The ladder of inference, en metaforisk model for erkendelse og handling, skabt af Chris Argyris. Argyris’ oprindelige stige havde færre trin med forskellige navne.

Argyris’ tidlige forskning udforskede virkningen af formelle organisatoriske strukturer, kontrolsystemer og ledelse på individer, og hvordan de reagerede og tilpassede sig til dem. Denne forskning resulterede i bøgerne Personality and Organization (1957) og Integrating the Individual and the Organization (1964). Derefter flyttede han sit fokus til organisatoriske forandringer og udforskede især de øverste lederes adfærd i organisationer i Interpersonal Competence and Organizational Effectiveness (1962) og Organization and Innovation (1965).

Derfra gik han over til en undersøgelse af samfundsforskerens rolle som både forsker og aktør (Intervention Theory and Method (1970); Inner Contradictions of Rigorous Research (1980) og Action Science (1985) – sammen med Robert Putnam og Diana McLain Smith). Hans fjerde store forsknings- og teoriområde – som han for en stor dels vedkommende gennemførte sammen med Donald Schön – var individuel og organisatorisk læring og det omfang, hvori menneskelige ræsonnementer, og ikke blot adfærd, kan danne grundlag for diagnosticering og handling (Theory in Practice (1974); Organizational Learning (1978); Organizational Learning II (1996) – alle sammen med Donald Schön). Han har også udviklet denne tankegang i Overcoming Organizational Defenses (1990) og Knowledge for Action (1993).

VoksenpersonlighedRediger

Argyris mente, at ledere, der behandler mennesker positivt og som ansvarlige voksne, vil opnå produktivitet. Modne medarbejdere ønsker yderligere ansvar, variation i opgaverne og mulighed for at deltage i beslutninger. Han kom også til den konklusion, at problemer med medarbejdere er resultatet af modne personligheder, der ledes ved hjælp af forældede metoder.

AktionsvidenskabRediger

Argyris’ samarbejde med Robert W. Putnam, (ikke at forveksle med Robert D. Putnam), og Diana McLain Smith går ind for en tilgang til forskning, der fokuserer på at generere viden, der er nyttig til at løse praktiske problemer. Andre nøglebegreber udviklet af Argyris omfatter ladder of inference, double-loop learning (Argyris & Schön 1974), theory of action/espoused theory/theory-in-use, high advocacy/high inquiry dialogue og actionable knowledge samt studiet af voksnes personlighed.

Argyris’ begreb Action Science tager udgangspunkt i studiet af, hvordan mennesker designer deres handlinger i vanskelige situationer. Menneskelige handlinger er udformet med henblik på at opnå tilsigtede konsekvenser og styres af et sæt af miljøvariabler. Hvordan disse styrende variabler behandles ved udformningen af handlinger, er de vigtigste forskelle mellem single-loop learning og double-loop learning. Når handlinger er udformet med henblik på at opnå de tilsigtede konsekvenser og undertrykke konflikter om de styrende variabler, opstår der normalt en single-loop læringscyklus. Når der på den anden side træffes foranstaltninger, der ikke kun har til formål at opnå de tilsigtede konsekvenser, men også at spørge åbent ind til konflikter og eventuelt ændre de styrende variabler, opstår der normalt både single-loop- og double-loop-læringscyklusser. (Argyris anvender single-loop- og double-loop-læringsbegreberne ikke kun på personlig adfærd, men også på organisatorisk adfærd i sine modeller.)

Model 1 illustrerer, hvordan single-loop-læring påvirker menneskelige handlinger. Model 2 beskriver, hvordan double-loop learning påvirker menneskelige handlinger. De følgende tabeller for model 1 og model 2 introducerer disse idéer (tabellerne er fra Argyris, Putnam & Smith, 1985, Action Science, kap. 3). Andre vigtige bøger, der formidler Argyris’ tilgang, omfatter Argyris & Schon, 1974 og Argyris, 1970, 1980, 1994).

Tabel 1, Model 1: Teori i brug: defensive ræsonnementer

Tabel 2, model 2: Teori i brug: produktive ræsonnementer