Besøg Creating Accessible Learning Environments for den seneste vejledning om emnet.

af Danielle Picard, Graduate Teaching Fellow 2014-2015

Print version

Studenter med alle evner og baggrunde ønsker klasseværelser, der er inkluderende og formidler respekt. For de elever med handicap kan klasselokalet give visse udfordringer, som kræver tilpasning og hensyntagen.

Terminologi | Typer af handicap | Adgang til ressourcer | Fortrolighed og oplysning | Inkluderende design | Lær mere | Referencer

Terminologi

For at skabe et inkluderende klasseværelse, hvor alle elever bliver respekteret, er det vigtigt at bruge et sprog, der prioriterer eleven frem for hans eller hendes handicap. Handicappede etiketter kan være stigmatiserende og fastholde falske stereotyper, hvor elever med handicap ikke er lige så dygtige som deres jævnaldrende. Generelt er det kun hensigtsmæssigt at henvise til handicappet, når det er relevant for situationen. Det er f.eks. bedre at sige “Den studerende, der har et handicap” end “Den handicappede studerende”, fordi det lægger vægt på den studerende, snarere end på det faktum, at den studerende har et handicap.

For yderligere oplysninger om terminologi henvises til den vejledning, der udgives af National Center on Disability and Journalism: http://ncdj.org/style-guide/

Typer af handicaps

Handicaps kan være midlertidige (f.eks. en brækket arm), tilbagevendende og tilbagevendende eller langvarige. Typer af handicaps kan omfatte:

• Høretab
• Svagt syn eller blindhed
• Læringsvanskeligheder, f.eks. opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet, ordblindhed eller dyskalkuli
• Mobilitetsvanskeligheder
• Kroniske helbredsforstyrrelser, f.eks. epilepsi, Crohns sygdom, gigt, kræft, diabetes, migræne, eller multipel sklerose
• Psykologiske eller psykiatriske handicap, såsom humør-, angst- og depressionsforstyrrelser eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
• Asperger’s lidelse og andre autismespektrumforstyrrelser
• Traumatisk hjerneskade

Elevene kan have handicaps, der er mere eller mindre tydelige. Du ved f.eks. måske ikke, at en elev har epilepsi eller en kronisk smerteforstyrrelse, medmindre hun vælger at afsløre det, eller der opstår en hændelse. Disse “skjulte” lidelser kan være svære for eleverne at afsløre, fordi mange mennesker antager, at de er raske, fordi “de ser fine ud”. I nogle tilfælde kan den studerende komme med en tilsyneladende mærkelig anmodning eller handling, som er handicaprelateret. Hvis du f.eks. beder eleverne om at omarrangere skrivebordene, vil en elev måske ikke hjælpe, fordi han har et overrevet ledbånd eller en tilbagevendende lidelse som f.eks. multipel sklerose. Eller en studerende kan bede om at optage forelæsninger, fordi hun har ordblindhed, og det tager længere tid at transskribere forelæsningerne.

Adgang til ressourcer

Når de studerende kommer ind på universitetet, er de ansvarlige for at anmode om tilpasninger gennem det relevante kontor. Dette kan være første gang, at den studerende har været nødt til at forsvare sig selv. For studerende på første år kan dette være en anden proces end den, de har oplevet i gymnasiet med et individuelt uddannelsesprogram (IEP) eller en Section 504-plan. Det amerikanske undervisningsministerium har en pjece om rettigheder og ansvarsområder for studerende, der starter på en videregående uddannelse: http://purl.access.gpo.gov/GPO/LPS74685

Hvert universitet har sin egen proces for indgivelse af papirarbejde og den type papirarbejde, der er nødvendigt. På Vanderbilt skal de studerende anmode om tilpasninger gennem Equal Opportunity, Affirmative Action, and Disability Services Department (EAD) . Som en del af det krævede papirarbejde skal den studerende fremlægge dokumentation fra en egnet læge med angivelse af diagnosen af det aktuelle handicap og bl.a. de typer af tilpasninger, der anmodes om. Alle medicinske oplysninger behandles fortroligt. Kun de godkendte tilpasningsordninger drøftes med fakultetet og administratorer efter behov.

Det er vigtigt at bemærke, at denne proces tager tid, og at visse tilpasninger, som f.eks. en tolk, skal foretages inden for en bestemt tidsperiode.

Fortrolighed, stigmatisering og afsløring

En studerendes afsløring af et handicap er altid frivillig. Studerende med handicap kan dog føle sig nervøse for at afsløre følsomme medicinske oplysninger over for en underviser. Ofte skal de studerende bekæmpe negative stereotyper om deres handicap, som andre og endda de selv har om deres handicap. F.eks. viste en nylig undersøgelse af May & Stone (2010) om stereotyper om handicaps, at studerende med og uden indlæringsvanskeligheder vurderede personer med indlæringsvanskeligheder som værende mindre i stand til at lære eller mindre dygtige end studerende uden disse handicaps. Faktisk er studerende med indlæringsvanskeligheder ikke mindre dygtige end andre studerende; de modtager, bearbejder, lagrer og/eller reagerer blot anderledes på oplysninger (National Center for Learning Disabilities).

Sådan er studerende med fysiske handicaps udsat for skadelige og ukorrekte stereotyper, f.eks. at de, der bruger kørestol, også må have et mentalt handicap. (Scorgie, K., Kildal, L., & Wilgosh, L., 2010) Derudover beskriver de studerende med “skjulte handicaps” som epilepsi eller kroniske smerter ofte akavede situationer, hvor andre bagatelliserer deres handicap med sætninger som “Nå, men du ser da fin ud”. (Scorgie, K., Kildal, L., & Wilgosh, L., 2010)

I Barbara Davis’ Tools for Teaching forklarer hun, at det er vigtigt for undervisere at “blive opmærksomme på eventuelle fordomme og stereotyper, som de kan have optaget…. Dine holdninger og værdier påvirker ikke kun dine elevers holdninger og værdier, men de kan påvirke den måde, du underviser på, især dine antagelser om eleverne … hvilket kan føre til ulige læringsresultater for dem i dine klasser”. (Davis, 2010, s. 58) Som en måde at bekæmpe disse problemer på, anbefaler hun, at undervisere behandler hver enkelt studerende som et individ og anerkender mangfoldighedens kompleksitet.

Strategier

• En erklæring i dit pensum, der inviterer studerende med handicap til at mødes med dig privat, er et godt skridt til at starte en samtale med de studerende, der har brug for tilpasninger og føler sig trygge ved at henvende sig til dig om deres behov. Lad den studerende vide, hvornår han/hun kan mødes med dig for at drøfte tilpasningerne, og hvor hurtigt den studerende skal gøre det. Her er to eksempler på erklæringer:

• Den spanske og portugisiske afdeling forpligter sig til at gøre uddannelsesmuligheder tilgængelige for alle studerende. For at fakultetsmedlemmerne kan imødekomme de studerende med handicaps behov korrekt, er det nødvendigt, at de studerende henvender sig til deres undervisere så snart semesteret starter, helst på den første undervisningsdag. De bør medbringe et officielt brev fra Opportunity Development Center (2-4705), hvori de forklarer deres specifikke behov, så deres undervisere er opmærksomme på dem tidligt og kan træffe de nødvendige foranstaltninger.
• Hvis du har et indlæringshandicap eller fysisk handicap, eller hvis du lærer bedst ved hjælp af en bestemt metode, bedes du drøfte med mig, hvordan jeg bedst kan imødekomme dine læringsbehov. Jeg er forpligtet til at skabe et effektivt læringsmiljø for alle læringsstile. Jeg kan dog kun gøre dette med succes, hvis du drøfter dine behov med mig på forhånd inden quizzer, opgaver og notesbøger. Jeg vil bevare fortroligheden omkring dine læringsbehov. Hvis det er relevant, bør du kontakte afdelingen for lige muligheder, positiv særbehandling og handicaptjenester for at få flere oplysninger om imødekommelse af handicaps.

• Forstil en letforståelig og detaljeret læseplan for kurset. Gør pensum, tekster og andre materialer tilgængelige før tilmelding.

• Hvis materialerne er online, så overvej farver, skrifttyper og formater, der er lette at se for studerende med svagtseende eller en form for farveblindhed.

• Skriv klart og tydeligt forventningerne ud, før kurset begynder (f.eks, karaktergivning, materiale, der skal dækkes, forfaldsdatoer).

• Sørg for, at alle studerende kan få adgang til dit kontor eller sørg for at mødes et sted, der er mere tilgængeligt.
• På den første undervisningsdag kan du uddele et kort spørgeskema for at lære dig at kende, der slutter med spørgsmålet: “Er der noget, du gerne vil have, at jeg skal vide om dig? Dette inviterer eleverne til privat at afsløre vigtige udfordringer, som måske ikke opfylder EAD-kravene til tilpasninger, eller som det kan være ubehageligt for eleven at tale med dig om personligt, når han/hun møder dig første gang.
• Du må ikke antage, hvad eleverne kan eller ikke kan gøre med hensyn til at deltage i aktiviteter i klasseværelset. Tænk på flere måder, hvorpå eleverne kan være i stand til at deltage uden at føle sig ekskluderet. Det næste afsnit om “Undervisning for inklusion” indeholder nogle ideer til alternativ deltagelse.

Undervisning for inklusion: Inclusive Design

En af de almindelige bekymringer, som undervisere har om tilpasninger, er, om de vil ændre karakteren af det kursus, som de underviser. Imidlertid er tilpasninger designet til at give alle studerende lige adgang til læring i klasseværelset. Når du planlægger dit kursus, skal du overveje følgende spørgsmål (fra Scott, 1998):

• Hvad er formålet med kurset?
• Hvilke undervisningsmetoder er absolut nødvendige? Hvorfor?
• Hvilke resultater er absolut nødvendige for alle studerende? Hvorfor?
• Hvilke metoder til vurdering af de studerendes resultater er absolut nødvendige? Hvorfor?
• Hvad er acceptable præstationsniveauer for disse målinger af de studerendes resultater?

Svar på disse spørgsmål kan hjælpe dig med at definere væsentlige krav til dig og dine studerende. F.eks. er deltagelse i laboratoriearbejde afgørende for mange biologiundervisningskurser; men er traditionel klasseforelæsning det eneste middel til at give undervisning i et humanistisk eller samfundsvidenskabeligt kursus? Er en skriftlig eksamen i klasseundervisning desuden den eneste måde at evaluere en studerende, der kun kan bruge sine hænder i begrænset omfang? Kunne en mundtlig eksamen, der afholdes personligt eller på bånd, opfylde det samme mål? (Scott, 1998; Bourke, Strehorn, & Silver, 2000)

Når man underviser en studerende med et hvilket som helst handicap, er det vigtigt at huske, at mange af principperne for inkluderende design kan anses for at være til gavn for enhver studerende. Ideen om “Universal Design” er en metode til at designe kursusmaterialer, indhold og undervisning til gavn for alle elever. I stedet for at tilpasse eller eftermontere et kursus til en bestemt målgruppe lægges der i Universal Design vægt på miljøer, der er tilgængelige for alle uanset evner. Ved at fokusere på disse designprincipper, når du udarbejder et pensum, vil du måske opdage, at det meste af dit kursus nemt kan rumme alle kursister. (Hodge & Preston-Sabin, 1997)

Mange af Universal Design’s metoder lægger vægt på en bevidst form for undervisning, der klart og tydeligt fastlægger kursets mål for semesteret og for den pågældende undervisningsperiode. F.eks. hjælper et pensum med klare kursusmål, detaljer om opgaver og frister de studerende med at planlægge deres skemaer i overensstemmelse hermed. Derudover kan det at give en oversigt over dagens emne i begyndelsen af en undervisningsperiode og opsummere de vigtigste punkter i slutningen hjælpe de studerende med at forstå logikken i din organisation og give dem mere tid til at registrere oplysningerne.

Sådan kan noget undervisningsmateriale være vanskeligt for studerende med visse handicap. Når du f.eks. viser en video i klassen, skal du overveje din målgruppe. Elever med synshandicap kan have svært ved at se ikke-verbaliserede handlinger, mens elever med lidelser som f.eks. fotosensitiv epilepsi kan opleve kramper ved blinkende lys eller billeder, og elever med høretab kan måske ikke høre den ledsagende lyd. Ved at bruge undertekster, levere elektroniske udskrifter, beskrive handlinger på skærmen, give eleverne mulighed for selv at tjekke videoen og skitsere den rolle, som videoen spiller i dagens lektion, kan man reducere adgangsbarrieren for elever med handicap og give dem mulighed for at være et aktivt medlem af klassen. Desuden giver det de andre elever mulighed for at engagere sig i materialet på flere forskellige måder efter behov. (Burgstahler & Cory, 2010; Scott, McGuire & Shaw, 2003; Silver, Bourke & Strehorn, 1998)

Lær mere

For mere information om Universal Design eller om at gøre din klasse mere inkluderende på Vanderbilt tilbyder Center for Teaching workshops og individuelle konsultationer. Derudover kan EAD-kontoret hjælpe studerende og undervisere med at løse eventuelle spørgsmål eller bekymringer (322-4705).

The Association for Higher Education and Disability (AHEAD) har en liste over ressourcer til implementering af principper for universelt design i klasseværelset: www.ahead.org/resources/ud

Rochester Institute of Technology (RIT), der er hjemsted for National Technical Institute for the Deaf (NTID), har en omfattende vejledning om overvejelser og foreslåede metoder i klasseværelset til undervisning af studerende med handicap: http://www.rit.edu/studentaffairs/disabilityservices/info.php

The United Spinal Association har en publikation om Tips for Interacting with People with Disabilities (Tips til at interagere med handicappede): http://www.unitedspinal.org/disability-etiquette/

Davis, B. G. (1993). Værktøjer til undervisning. San Francisco: Jossey-Bass Publishers.

National Center for Learning Disabilities. http://www.ncld.org/

Scott, S., Mcguire, J., & Shaw, S. (2003). Universal Design for Instruction. Remedial and Special Education, 24(6), 369-379.