AlbanienRediger

Civilbeskyttelse i Albanien koordineres af Drejtoria e Përgjithshme e Emergjencave Civile (Generaldirektoratet for civile nødsituationer), en afdeling under Albaniens indenrigsministerium. Direktoratet blev oprettet i 2001 og beskæftiger sig med beredskab og indsats i forbindelse med naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.

BelgienRediger

Den belgiske civilbeskyttelse koordineres af den føderale offentlige tjeneste Indenrigsministeriet (det tidligere indenrigsministerium) og fungerer som en specialiseret tjeneste i anden linje. Den er ikke en førstehjælpstjeneste som brandvæsenet, men tilkaldes kun, når der er behov for specialiseret hjælp. Dens hovedopgaver drejer sig om CBRN-hændelser, eftersøgnings- og redningsoperationer og tung teknisk bistand. Fra 2016 beskæftiger den belgiske civilbeskyttelse omkring 1.100 personer, hvoraf 450 professionelle og 650 frivillige er ansat.

CypernRediger

Den cypriotiske civilforsvarsstyrke blev oprettet i 1964 som reaktion på de tyrkiske bombninger af Tilliria for at beskytte civilbefolkningen og hjælpe den med at komme sig efter de umiddelbare virkninger af fjendtligheder eller katastrofer.

DanmarkRediger

Den danske beredskabsstyrelse er en statslig myndighed under Forsvarsministeriet, der primært har til opgave at forberede sig på og reagere på naturkatastrofer og nationale nødsituationer i Danmark. Beredskabsstyrelsen kan også indsættes i udlandet efter anmodning fra andre stater. Den udviklede sig fra Civilforsvarsstyrelsen i krigstiden, og i offentligheden omtales den stadig ofte som Civilforsvaret.

FinlandRediger

Civilforsvaret i Finland er en civil indsats, der koordineres af indenrigsministeriet gennem loven om civilforsvar fra 1958, med henblik på at tilvejebringe beskyttelsesrum i højrisikoområder, evakuere civilbefolkninger fra truede områder og begrænse skader fra naturkatastrofer.

FrankrigRediger

Direction de la Défense de la Sécurité Civile (Departementet for civilforsvar og beredskab) er den franske regerings civilforsvarsagentur, som omfatter Sous-Direction des Sapeur-pompiers og Sous-Direction des opérations de Secours et de la coopération civilo-militaire (redningsoperation og civil-militært samarbejde).

TysklandRediger

Det tyske forbundsagentur for teknisk hjælp (THW Technisches Hilfswerk) er en organisation af frivillige eksperter som en myndighed i en afdeling under forbundsministeriet for indenrigsministeriet, grundlagt i 1950.

ØsttysklandRediger

GrækenlandRediger

I 1995 blev civilforsvaret institutionelt etableret med oprettelsen af Generalsekretariatet for civilbeskyttelse i Indenrigsministeriet.

IrlandRediger

Civilforsvaret i Irland, der blev oprettet i 1950 som reaktion på truslen om en atomkatastrofe efter “The Emergency”, fungerer på lokalt myndighedsniveau i samarbejde med forsvarsministeriet.

Isle of ManRediger

IOMCDC blev oprettet i 1949 og er en beredskabstjeneste under Isle of Man Government, med et bredt mandat for beredskab, civil evakuering, oversvømmelseskontrol, katastrofehåndtering, nødkommunikation og massedekontaminering.

ItalienRediger

Civilbeskyttelsen beskæftiger sig på nationalt plan med forudsigelse, forebyggelse, forvaltning og overvindelse af menneskelige og naturkatastrofer og i nødsituationer. Den beskæftiger sig også med sektorer som skovbrande og hydrogeologiske risici.

MonacoRediger

Corps des Sapeurs-Pompiers er en militærstyrke, der består af 135 militærpersoner og 25 civile ansatte, som varetager opgaver inden for brandbekæmpelse og civilforsvar.

NorgeRediger

Det norske civilforsvar støtter politiet, brandvæsenet og sundhedsvæsenet ved større hændelser, som disse afdelinger ikke har mandskab til at håndtere.

PortugalRediger

I Portugal arbejder Autoridade Nacional de Proteção Civil (ANPC) med forebyggelse, forberedelse, indsats og genopretningsaktiviteter mod naturlige og teknologiske risici samt forebyggelse og bekæmpelse af brande i landdistrikterne.

RumænienRediger

I Rumænien er Generalinspektoratet for nødsituationer (rumænsk: Inspectoratul General pentru Situaţii de Urgenţă) det statslige organ, der er ansvarligt for det landsdækkende civilforsvar. Hvert amt har et kontor, der har ansvaret for beredskabsstyringen i området. IGSU er ansvarlig for opførelsen og vedligeholdelsen af offentlige ABC-skjul.

Konceptet om et centraliseret civilforsvar opstod i 1933 gennem det kongelige dekret 433. Det er fortsat en del af forskellige ministerier, såsom indenrigsministeriet og forsvarsministeriet.

RuslandRediger

Under sovjettiden blev der opretholdt specialiserede civilforsvarsunderenheder med henblik på at yde bistand til befolkningen efter bombeangreb og nukleare, biologiske eller kemiske angreb. Og i dag skal civilforsvarstropperne i Den Russiske Føderations ministerium for anliggender vedrørende civilforsvar, nødsituationer og afhjælpning af følgerne af naturkatastrofer i henhold til loven bevare en sådan rolle i krigstid. De har således til opgave at organisere og koordinere de russiske militære styrker med henblik på civilforsvar ikke kun under naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, men også i krigstid.

San MarinoRediger

Civilpolitiet er ansvarlig for civilforsvaret samt skatteopkrævning, indenlandsk sikkerhed og trafikkontrol.

SpanienRediger

Spanien begyndte civilforsvarspolitikkerne i 1940’erne, og siden 1960’erne har Generaldirektoratet for civilbeskyttelse og nødsituationer, en del af indenrigsministeriet, eksisteret for at udvikle regeringens politik om civilbeskyttelse. Derudover har de spanske regioner og kommuner også deres egne civilforsvarsplaner. Desuden har der siden 2006 eksisteret en militær enhed, den militære beredskabsenhed.

SverigeRediger

Svensk civilforsvar “består af en bred vifte af aktiviteter, der gennemføres af samfundet for at styrke evnen til at håndtere en tilstand af forhøjet beredskab og krig.” Sveriges mål med civilforsvaret er at: beskytte civilbefolkningen; bidrage til fred og sikkerhed; og styrke samfundets evne til at forebygge og håndtere alvorlige nødsituationer i fredstid.

SchweizRediger

Det schweiziske forbundskontor for civilbeskyttelse (FOCP) under det føderale departement for forsvar, civilbeskyttelse og sport er ansvarlig for koordineringen af civilforsvarstjenester. Det driver det nationale beredskabscenter (NEOC) og Spiez-laboratoriet, som er ansvarligt for forskning i og beskyttelse af masseødelæggelsesvåben. Schweiz opbyggede et omfattende netværk af beskyttelsesrum under den kolde krig, herunder Sonnenberg-tunnelen. Referencen Nuclear War Survival Skills erklærede, at fra 1986 havde Schweiz “det bedste civilforsvarssystem, som allerede omfatter sprængningsskjul for over 85 procent af alle landets borgere”. Schweiz har også obligatorisk oplagring af essentielle varer.

StorbritannienRediger

Civilforsvarskorpset var en civil, frivillig organisation, der blev oprettet i Storbritannien i 1949 som den primære organisation for civilforsvarsarbejde. Det blev opløst i 1968.