Cerebral autoregulering er en proces hos pattedyr, som har til formål at opretholde en tilstrækkelig og stabil cerebral blodgennemstrømning. Mens de fleste systemer i kroppen udviser en vis grad af autoregulering, er hjernen meget følsom over for over- og underperfusion. Cerebral autoregulering spiller en vigtig rolle for at opretholde en passende blodgennemstrømning til dette område. Hjerneperfusion er afgørende for livet, da hjernen har et højt metabolisk behov. Ved hjælp af cerebral autoregulering er kroppen i stand til at levere tilstrækkeligt blod indeholdende ilt og næringsstoffer til hjernevævet til dette metaboliske behov og fjerne CO2 og andre affaldsprodukter.

Cerebral autoregulering

Cerebral autoregulering henviser til de fysiologiske mekanismer, der opretholder blodgennemstrømningen på et passende niveau under ændringer i blodtrykket. På grund af de vigtige påvirkninger fra arterielle kuldioxidniveauer, cerebral metabolisme, neural aktivering, aktiviteten af det sympatiske nervesystem, kropsholdning samt andre fysiologiske variabler fortolkes cerebral autoregulering imidlertid ofte som omfattende det bredere område af regulering af cerebral blodgennemstrømning. Dette område omfatter områder som CO2-reaktivitet, neurovaskulær kobling og andre aspekter af cerebral hæmodynamik.

Denne regulering af cerebral blodgennemstrømning opnås primært af små arterier, arterioler, som enten udvider sig eller trækker sig sammen under indflydelse af flere komplekse fysiologiske kontrolsystemer. Forringelse af disse systemer kan f.eks. forekomme efter slagtilfælde, traumer eller anæstesi, hos for tidligt fødte børn og er blevet inddraget i udviklingen af efterfølgende hjerneskader. Ikke-invasiv måling af relevante fysiologiske signaler som f.eks. cerebral blodgennemstrømning, intrakranielt tryk, blodtryk, CO2-niveau, cerebralt iltforbrug osv. er en udfordring. Endnu mere udfordrende er den efterfølgende vurdering af kontrolsystemerne. Der er stadig meget ukendt om fysiologien i forbindelse med kontrol af blodgennemstrømningen og de bedste kliniske indgreb til optimering af patientens resultat.