Issues of Concern

Terminologi

• Kinematik: de faktiske eller potentielle skader, der realiseres af den menneskelige krop
• Biomechanik: henviser til den faktiske kraft eller påvirkning, der påføres de bløde væv og kroppen
• Skademekanisme: den nøjagtige årsag til skaden og den implicitte overførsel af energi fra et organ til et andet (i.dvs. fra miljøet til menneskekroppen)

Alle disse begreber har i sidste ende indflydelse på traumepatienter og deres endelige pleje. Disse tre principper skal være retningsgivende for nøjagtige skadesvurderinger. Kinetiske og potentielle energitilstande er grundlæggende fysik-relaterede ideologier, som spiller en afgørende rolle i dette energipotentiale.

Energi er i en potentiel tilstand, når den er i hvile, og i en aktiv tilstand, når den er i bevægelse. Når et objekt eller en masse bliver bevægelig, dannes den kinetiske skade.

Disse principper kan gælde for et motorkøretøj. Køretøjet befinder sig i en potentiel tilstand i hvile. Dette køretøj kører nu af sted med en vis hastighed og rammer et træ eller en ubevægelig genstand. Køretøjet er i bevægelse, og overførsel af kinetisk energi vil spille en rolle gennem en kollisionssekvens.

Kollisionssekvens

Den første kollision sker, når et ubevægeligt objekt rammer et andet objekt (f.eks. en bil mod et træ, en stolpe, et andet parkeret køretøj eller et rækværk), hvilket fører til, at passagererne bliver kastet voldsomt fremad.

Den anden kollision sker dernæst, når bilen kommer til et brat stop. Kroppen støder derefter mod bilens indre, rattet, forruden, sikkerhedsselen eller airbaggen eller mod vejbanen/omgivelserne, hvis den bliver skubbet ud.

Sidst sker den tredje fornærmelse eller påvirkning af kroppen, når de indre strukturer såsom organer og væv støder mod kroppens hulrum. F.eks. kan aorta rive i stykker, når den drives ind i brysthulen, eller ribben kan punktere en lunge eller milt. Tredje påvirkning eller krænkelser udgør essensen af traumevurdering og bestemmelse af skader baseret på denne voldsomme energioverførsel.

Skademekanismen er afgørende for bestemmelse af energipotentialer og efterfølgende skadesmønstre baseret på omfanget af disse påvirkninger.

Indvirkninger/skademønstre

• Frontal- og nærsidekollisioner fører til påvirkninger af rattet eller instrumentbrættet med passagerer på forsæderne.
• Hoved-, hals-, bryst- og maveskader er forventninger.
• Vurder lungekontusioner og ribbenbrud ved frontalskade eller nærsidekollision. Ribbenfrakturer har tendens til at stige med alderen.
• Patientens vægt og body mass index (BMI) har en positiv korrelation med sandsynligheden for skader.
• Mangelfuldt påsatte sikkerhedsseler eller personer, der ikke er fastspændt, kan øge risikoen for et traume i underekstremiteterne, bækkenet og maven.
• T-knoglepåvirkninger kan give den person, der sidder tættest på anslagspunktet, et væld af problemer ved enhver indtrængning.
• Intrængning knuser personen, hvilket forårsager endnu en påvirkning, og som om det ikke er nok, får de et dobbelt slag ved kontakt med bilens indre og eventuelle personlige genstande i bilen.
• T-knogle- eller sidekollisioner i forbindelse med aorta- eller organskubningsskader samt brud på bækken, nakke, kraveben og kranie på kollisionssiden.
• Sammenstød bagfra øger risikoen for bøjnings- og strækningsskader i nakken og tilfældige brud på rygsøjlen.

Bedømmelse af skader på stedet

En undersøgelse, der blev gennemført mellem 2007 og 2009, konkluderede, at personale fra redningstjenesterne gør et fremragende stykke arbejde med at vurdere skader ved væltning, men indtrængen, deformitet og brug af sikkerhedssele kan være vanskelige at bedømme på stedet, medmindre en erfaren undersøger er til stede. På stedet er nøjagtige vurderinger af skaderne og deres sammenhæng med skadespotentialet afgørende for beslutningsprocessen vedrørende overførsel til et egnet tertiært behandlingssted eller traumecenter. Der kan opstå et negativt resultat, hvis overførslen til et udpeget traumecenter falder uden for den “gyldne time” for traumer. Udpegning af traumecentre indebærer statslig og lokal inddragelse i udpegningsprocessen og de eneste krævede triagekriterier.

Udpegning af traumecentre

Det amerikanske College of Surgeons (ACS) spiller en værdifuld rolle i evaluerings- og traumecenterverifikationsprocessen. Traumecentre spænder fra niveau 1-udpegning til en niveau 5-udpegning. Traumecentrets beredskab er nøglen til allokering af de ressourcer, der er involveret i en vellykket behandlingsplan, genoplivningspleje og tværprofessionel behandling af en kompleks traumepatient. Traumepleje antager ofte en mangesidet dimension med kulturelle, sociale og samfundsmæssige forgreninger.

Retningslinjer for traumetriagering/tildeling af ressourcer

Sammenfattende er skademekanismen nøglen til en vellykket udarbejdelse af retningslinjer for traumetriagering gennem forudsigelighed af skadesmønstre og livreddende indgreb. Undersøgelse af skademønstre og skift i befolkningen giver os værdifulde data til at hjælpe med at afhjælpe de omstændigheder, der fører op til en bilulykke, med forebyggelsesteknikker, behandlingsændringer samt lovgivning med fokus på at forbedre det negative udfaldspotentiale og bilfabrikanternes sikkerhedsretningslinjer vedrørende airbags og sikkerhedsseler.

Som vi går ind i fremtiden, vil aldrende befolkninger udgøre en udfordring i forbindelse med fordelingen af ressourcer både økonomisk og medicinsk for hospitaler, langtidsplejeinstitutioner og samfund. Forebyggelse, uddannelse og lovgivning vil have varige forgreninger på sundhedsvæsenets kontinuum for den polytraumatiserede patient og vil finde deres grundlag i forskning og evidensbaseret praksis og politiske ændringer. Overvejelser om godtgørelse og tildeling af midler vil være en del af denne beslutningsproces.