China National Space Administration (CNSA), kinesisk Guojia Hangtianju, kinesisk statslig organisation, der blev grundlagt i 1993 for at forvalte nationale rumaktiviteter. Organisationen består af fire afdelinger: Generel planlægning; systemteknik; videnskab, teknologi og kvalitetskontrol; og udenrigsanliggender. CNSA’s øverste leder er administratoren, som bistås af en viceadministrator. Dens hovedkvarter ligger i Beijing. CNSA driver tre opsendelsesfaciliteter: Jiuquan i Gansu-provinsen, Taiyuan i Shanxi-provinsen og Xichang i Sichuan-provinsen.

Kinas rumprogram udviklede sig stort set i hemmelighed under fælles kontrol af det kinesiske militær og Kommissionen for videnskab, teknologi og industri for det nationale forsvar. Efter den kommunistiske magtovertagelse i 1949 vendte den kinesiske ingeniør Qian Xuesen, som havde været med til at grundlægge Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien, USA, tilbage til Kina, hvor han blev den ledende figur i udviklingen af kinesiske missiler og løfteraketter, som begge oprindeligt var afledt af et sovjetisk interkontinentalt ballistisk missil. I 1956 blev Qian udnævnt til den første direktør for det nationale forsvarsministeriums femte forskningsakademi, som blev grundlagt med henblik på at udvikle ballistiske missiler, og som senere stod for de første skridt i Kinas rumprogram. I 1964 blev rumprogrammet placeret under det syvende ministerium for maskinbygning. Det syvende ministerium blev i 1983 til ministeriet for luft- og rumfartsindustri. I 1993 blev ministeriet for luft- og rumfartsindustri opdelt i et uafhængigt kinesisk luft- og rumfartsselskab, som førte tilsyn med de fleste kinesiske producenter af rumudstyr, og CNSA.

Kina har udviklet en familie af Chang Zheng-boostere (Long March), som anvendes indenlandsk og fungerer som konkurrenter på det internationale marked for kommercielle rumaffyringer. Landets rumudvikling har koncentreret sig om applikationer som kommunikationssatellitter og jordobservationssatellitter til civil og militær brug.

Kina indledte sit eget program for menneskelig rumflyvning i 1992. Det rumfartøj, kaldet Shenzhou, som det udviklede til indsatsen, var modelleret efter Ruslands gennemprøvede Soyuz-design, men det var i høj grad baseret på kinesisk udviklede teknologier og fremstilling. Efter fire års test af ubemandede rumfartøjer sendte CNSA Kinas første taikonaut (astronaut), Yang Liwei, ud i kredsløb den 15. oktober 2003. Dermed blev landet det tredje land – efter Sovjetunionen og USA – til at opnå menneskelig rumflyvning.