Eggdonorer giver en uvurderlig gave til modtagere, som ellers ikke ville være i stand til at få et barn. At donere æg er en alvorlig beslutning, der kræver grundig overvejelse og engagement, og som sådan bliver donorerne kompenseret økonomisk. Mens økonomisk kompensation ofte er et vigtigt incitament for ægdonorer, er det ikke nødvendigvis den eneste grund til, at kvinder donerer deres æg – hvilket bringer os til emnet om almindelige myter om ægdonorer.

Der er masser af myter og misforståelser, der svirrer omkring ægdonation. Lad os se på nogle af de mest almindelige.

MYTE: DONATION AF ÆG UDTÆNDER EN KVINDS ÆGFORSYNING

Æggedonation reducerer ikke en kvindes ægforsyning væsentligt. Der fjernes ca. 10-15 æg i løbet af hver donationscyklus. Husk på, at en kvinde er født med en til to millioner æg i sine æggestokke og kun mister et par hundrede æg ved ægløsning i løbet af sit liv.

MYTTE: DONATION AF ÆG KAN FORVIRKE INFERTILITET I DONOREN

Der er ingen beviser for, at ægdonationsprocessen har en negativ indvirkning på en kvindes evne til at få børn. Som med enhver medicinsk procedure er der risici forbundet hermed – et meget lille antal kvinder vil udvikle ovariehyperstimulationssyndrom (OHSS) eller ovarietorsion; infektion, blødning og skader på indre organer er også mulige, men sjældne.

Der er ingen undersøgelser, der viser, at infertilitet er en væsentlig risiko for kvinder, der donerer deres æg.

MYTTE: ALLE KVINDER KAN BLEVE ÆGDONORER

Det er desværre ikke alle kvinder, der kan blive ægdonorer. Kvalificering er begrænset til kvinder i en vis alder (typisk kvinder mellem 21 og 30 år), der scorer højt på fertilitetstest, og som opfylder yderligere kriterier, som kan omfatte:

• Generelt godt helbred, med begge æggestokke intakte
• Kropsmasseindeks (BMI) under en vis grænse
• Ingen familiehistorie med arvelige genetiske sygdomme, såsom cystisk fibrose
• U.Amerikansk statsborgerskab (nogle donororganisationer)
• Bestemte uddannelseskrav (f.eks. noget college, eller universitetsuddannet)
• Ingen psykiatriske lidelser eller familiehistorie med sådanne lidelser
• Ingen ikke-ryger, og kun socialt drikkeri
• Ingen nuværende eller tidligere stofmisbrug
• Ingen præventionsimplantater eller hormonelle spiraler
• Unsker at hjælpe nogen med at skabe en familie

MYTH: Der er ingen grænser for antallet af æg, som en kvinde kan donere

For donorernes sikkerhed (ægdonation er en medicinsk procedure, som har iboende risici) har American Society of Reproductive Medicine fastsat retningslinjer, som begrænser antallet af gange, en kvinde kan donere sine æg, til seks (6) gange. Hvor længe en donor skal vente mellem ægudtagningscyklusser afhænger af den tilsynsførende læges anbefalinger og politikkerne på den pågældende IVF-klinik.

MYTE: KVINDER, DER BLIVER ÆGDONORER, GØR DET KUN FOR PENGENE

Mange mennesker antager, at økonomisk kompensation er den eneste grund til, at en kvinde vil donere sine æg, men i virkeligheden er ægdonorer ofte stærkt motiverede for at hjælpe familier – som minimum ved de, at de hjælper nogen i nød.

Donorer modtager kompensation for deres tid og eventuelle udgifter, de pådrager sig, herunder pendling og manglende tid fra arbejde eller skole. Ægdonationsprocessen kræver engagement og fysisk investering. Det er ikke noget, man skal tage let på. Det er derfor, at velrenommerede ægdonorklinikker som The Donor Solution omhyggeligt screener potentielle ægdonorer.

MYTTE: ÆGDONORER SKAL TAGE UDVIDENDE TID FRA ARBEJDE ELLER SKOLE

Mens ægdonation kræver en forpligtelse på 6-10 uger, kan aftaler ofte foretages tidligt om morgenen, før skole eller arbejde, og de fleste lægebesøg finder sted inden for et par uger efter den faktiske ægudtagning.

Afhængigt af klinikkens beliggenhed skal du muligvis tilbringe flere nætter væk hjemmefra. Selve ægudtagningsprocessen tager kun 20-30 minutter, hvorefter du har brug for en hel dag til at komme dig. Alt i alt er de fleste kvinder i stand til nemt at tilrettelægge deres skemaer omkring ægdonationsprocessen.

MYTTE: DONATION AF ÆG ER EN SØNDIG PROCES

Forud for ægudtagningen skal donorerne selv administrere en række hormonsprøjter i løbet af ca. to uger. Sprøjterne er altid en smule smertefulde, og nogle kvinder tåler nåle bedre end andre. Kvinder, der normalt modig gennem sprøjter uden problemer, bør klare sig fint – de, der går i panik eller endda besvimer, når de får sprøjter, er måske ikke egnede kandidater til ægdonation.

Nogle kvinder oplever oppustethed, kramper, hovedpine, kvalme og ømhed i brysterne som følge af hormonmedicinen, mens andre slet ikke oplever nogen af disse symptomer. Det er vigtigt at huske på, at eventuelle bivirkninger er midlertidige. Selve ægudtagningsproceduren er smertefri; donorerne bliver bedøvet under proceduren og vil ikke have nogen erindring om den.

MYTE: KVINDER, DER DONERERER ÆG, HAR LEGALE ANSVARER FOR ET FØDT BARN

At blive ægdonor kræver, at man giver afkald på alle rettigheder og ansvar i forbindelse med både de donerede æg og eventuelle børn, der fødes som følge af dem. Ægdonorer skal typisk underskrive juridiske kontrakter, afkald på forældrenes rettigheder, frigivelse af informeret samtykke, fortrolighedsaftaler og andre formularer, som kan variere noget fra agentur til agentur.

Eggedonorordninger er ofte anonyme, hvilket betyder, at ægdonoren ikke ved
hvem der modtager hendes æg, og modtagerne kender ikke donoren. I anonyme situationer præsenteres alle oplysninger om ægdonoren på en ikke-identificerende måde. Det betyder, at donorens efternavn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse og andre identificerende oplysninger ikke gives til modtagerne.

MYTE: KVINDER, DER ANVENDER DONOR-ÆG, VIDEREGIVER INGEN AF DERES EGENER TIL DERES AFKOMMER

Fremskridt i den videnskabelige forståelse har afsløret, at mødre faktisk kan videregive nogle af deres gener til deres afkom, selv når de bruger donoræg fra en anden kvinde.4 Dette er vigtigt, da tanken om ikke at have nogen genetisk relation til deres barn nogle gange er en bekymring for kvinder, der overvejer at bruge donoræg.

Molekyler kaldet microRNA’er, som videregiver genetisk information fra moderen til fosteret, udskilles i moderens livmoder og finder vej til det foster, der er under udvikling, gennem endometrievæsken. MicroRNA’er kan opfattes som “pakker” af information, der regulerer genernes udtryk. De kan påvirke alt fra barnets fysiske karakteristika til udbruddet af sygdomme senere i livet. Opdagelsen af mikroRNA-overførsel i livmoderen er med til at forklare, hvorfor nogle babyer, der er undfanget fra donoræg, ligner nogen på den biologiske mors side, herunder mor selv!