han er skaber og kilden til alt, med fem grundlæggende potenser, nemlig skabelse, bevarelse, ødelæggelse, skjul og åbenbaring. Upanishaderne beskriver ham som vidnebevidstheden (saksi chaitanyam), der kontrollerer maya (illusionens magt), vækker de latente årsager, der sover i naturen, kaster illusionens net ud over den dødelige verden og underkaster dem dualitet og vildfarelse. Upanishaderne fastslår, at han på grund af væsenernes begærsramte handlinger breder han sig som et klæde, og når sådanne handlinger er udtømt, bliver han tilbagetrukket. Isvara er således væveren af tidens og rummets stof og dets bærer.

Kosmisk Selv, Hiranyagarbha

Hiranyagrabha, der betyder det gyldne æg, opstår ud af Isvara som en projektion eller udvidelse i rajas-kvaliteten. Han er det kosmiske Selv, som repræsenterer Isvara’s skabende kraft og sjælsbevidsthed. Efter at være opstået fra ham som den førstefødte, præsiderer han over naturens realiteter og bliver både tydelig og utydelig. Hiranyagarbha er mere populært kendt i Vedaerne som Brahma, den skabende gud. Alle verdener og væsener er enten hans børn eller projektioner. Han er også deres verdenslærer og formidler dem den transcendentale viden om Brahman gennem de åbenbarende skrifter, især Vedaerne.

Kosmisk Legeme, Viraj

Viraj er summen af alle manifestationer, der opstår ud af Hiranyagarbha i tamas’ grovhed. Han beskrives som ego-sansen eller krops-sansen af Hiranyagarbha eller Isvara og hersker over alle materielle manifestationer (praadhana purusha). I upanishaderne står der, at Hiranyagarbha i begyndelsen af hver skabelse blander de fem store elementer, nemlig rum, luft, ild, vand og jord i samme rækkefølge for at projicere Viraj, det universelle legeme. Elementerne optræder først i deres subtile form og senere i deres grove form. Derefter blander han dem i forskellige proportioner for at skabe mangfoldigheden, der består af millioner af makrokosmer, fjorten verdener, der er specifikke for (hver af makrokosmerne), og kugleformede grovlegemer, der passer til hver verden. Alt dette kaldes Viraj, Herrens væsen eller Universelle Legeme. Viraj er den materialiserede form af Isvara Braman, der indeholder Hiranyagarbha som sin Kosmiske Sjæl.

Kosmisk Væsen, Purusha

Purusha, der betyder Personen eller det Kosmiske Væsen, er det alternative navn for Isvara. Purusha er det universelle væsen, den opvågnede Brahman, den med kvaliteter (saguna), hvis sjæl er Hiranyagarbha og krop er Viraj. Tilsammen repræsenterer denne treenighed af Brahmans højeste manifestationer den eksistens (sat), som vi kender. Ifølge Vedaerne er Pursha det personificerede Brahman. Skabelsen opstår ud af ham som en handling af selvopofrelse, fordi han bruger dele af sin egen krop (materialitet) som et offer for at skabe væsener og verdener. Således har man i de tre dobbelte aspekter af det opvågnede Brahman, nemlig Isvara, Hiranyagarbha og Viraj, ækvivalenterne til kristendommens tre hovedentiteter, nemlig Faderen Helligånden og Sønnen.

Tid, Kala

Kala betyder tid. Af alle dualiteter er tid og tidløshed de mest grundlæggende og fundamentale dualiteter i eksistensen. De sammenlignes med åbningen og lukningen af Isvara’s øjenlåg. Isvara’s sjæl er tidløs, mens hans krop (viraj) er bundet til tiden (kala). Tidsdualiteten eksisterer også i dig. Du har f.eks. kun tidsfornemmelse, når du er vågen. I dyb søvn har du ingen fornemmelse af den. Du vil også finde dualiteten i alle levende væsener. Deres sjæle er evige, men deres kroppe er forgængelige. Døden er et andet navn for tid, fordi alting forgår til sin tid. Tiden er som en uendelig slange, der uendeligt bliver ved med at fortære sin egen hale, og i den henseende er tiden eller døden blot en transformativ proces, der muliggør genfødsel og fornyelse uden tab eller gevinst i sidste ende. Døden er beskrevet i Vedaerne som den dødelige verdens herre. Alle objekter og væsener i den dødelige verden er hans føde, som han fortærer. Aldring, sygdom, sult, begær, lidelse og ødelæggelse er kun manifestationer af Døden. I Bhagavadgitaen viser også Lord Krishna Arjuna sin universelle form som Kala eller Døden alene.

Treenigheden, Trimurthis

Brahma, Vishnu og Shiva er de højeste manifestationer af det opvågnede (saguna) Brahman i skabelsen. Funktionelt repræsenterer de de de tredobbelte funktioner af henholdsvis Isvara, Hiranyagarbha og Viraj. Brahma er den skabende, Vishnu den bevarende og Shiva den ødelæggende. Brahma er spejlbilledet af den opvågnede Brahman i rajas, Vishnu i sattva og Shiva i tamas. Ifølge vores skrifter er disse guder dog ikke underordnede guder i forhold til Isvara. I deres højeste aspekt er de hver især det samme som Brahman selv og udfører alle Isvara’s fem funktioner, nemlig skabelse, bevarelse, ødelæggelse, skjul og åbenbaring. De kan fremstå forskelligt i skabelsen, men i essensen er de de samme.

Rummet, Akasa

I de rituelle dele af Vedaerne finder du hyppige henvisninger til Brahman som bærer af lyde gennem rummet og som den hemmelige kraft, der er skjult i stavelserne i de vediske sangtekster. Brahman er den hemmelige kraft i Vedaerne. Han løfter ofrene op til deres transcendentale niveau ved at bære de hellige lyde til guderne i himlen og vinke dem til offerstedet for at modtage ofrene. Som rummet fungerer Brahman som mægler mellem mennesker og guder og lader lyden af de hellige sangtekster passere gennem ham fra humnas til guder. Han bærer vores tale og bønner fra sted til sted, fra den ene retning til den anden, fra jorden til mellemregionen, fra mellemregionen til Indras himmel, og derfra til de højere himle og videre. Derved sikrer han orden og regelmæssighed i verdenerne. Som rum, der udvider sig uendeligt, letter han også eksistens, bevidsthed, dynamik, cyklus af fødsler og dødsfald, bevægelse af tid, tale og åndedræt, udveksling af offergaver og de afgående sjæles rejse herfra til forfædrenes verden eller til den udødelige verden.

Aum, Pranava

Brahman anses for at være synonym med Vedaerne. At kende Vedaerne anses for at være det samme som at kende Brahman. Vedaerne repræsenterer Brahman i lydform og indeholder gyldig viden om ham. De er primært bøger med hellige lyde, der har Isvara’s fem kræfter eller potenser, nemlig skabelse, bevarelse, ødelæggelse, fortielse og åbenbaring. Ved hjælp af vediske sange kan du frigøre alle de fem kræfter til både gode og onde formål. Derfor var de ikke beregnet til at blive undervist for alle. Vedaerne har disse kræfter, fordi deres kilde er Brahman. Mens Brahman generelt repræsenterer alle de hellige hymner i Vedaerne, repræsenterer han mere specifikt lyden Aum, kendt som pranava nada. Aum betragtes i hinduismen som Brahman i ordform (akshara brahma) såvel som i lydform (sabda brahma).

Næring, Annam

Såvel som Brahman er kilden til alt, er han også kilden til næring. Derfor beskrives han i Upanishaderne som selve maden. Han manifesterer alle planter og dyr på jorden for at ernære guder og mennesker og gennem dem for at ernære sig selv. Med henblik på skabelsen ofrer han dele af sit eget væsen for at manifestere sig selv som mad for alle. Men selv om han skabte maden for at give næring til alle, forventes det ikke, at menneskene kan nyde den selvisk uden at ofre den til ham først, for alt, hvad vi spiser, er i sandhed Brahmans legeme. Som det fremgår af Bhagavadgita, spiser de, der spiser mad uden at ofre den til Gud, i sandhed synd, fordi Brahman renser al den mad, der ofres til ham. Da Brahman også er Døden og Tiden, erklærer Vedaerne, at alt, hvad der eksisterer her, er Brahmans føde og kun er beregnet til hans nydelse. Selv om han skabte forskellige former for mad i forskellige verdener, er han deres sande og ultimative nydelsesmand. Som herre over den dødelige verden fortærer han alt, hvad han skaber, for at fremme kala (tid), karma (frugten af handlinger), niyati (orden), rita (regelmæssighed), dharma (pligt) og cyklusen af fødsler og dødsfald.

Det individuelle Selv, Atman

I henhold til nogle skoler inden for hinduismen manifesterer Brahman sig i hvert levende væsen, som dets egen sjæl, Atman. I kroppen forbliver det bundet (baddha), og ved befrielsen bliver det en fri sjæl (mukta). De legemliggjorte sjæle fortsætter deres eksistens på jorden i forskellige stadier af trældom på grund af begær og tilknytninger og bliver derved bundet til kredsløbet af fødsler og dødsfald. Hver enkelt sjæl er Brahman i hvert enkelt væsens mikrokosmos. Ligesom Brahman er den også evig, uforgængelig, ukrænkelig, ren, uendelig og alvidende. I den bundne tilstand bliver den imidlertid tilsløret af uvidenhed, egoisme, tilknytninger og vildfarelse og lider under fødsler og dødsfald. Gennem åndelig praksis og ved at kultivere renhed og guddommelighed kan man overvinde dem og blive fri for fødsler og dødsfald. Det kaldes frigørelse (moksha). Da Atman er en kopi af Brahman i mikrokosmos, er det det eneste håb om frelse for menneskene. Kun ved at kende Ham kan man opnå udødelighed og nå Brahmans verden.

Slutning

Opanishaderne indeholder mange henvisninger til Brahman. Selv om han ikke optræder fremtrædende i hinduismens rituelle praksis, anses han for at være den ultimative modtager af alle offergaver og den hemmelige guddom, der er skjult i alle andre guddomme. Han er også det højeste mål (Parandhama). Han har mange andre manifestationer, ud over dem vi har diskuteret. Alle de guder, som vi tilbeder i hinduismen, er udelukkende hans personificeringer. De, der studerer Bhagavadgita grundigt, ved, at skriften ikke handler om Krishna eller Vishnu, men udelukkende om Brahman. Brahman er den transcendentale, evige virkelighed, som projicerer sig selv ind i de immanente realiteter. Derfor sidestilles han i Upanishaderne med forskellige organer i kroppen og aspekter af skabelsen. Han er uden køn. Derfor er han også kendt som Det. Brahman er også skjult i dig som din egen personlighed og sjæl. Derfor erklærer Vedaerne eftertrykkeligt, at du kun er Brahman. Hinduwebsite.com er den første på internettet til at give omfattende oplysninger om Brahman. Jeg har også skrevet en bog udelukkende om Brahman og hans mange aspekter, som kan købes herfra.