Citing Medicine hjælper forfattere med at udarbejde referencelister til deres publikationer, redaktører med at revidere sådanne lister, forlag med at indsætte referencestandarder for deres forfattere og redaktører og bibliotekarer og andre med at formatere bibliografiske citater.

Hvis du ønsker at citere denne publikation, bedes du bruge følgende format:

• Patrias K. Citing medicine: the NLM style guide for authors, editors, andpublishers . 2nd ed. Wendling DL, teknisk redaktør. Bethesda(MD): National Library of Medicine (US); 2007 – . Tilgængelig fra:http://www.nlm.nih.gov/citingmedicine

Baggrund

Citing Medicine opdaterer og erstatter to tidligere publikationer fra National Library ofMedicine:

• Patrias K. National Library of Medicine recommended formats for bibliographiccitation . Bethesda (MD): The Library; 1991. Tilgængelig fra:http://www.nlm.nih.gov/pubs/formats/recommendedformats.pdf
Patrias K. National Library of Medicine recommended formats for bibliographiccitation. Supplement: Internet-formater . Bethesda (MD): TheLibrary; 2001 Jul. Tilgængelig fra:http://www.nlm.nih.gov/pubs/formats/internet.pdf

Som i den foregående udgave er det ikke National Library of Medicine’s formål at skabe en ny bibliografisk standard med denne publikation, men snarere at anvende eksisterende standarder på komplekst biomedicinsk materiale. NLM er et aktivt medlem af National Information Standards Organization (NISO), og dens forskellige offentliggjorte standarder er blevet vedtaget for bibliotekets MEDLINE/PubMeddatabase. Denne publikation tjener således også til at dokumentere bibliotekets regler for strukturen af tidsskriftcitater.

Instruktioner til at citere en række trykte publikationer, audiovisuelt materiale som f.eks. videokassetter, cd-roms og dvd’er, ting, der findes på internettet, og upubliceret materiale som f.eks. artikler, der præsenteres på møder, findes i Citing Medicine. Vær dog opmærksom på, at de enkelte udgivere måske ikke accepterer henvisninger til alle de typer artikler, der præsenteres her. Det kan være, at artikler, der er blevet accepteret til offentliggørelse, men som endnu ikke er blevet offentliggjort, artikler eller resuméer af artikler, der aldrig er blevet offentliggjort, og skriftlig personlig kommunikation som f.eks. breve eller e-mails ikke kan godkendes. Der henvises til instrukserne til forfattere for det pågældende forlag.

Kildemateriale

Der er anvendt tre hovedkilder ved udarbejdelsen af Citing Medicine: TheMEDLARS Indexing Manual of the National Library of Medicine (NLM); relevante NISO-standarder, primært ANSI/NISO Z39.29-2005 BibliographicReferences (http://www.niso.org/); og relevante standarder fra InternationalOrganisation for Standardization (ISO), primært ISO 690 Documentation -Bibliographic References (http://www.iso.org/).

Der gives forrang til MEDLARS IndexingManual ved anvendelsen af de regler, der præsenteres af disse tre kilder. NLM-formatet som vist i denne publikation følger i princippet NISO, men visse afvigelser er foretaget, primært af hensyn til at spare arbejdskraft i produktionen af MEDLINE/PubMed. De, der er bekendt med manualen, er klar over, at dens anvendelsesområde er begrænset til tidsskriftartikler, men hvis der er skabt præcedens i manualen, f.eks. med hensyn til paginering og datoer, overføres denne præcedens til andre typer bibliografisk materiale. Hvis der ikke findes nogen NLM-præcedens, følges NISO- og ISO-standarderne.

Brugerne skal være opmærksomme på, at bibliografi ikke er det samme som katalogisering. De referencer, der findes i denne publikation, vil derfor ikke stemme overens med de poster, der findes i bibliotekets databaser LocatorPlus og NLMCatalog.

Struktur

Citing Medicine er opdelt i 26 kapitler, der hver især repræsenterer et særskilt bibliografisk format. Formaterne spænder fra trykte publikationer som bøger og tidsskrifter til blogs og wiki’er på internettet. Både offentliggjort og upubliceret materiale er medtaget. To nye kapitler er blevet tilføjet siden den foregående udgave: Manuskripter (kapitel 14) og Tryksager og fotografier (kapitel 17).

Hvert kapitel har tre forskellige afsnit: Hvert kapitel består af tre dele: Citateksempler og introduktion, Citeringsregler og eksempler på citater. Citateksemplet er et diagram med etiketter for alle dele af et citat og indeholder tegnsætning; indledningen indeholder oplysninger om de vigtigste faktorer for at citere det pågældende format. Vi mener, at dette afsnit vil opfylde behovene hos mange brugere, som kun har brug for overfladiske oplysninger.

Det andet afsnit, Citatregler, giver trinvise instruktioner til opbygning af et citat.Hver del af et citat er præsenteret i den rækkefølge, som den ville optræde i en henvisning. For hver del giver generelle regler grundlæggende oplysninger (f.eks. skal forfattere anføres som efternavn først), og specifikke regler dækker særlige situationer, f.eks. at organisationer håndteres som forfattere. Hver del er også mærket som enten en obligatorisk eller valgfri del af en reference. Obligatoriske dele er de dele, der er nødvendige for at kunne identificere et emne entydigt; valgfrie dele giver yderligere oplysninger, der kan hjælpe med at finde et emne og/eller med at afgøre, om det kan betale sig at anskaffe sig et emne. For eksempel er paginering valgfri for bøger, men bogens længde kan normalt give en indikation af emnets dækning.

Endelig indeholder det tredje afsnit, Eksempler på citater, eksempler på citater, som illustrerer de regler, der er givet i afsnit to. Disse eksempler er primært hentet fra NLM’s samling og en række online-databaser. På grund af den store mængde referencer, der er nødvendige, er det ikke muligt at kontrollere alle oplysninger med originalen, som en forfatter ville gøre det for en referenceliste. Alle de URL’er (Uniform Resource Locators), der er anvendt til internetreferencer, var gyldige på den angivne citatdato, men deres aktuelle gyldighed kan ikke garanteres.

Alle referencer i afsnittet Eksempler repræsenterer faktiske publikationer. Der er dog taget nogenlunde forbehold i eksemplerne for de specifikke regler. I et forsøg på at illustrere usædvanlige situationer, som kan forekomme, og som der ikke kan findes egentlige eksempler på, er der oprettet citatfragmenter.

Citing Medicine indeholder også seks bilag. Bilag A til D består af sammenfattende oplysninger fra relevante ISO-standarder og andre standarder til hjælp for brugeren.Bilag E indeholder officielle amerikanske og canadiske forkortelser for navne på stater, provinser og territorier. Der findes links fra de specifikke regler til disse bilag i hele publikationen. Tillæg F indeholder undtagelser fra NISO-standarder og Citing Medicine for ni citatelementer, der findes i kapitel 1A Journal Articles og kapitel 23A Journal Articles on the Internet

Anvendelse

Og selv om denne publikation tillader en række variationer i formatet, bør brugeren anvende dem konsekvent i hele referencelisten. Hvis f.eks. den fulde tidsskriftstitel anvendes i stedet for titelforkortelsen i én reference, bør den anvendes i alle referencer til tidsskriftsartikler.

Brugeren kan også overveje det formål, som referencerne oprettes til. For eksempel tillader Citing Medicine, at forlagsnavnet gives i et forkortet format, hvis forfatter og forlag er de samme. Hvis University of Virginia er forfatteren, kan det således forkortes til “The University” som udgiver. Men hvis referencerne skal bruges i en database, hvor udgivernavnet er søgbart, skal navnet angives fuldt ud begge steder.

Når man citerer enhver form for format, er én regel vigtig: en forfatter bør aldrig opføre et dokument i en referenceliste, som han eller hun ikke har set. Den medicinske litteratur er fuld af referencer, der er blevet citeret fra andre referencer, og som kun tjener til at videreføre fejlagtige oplysninger. Hvis et dokument er vigtigt nok til at blive citeret i en referenceliste, er det lige så vigtigt at undersøge originalen for oplysninger om citater.

Internetpublicering har skabt den nye komplikation, at man skal citere den version, man har set. Mange udgivere producerer dokumenter som bøger og tidsskrifter i flere versioner – i trykt form, på cd-rom eller dvd og på internettet. Disse versioner kan se identiske ud med hensyn til indhold, men da der kan være indført fejl eller andre ændringer i forbindelse med konverteringen fra et format til et andet, kan de i virkeligheden være meget forskellige. Når et dokument først er i elektronisk format, kan der også let foretages ændringer og tilføjelser, som yderligere fjerner indholdet fra den mere faste trykte version. Angiv altid den specifikke version, der er set. Især må man ikke citere et dokument, som om det var et trykt dokument, når den elektroniske version er blevet anvendt.

Referencelister versus referencer i teksten

Referencer præsenteres på to måder i medicinske publikationer. I slutningen af en tidsskriftsartikel, bog eller bogkapitel præsenteres alle de referencer, der har bidraget til arbejdet, i en liste, der kaldes referencer, slutreferencer, citeret litteratur eller bibliografi. I teksten i en publikation præsenteres de enkelte referencer i et forkortet format, der henviser til listen. Disse forkortede referencer inden for teksten kaldes “in-text references”.

Der er tre store systemer for in-text references, som anvendes af medicinske udgivere: citation-sequence, citation-name og name-year. Se Scientific Style and Format (7. udgave). Reston (VA): Council of Science Editors; 2006) for en detaljeret gennemgang af alle tre systemer.

I citation-sequence-systemet anvendes numre til at henvise til referencelisten.Referencerne nummereres i listen i den rækkefølge, de først optræder i teksten. Hvis en reference af Zelinski f.eks. er den første, der henvises til i teksten, er Zelinski-referencen nummer et i listen.

I citation-name-systemet anvendes der også numre i teksten til at henvise til referencelisten. Referencerne i listen er imidlertid nummereret i alfabetisk rækkefølge efter forfatter, således at en reference, der er skrevet af Adam, vil være nummer 1, af Baker nummer 2, osv. Disse numre anvendes i teksten, uanset i hvilken rækkefølge de vises.

Endelig består referencer i teksten i navnet-år-systemet af forfatterens efternavn og udgivelsesåret, som regel omgivet af parenteser, som f.eks. Referencelisten er først ordnet efter forfatter og derefter efter årstal.

Både citat-sekvens- og citat-navn-systemerne formaterer dele af referencer i den samme rækkefølge, som de findes i Citing Medicine. I navn-års-systemet tages udgivelsesdatoen ud af rækkefølgen og placeres efter forfatteren eller efter titlen, hvis der ikke er nogen forfatter. For at imødekomme de brugere, der foretrækker at bruge navnet-år-systemet, findes der i hvert kapitel i de særlige regler under “Valgmuligheder for udgivelsesdato.”

Det er bibliotekets hensigt, at Citing Medicine skal være en publikation, der udvikler sig løbende. Tilmeld dig publikationens e-mailliste på http://list.nih.gov/archives/citingmed.html for at blive informeret om tilføjelser og ændringer. Dine kommentarer og forslag er velkomne. Send dem venligst til os via National Library of Medicine’s ContactFormular.

Anerkendelser

Forfatteren ønsker at takke de mange personer, der har arbejdet så utrætteligt for at få hele dette enorme publikationsprojekt til at blive til virkelighed:

Dan Wendling – for hans ekspertise inden for elektronisk publicering.

Lori Klein – for at have ledet den redaktionelle gennemgangsproces.

Marcia Zorn – for hendes gennemgang og forslag til læsbarhed af kapitlerne.

Terry Ahmed, Mary Conway, Lori Klein, Carolyn Willard og Marcia Zorn – for deres linje for linje korrekturlæsning af kapitlerne.

Terry Ahmed, Cynthia Burke, Mary Conway, Bill Feidt (National Agricultural Library(pensioneret)), Ron Gordner, Jenny Heiland, Lori Klein, Andrew Plumer, Barbara Slavinski(NLM Guest Researcher), Carolyn Willard og Marcia Zorn – for deres opfindsomhed i forbindelse med lokaliseringen af mange af de givne eksempler.

Brooke Dine og Simon Vann – for deres HTML/XML-ekspertise.

Peggy Morrison (Hendrix College, Conway, Arkansas) – for rådgivning om citationsproblemer.

Joyce Backus – for tilsynet med projektet.