Celleoverfladen er stedet for mange vigtige biokemiske funktioner i cellerne og for cellernes interaktioner med hinanden og med deres omgivelser. Celleoverfladens struktur kan opfattes som trelagsstruktur med en central plasmamembran, hvortil visse makromolekylære komponenter er fastgjort på den ydre side (exoskelettet) og andre komponenter på den indre side (membrancytoskelettet). I det sidste årti er den grundlæggende molekylære struktur af plasmamembranen blevet opklaret og kan som en første tilnærmelse repræsenteres ved hjælp af en væskemosaikmodel. Bindingen af specifikke integrale proteiner i membranen til individuelle perifere proteiner uden for eller inde i cellen er højst sandsynligt grundlaget for celleoverfladens trelagsstruktur. De seneste års undersøgelser af de molekylære strukturer af disse tre lag celleoverflader i dyrkede normale fibroblaster og fibroblaster, der er transformeret af onkogene vira, er begyndt at kaste lys over de molekylære mekanismer, der er ansvarlige for ændringer i celleform, vedhæftningsevne og kontakthæmning af motilitet i forbindelse med neoplastisk transformation.