Nærmest over natten har COVID-19-pandemien forandret mange amerikaneres forhold til mad. For at lindre noget af den stress, der er forbundet med at købe sikkert ind til dagligvarer og sikre fødevaresikkerheden, er mange mennesker igen begyndt at plante “sejrshaver”. Denne tradition går tilbage til tidligere generationer, som dyrkede haver i hjemmet under begge verdenskrige.

Interessen var stor allerede før pandemien. I 2014 rapporterede National Gardening Association, at 42 millioner amerikanske husstande – ca. 1 ud af 3 – dyrkede en eller anden form for mad, enten derhjemme eller i fælleshaver.

Men det er ikke altid let at dyrke haver derhjemme. Dårlig jordkvalitet vil hæmme grøntsagsvækst og fødevareproduktion. Og mange gartnere, især i samfund med lavere indkomst, har ikke adgang til ressourcer, der kan forbedre jorden.

Vi er forskere, der har analyseret mikrobernes kraft i omgivelser, der omfatter skovjord og permafrost, det bebyggede miljø samt fordøjelsessystemer og landbrugsjord. Efter vores mening er tiden nu inde til store offentlige investeringer i en velkendt ressource til havebrug: kompost.

Mikroberne laver kompost ved at nedbryde organisk materiale, f.eks. madrester. Kompost forbedrer jordens sundhed så dramatisk, at det ofte kaldes “sort guld”. Kommunal kompostering i stor skala er en offentlig ressource, der kan reducere madspild, mindske drivhusgasemissionerne og fremme en bedre forvaltning af vores mest værdifulde naturressource: jorden.

Hvordan kompost giver næring til jorden

Sunde jorde er levende blandinger af mineraler, mikrober, organisk materiale, vand og luft. Usunde jorde kan indeholde færre mikrober eller mindre organisk materiale. Det gør dem mindre aktive og mindre nyttige for planterne. Dårlige jorde har svært ved at holde på vandet og er ikke i stand til at nedbryde organisk materiale til brugbare byggesten til ny vækst.

For at gøre nedbrudte jorde sundere skal mikroberne fodres. De har brug for nyt organisk materiale – plante- eller dyrevæv – som de kan nedbryde og genbruge.

I en sund jord kommer en del af denne føde fra voksende planter, der binder kulstof fra sollyset og pumper næsten halvdelen af det i form af sukkerstoffer ned i jorden. Til gengæld leverer mikroberne andre næringsstoffer, som planterne ikke selv kan skaffe sig.

Mikroberne i jorden lever også af gammelt organisk materiale, som f.eks. bladmuld og døde rødder. Og nye biokemiske analyser tyder på, at når disse mikrober dør, bliver de selv en del af jordens organiske materiale.

For at lave en god kompost blander man grønt planteaffald, f.eks. grøntsagsskaller, bladeaffald fra haven eller halm, med brunt organisk materiale som jord eller gødning. I løbet af uger til måneder omdanner mikroberne så blandingen til kompost, som ligner jord.

Denne proces producerer varme, når mikroberne bryder de kemiske bindinger i plantematerialet og frigiver energi. Kompostbunkerne kan nå en indre temperatur på op til 170 grader F. Varmen dræber potentielle mikrobielle patogener, der kan følge med tilførsel af gødning.

Når gartnere tilføjer kompost til jorden, virker det organiske materiale i komposten som en svamp til at opsamle vand. Det er også et reservoir for kvælstof, fosfor og andre mikronæringsstoffer, som planterne har brug for for at vokse.

Access to compost is an equity issue

Hvis kompost er sådan en fantastisk ressource, hvorfor er der så ikke flere, der laver deres egen kompost? På mange måder er sund jord en luksus. For det første tager det tid at etablere en kompostbunke, og dernæst kræver det fortsat vedligeholdelse – tilsætning af brune og grønne stoffer med de rette intervaller, vanding af bunken og vending af den hver uge om sommeren eller hver måned om vinteren.

Kompostering kræver også værktøj og byggematerialer, som ikke alle håbefulde gartnere har råd til. Det kræver adgang til plads og et venligt lovgivningsmiljø, der giver beboerne mulighed for at oprette kompostbunker, som kan producere lugt og tiltrække skadedyr, hvis de ikke forvaltes korrekt.

Faktorer som disse øger interessen for kommunale komposteringsprogrammer, hvor et samfund indsamler og forarbejder beboernes organiske materialer. Disse programmer tager typisk imod mad- og haveaffald fra restauranter, skoler, virksomheder og lokale beboere og opretter et storstilet, professionelt drevet komposteringsanlæg.

Kommunal kompostering sparer penge for kommunerne ved at aflede madaffald fra lossepladser. Det fremmer også bæredygtighed ved at reducere udledningen af metan, en kraftig drivhusgas, der produceres på lossepladser, når affaldet nedbrydes i mangel af ilt. Og ved at kombinere mange forskellige affaldskilder forbedres nedbrydningen af organiske materialer, og der dannes mere næringsrig kompost.

Mange kommunale programmer tildeler deltagerne en vis mængde kompost til gengæld for det affald, de leverer. Og nogle tilbyder afhentning og levering.

Voksende kompostprogrammer

Vi opfordrer folk med den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer til at prøve hjemmekompostering. Det er imidlertid nødvendigt at skabe og støtte kommunal kompostering for at reducere drivhusgasemissionerne fra madaffald på meningsfuld vis og øge adgangen til sund jord.

Komposteringsprogrammer er undertiden tilgængelige gennem lokale fælleshaver eller gårde. Mange private virksomheder driver lokale kompostafhentningstjenester.

Blandt de amerikanske byer er San Francisco, Seattle og mindre byer som Burlington i Vermont førende inden for fremme af komposteringstjenester i bymæssig skala. Disse programmer er baseret på lokale bekendtgørelser, der enten tilbyder incitamenter eller kræver, at restauranter og andre store kilder til madaffald komposterer madaffaldet i stedet for at sende det til lossepladser.

Kommunal kompostering har brug for forbrugernes støtte for at tiltrække og fastholde finansiering og andre ressourcer. Efterspørgsel efter jord, især i bymiljøer, kan anspore bystyret til at sælge underfinansierede eller underudnyttede fællesarealer til kommerciel brug – især hvis de lokale kvarterer mangler social kapital til at forsvare sig selv.

Fremme af fællesskabsbaseret fødevareproduktion og genanvendelse af affald via kompostering giver mange fordele. Det skaber arbejdspladser, udvider adgangen til sunde frugter og grøntsager, forbedrer det lokale miljø – især jorden – og bidrager til at afbøde klimaændringerne. Det bedste af det hele er, at investering i lokalt landbrug er med til at sætte skub i den lokale økonomi, især for dem, der har mest brug for det: mennesker, der søger bedre adgang til sikre og næringsrige fødevarer.