AnklagemyndighedenRediger

Ifølge anklagemyndigheden kidnappede Larrañaga og seks andre anklagede den 16. juli 1997 kl. 22.00 søstrene Chiong i nærheden af et indkøbscenter på øen Cebu i Filippinerne, voldtog dem og kastede derefter en af søstrene ned i en kløft. (Dette blev senere anfægtet, da der ikke var nogen formel identifikation af liget, og det blev senere anset for ikke at være liget af en af søstrene). Den anden søster blev aldrig fundet. Anklagemyndighedens sag mod Larrañaga var centreret om vidneudsagnet fra en medtiltalt, Davidson Valiente Rusia. Til gengæld for generel immunitet vidnede han. Retten tillod kun Larrañagas advokat at krydsforhøre Rusia i en halv time på trods af, at Rusias direkte vidneudsagn varede i dagevis. I denne halve time fastslog Larrañagas forsvarer, at Rusia havde løjet over for anklagemyndigheden og retten om sine tidligere domme. Rusia havde hævdet, at han aldrig var blevet dømt for en forbrydelse, men i virkeligheden havde han en straffeattest for indbrud og forfalskning. Rusia besvimede, da han blev konfronteret med dette bevis. Davidson Rusia er en dømt forbryder, som var bandemedlem og blev idømt fængselsstraf to gange i USA for andre forbrydelser. Rusia hævdede, at han var sammen med Larrañaga i Ayala Center, Cebú tidligt om aftenen den 16. juli, den aften Larrañaga siger, at han var på R&R Restaurant i Quezon City med sine venner. Rusia var ikke kendt af Larrañaga og optrådte først som “statsvidne” 10 måneder efter hændelsen.

DefenseEdit

45 vidner, herunder Larrañagas lærere og klassekammerater på Center for Culinary Arts (CCA) i Quezon City, vidnede under ed om, at han var i Quezon City, da forbrydelsen angiveligt fandt sted i Cebu City. Retssagen fandt imidlertid disse vidneudsagn irrelevante, idet den afviste, at de kom fra “venner af den anklagede”, og de blev derfor ikke tilladt. Under retssagen i Cebu Regional Trial Court (RTC) Branch 7 forsøgte forsvarets advokater at fremlægge beviser for hans opholdssted den aften, hvor forbrydelsen fandt sted – at Larrañaga, der på det tidspunkt var 19 år gammel, var til fest på R&R Restaurant langs Katipunan Avenue, Quezon City, og blev der indtil tidligt om morgenen den følgende dag. Efter festen fremgår det af logbogen fra sikkerhedsvagten i Larrañagas lejlighed, at Larrañaga vendte tilbage til sin lejlighed i Quezon City kl. 2.45.

Rowena Bautista, en instruktør og kok på det kulinariske center, sagde, at Larrañaga var i skole fra kl. 8.00 til 11.30 og så ham igen omkring kl. 18.30 den 16. juli. Skolens registrator, Caroline Calleja, sagde, at hun var tilsynsførende ved en to timers eksamen, hvor Larrañaga var til stede fra kl. 13.30. Larrañaga deltog i sin anden runde af midtvejsprøver den 17. juli, der begyndte kl. 8.00. Først derefter tog Larrañaga af sted til Cebu sidst på eftermiddagen den 17. juli 1997.

Flyselskabets og lufthavnens personale kom også til retten med deres flyveoptegnelser, hvoraf det fremgik, at Larrañaga ikke tog nogen flyvning den 16. juli 1997, og at han heller ikke var om bord på noget chartret fly, der landede i eller afgik fra Cebu på de relevante datoer, bortset fra flyet kl. 17.00.m. PAL-flyet den 17. juli 1997 fra Manila til Cebu.

Højesteret stadfæstede ikke desto mindre dommen over de anklagede uden rimelig tvivl.

DommenRediger

De syv medtiltalte blev dømt for mord og dømt til døden ved dødelig indsprøjtning den 3. februar 2004.

Larrañagas advokater Felicitas Aquino Arroyo og Sandra Marie Olaso Coronel opfordrede indtrængende højesteret til at tillade amicus curiae fra det baskiske advokatråd (BBC), Barcelonas advokatsamfund (BBA) og advokatsamfundet i Madrid. De tre organisationer gav udtryk for deres interesse i sagen om Larrañaga, da han var “spansk statsborger med oprindelse i Baskerlandet og derfor medlem af Den Europæiske Union”. BBA nævnte, at henrettelsen af en spansk statsborger ville være i strid med krænkelsen af princippet om gensidighed i international ret og bemærkede, at hvis en filippinsk statsborger blev fundet skyldig i Spanien, ville ingen spansk domstol have idømt dødsstraf og ville heller ikke have tilladt, at han blev udleveret til et land, der idømmer dødsstraf. Den tidligere ambassadør Sedfrey Ordóñez hævder, at han er offer for en fejlslagen retssag.

Fair Trials International (FTI), en ngo, der arbejder på vegne af dem, der udsættes for en fejlslagen retssag i et andet land end deres eget, indgav en amicus brief, som Europa-Kommissionens delegerede i Manila forelagde for den filippinske højesteret. I amicus-sagen blev det fremført, at Larrañaga i henhold til både international og filippinsk lovgivning havde været udsat for en uretfærdig retssag og aldrig havde fået mulighed for at bevise sin uskyld. FTI har siden da repræsenteret Larrañaga ved De Forenede Nationer og appelleret mod uretfærdighed i Filippinerne. Sarah de Mas, talsmand for FTI, som gjorde Europa-Parlamentet og de efterfølgende formandskaber for Den Europæiske Union opmærksom på sagen, erklærede, at Larrañaga havde afsonet en langvarig straf for en forbrydelse, som han ikke kunne have begået.

Følg linket, højesteretsafgørelse i denne sag.

http://elibrary.judiciary.gov.ph/thebookshelf/showdocs/1/46750