Abstract

Sir Dominic John Corrigan, 1st Baronet, blev født i Dublin den 1. februar 1802. Hans far besluttede, at han skulle studere medicin, og han kom i lære hos collegelægen, dr. Talbot O’Kelly. Corrigan studerede i Dublin i årene 1820-1825 og fik sin eksamen i Edinburgh i august 1825. Da han vendte tilbage til Dublin, oprettede han en privat praksis, men arbejdede også på offentlige hospitaler. Her arbejdede han med de fattigste af Dublins indbyggere og fik stor erfaring med sygdomme i lunger og hjerte. Han begyndte at offentliggøre sine observationer, og i 1829 blev ikke mindre end tre af hans artikler offentliggjort i Lancet. Corrigan havde ry for at være en meget hårdtarbejdende læge, især under den irske kartoffelhungersnød (1845-1852). I 1849 fik han en æresdoktorgrad fra Trinity College i Dublin, men det lykkedes ham først i 1855 at overvinde forhindringer og blive optaget i Royal College of Physicians of Ireland. Senere, i 1859, blev Corrigan, som den første katolik, valgt til dets præsident og blev genvalgt som præsident fire gange uden fortilfælde. Corrigan opnåede talrige prestigefyldte sociale stillinger og funktioner; i 1866 blev han udnævnt til baronet af Cappagh og Inniscorrig i grevskabet Dublin. I 1870, i en alder af 68 år, blev han valgt som repræsentant for Dublin i Underhuset, en plads han besad i 4 år. I parlamentet kæmpede han aktivt for reformer af undervisningen i Irland og for en hurtig løsladelse af fenianske fanger. Han talte imod søndagsåbningen af de offentlige huse, hvilket menes at have gjort hans vælgere og alkoholfirmaer vrede. Corrigan døde af et slagtilfælde den 1. februar 1880. Armand Trousseau, en stor fransk læge, foreslog at bruge betegnelsen Corrigans sygdom for aortaklapsygdom (fig. 7.1).