Cnidaria

sep 27, 2021
admin

Udtale

Ordet Cnidaria tales uden det første “C” og med et langt “i”. Så det lyder som “Naidaria”. På samme måde udtales ordet Ctenophore som “Teenophore”. Oprindeligt stod der et græsk kappa foran ordene, og det blev udtalt.

Underinddelinger

Der er fem klasser i gruppen. Maner forekommer i fire af klasserne.

  • Subphylum og klasse Anthozoa: søanemoner og koraller.
  • Subphylum Medusozoa: vandmænd.
    • Klasse Scyphozoa: de ‘ægte’ vandmænd.
    • Klasse Cubozoa: æskegilderne.
    • Klasse Hydrozoa: vandmænd.
    • Klasse Hydrozoa: hydroiderne: (Hydra; portugisisk krigsmand).
    • Klasse Staurozoa: de stængelformede vandmænd.

Urklassificeret, men nu kendt for at være nældefisk, er den parasitiske gruppe Myxozoa.

Grundlæggende kropsformer

Voksne nældefisk er normalt enten frit svømmende medusæer eller fastsiddende polypper. Mange veksler mellem de to former. Begge former er radialsymmetriske, som henholdsvis et hjul og et rør.

De fleste har frynser af tentakler, der er udstyret med cnidocytter rundt om deres kanter. Medusae har normalt en indre ring af tentakler omkring deres mund. Nogle hydroider kan være kolonier af zooider, som tjener forskellige formål: forsvar, formering og fangst af bytte. Medusernes mesoglea er en tyk og elastisk gelé, så den vender tilbage til sin oprindelige form, efter at musklerne omkring kanten har trukket sig sammen. Dette giver en slags jetfremdrift.

Skeletter

I medusae er den eneste bærende struktur geléen inde i deres cellelag den eneste bærende struktur. Hydra og de fleste søanemoner lukker munden, når de ikke spiser, og vandet i fordøjelseshulen fungerer så som en klnd af skeleyon, lidt ligesom en vandfyldt ballon. Andre polypper som Tubularia bruger søjler af vandfyldte celler som støtte. Havpenne stivner mesoglealgeléen med calciumkarbonatspiculer og seje fiberproteiner, lidt ligesom svampe.

I nogle koloniale polypper giver en kitinagtig periderm støtte og en vis beskyttelse til de forbindende dele og til de enkelte polyppers nederste dele. Stenkoraller udskiller massive exoskeletter af calciumcarbonat. Nogle få polypper samler materialer som f.eks. sandkorn og skalfragmenter, som de fastgør på deres ydersider. Nogle koloniale søanemoner stivner mesogleaen med sedimentpartikler.

Fossilregister

Der er et langt fossilregister for koraller, og blødkødede former optræder i nogle ekstraordinære lag. Nogle menes at være blandt de Ediacariske biota.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.