Præsident Joe Biden begyndte straks at vende Trump-administrationens politik om klimaforandringer med et af 17 dekret, der blev underskrevet onsdag efter hans indsættelse.

Det er ud over at genindtræde i Paris-aftalen om at begrænse de klimaforandrende drivhusgasser.

Efter fire års føderal uinteresse i spørgsmålet opfordrer ordren alle føderale agenturer til “straks at påbegynde arbejdet med at konfrontere klimakrisen”.

I bekendtgørelsen indgår bl.a. annulleringen af Keystone XL-rørledningen, et projekt, der måske mere end noget andet er blevet et symbol på klimapolitikkens opblomstring og fald og opblomstring i løbet af de seneste tre administrationer.

Keystone XL har til formål at forbinde tjæresandgruber i Canadas Alberta-provins med råolieraffinerier i det sydlige USA. Denne slamagtige olie kræver mere energi at udvinde og raffinere end almindelig råolie, så dens samlede indvirkning på klimaet er derfor endnu større end for almindelige fossile brændstoffer.

Miljøgrupper var stærkt imod rørledningen. De overtalte den daværende præsident Barack Obama til at stoppe projektet i 2015.

Energidominans

I en forsmag på sin dagsorden om “energidominans” genoplivede daværende præsident Donald Trump Keystone XL med en bekendtgørelse, der blev underskrevet få dage efter hans embedstiltrædelse i 2017.

Trump foretrak konsekvent indenlandsk produktion af fossile brændstoffer frem for miljøregler. Han lempede reglerne om lækager af den potente drivhusgas metan fra olie- og naturgasudvinding. Han skrumpede det landområde, der er beskyttet i nationale monumenter, for at give mulighed for mere energiudvinding. Han svækkede effektivitetsstandarderne for apparater og køretøjer, idet han sagde, at standarderne gjorde disse produkter dyrere.

Bidens bekendtgørelse starter processen med at vende disse politikker. Den pålægger agenturcheferne at overveje at “suspendere, revidere eller ophæve” Trumps regler.

I alt lempede Trump-administrationen mere end 100 miljøregler ifølge The New York Times.

Biden-ordren tyder på, at de alle er tilbage på bordet igen. Den bemyndiger alle agenturer “til straks at gennemgå … (f)ederale regler og andre tiltag i løbet af de sidste fire år”, der omhandler klima og miljø.

Og den afliver Keystone XL. Igen.

I det store billede ville rørledningen være en lillebitte del af det massive amerikanske energisystem, som genererer flere drivhusgasser end noget andet land undtagen Kina.

Men på et tidspunkt, hvor USA har til hensigt at vende tilbage til forhandlingsbordet i henhold til klimaaftalen fra Paris, står der i bekendtgørelsen, at rørledningen “ville underminere USA’s klimalederskab ved at underminere USA’s troværdighed og indflydelse, når det gælder om at opfordre andre lande til at træffe ambitiøse klimaforanstaltninger”.

Sierra Club, en stor miljøgruppe, kaldte Bidens ordre for en “enorm og hårdt tilkæmpet sejr”.

Det amerikanske handelskammer, der repræsenterer en stor del af de amerikanske virksomheder, kaldte det “en politisk motiveret beslutning”, der “vil skade forbrugerne og gøre tusindvis af amerikanere i byggebranchen arbejdsløse”.

Det er dog ikke alle Bidens handlinger, der har tiltrukket sig erhvervslivets vrede. I en separat erklæring sagde det amerikanske handelskammer, at det “glæder sig over præsident Bidens handling med at genindtræde i klimaaftalen fra Paris”.

Erhvervsgrupper har ikke støttet alle Trumps tilbagerulninger, så de har måske ikke noget imod, at de strammer dem igen.

Store olieselskaber var imod en svækkelse af reglerne om metanlækager. Bilproducenter er splittet over Trumps regler om køretøjers effektivitet.

Også mange af Trumps regler bliver anfægtet i retten. Bidens ordre siger, at hans justitsminister ikke behøver at forsvare dem.

Varme op

I forbindelse med underskrivelsen af ordren erkendte Biden, at disse eksekutive tiltag er “alle startpunkter”, og at der skal gøres meget mere.

Og snart. Året 2020 var det næstvarmeste år nogensinde, lige efter 2016, ifølge National Oceanic and Atmospheric Administration. Planetens syv varmeste år har alle fundet sted siden 2014.

USA er ikke på vej til at opfylde sit løfte fra Paris om at reducere drivhusgasemissionerne med 26-28 % i forhold til 2005-niveauet inden 2025. Eksperter siger, at selv verdens forpligtelser i henhold til Paris-aftalen ikke er nok til at afværge potentielt katastrofale niveauer af global opvarmning.

Biden foreslog en aggressiv dagsorden for at tackle klimaændringerne, men det vil ikke være nok med gennemførelsesbekendtgørelser alene. Han vil have Kongressen til at vedtage lovgivning.

Med et snævert demokratisk flertal i Repræsentanternes Hus og et ligeligt delt Senat bliver opgaven ikke let. Republikanere fra stater, der producerer fossile brændstoffer, har signaleret deres modstand.

Bidens politik “har fra dag ét skadet amerikanske arbejdere og vores økonomi”, sagde Shelley Moore Capito, senator fra West Virginia, i en erklæring.

Hans bekendtgørelse “kommer på bekostning af lavindkomstfamilier og familier i landdistrikterne, der er afhængige af industrier, som liberale miljøgrupper er imod,” sagde hun. “Mine vælgere og jeg har ikke glemt den skade, som denne fremgangsmåde har medført under Obama-administrationen.”