Børnesikringspatentet den 7. juni 1949 af Joseph M. Schumann er indbygget i bagdørene på de fleste biler for at forhindre bagsædepassagerer i at åbne dørene både under kørsel og mens køretøjet står stille. Med en opdatering af Code of Federal Regulations i 1985 begyndte man i alle køretøjer, der blev solgt i USA, at installere børnesikkerhedslåse i bagdørene på alle modeller. Denne anordning, der kaldes børnesikkerhedslåse, forhindrer enhver passager i at betjene det indvendige dørhåndtag ved hjælp af dørens indvendige håndtag, hvilket forhindrer udstigning, medmindre bagruden kan sænkes og det udvendige håndtag aktiveres, eller passageren flytter sig til det forreste førersæde.

Låsen aktiveres typisk via en lille kontakt på dørens kant, som kun er tilgængelig, når døren er åben. Nogle biler implementerer børnelåsens betjening som en drejemekanisme, som kun kan betjenes med en nøgle. Denne konstruktion sikrer, at børnelåsen forbliver i sin position og forhindrer passagerer i at ændre låsepositionen, når døren er åben. Når døren er lukket, er betjeningen af disse to mekaniske børnelåse helt utilgængelig for passagererne. Fra 1999 begyndte fabrikanterne at anvende elektroniske børnelåse, der aktiveres fra førerpladsen via en dørkontrolenhed, selv om Nissan allerede i 1982 tilbød manuelle, fjernbetjente børnelåse på sin Pulsar/Cherry.

I henhold til 49 CFR 571.206 S4.3.1 “forhindrer sikkerhedslåsen, når den er aktiveret, betjening af det indvendige dørhåndtag eller anden indvendig låseudløsningsanordning og kræver separate handlinger for at låse døren op og betjene det indvendige dørhåndtag eller anden indvendig låseudløsningsanordning”, hvilket effektivt låser passagererne inde i køretøjet.