Leaky gut syndrom vinder frem som en relevant årsag til mange kroniske lidelser, især inden for funktionel medicin. Teknisk set er dette syndrom kendt som intestinal hyperpermeabilitet på det medicinske område, men det er ikke helt den utætte tarm, som du måske forestiller dig i dit hoved.

En utæt tarm opstår, når der er skader på tarmslimhinden i din tarmbarriere. Folk, der er ramt af stædige helbredstilstande som inflammation, insulinresistens, astma, allergier, vægtøgning, depression, ADHD og autoimmune sygdomme, genopdager et nyt sundhedsniveau ved at tage fat på en utæt tarm. Men hvad er en utæt tarm, og hvordan ved du, om du har det?

Lad os starte med at gå tilbage til begyndelsen, da din tarm udviklede sig i spædbarnsalderen.

Et spædbarns tarm er utæt med vilje.

I de første par dage af livet uden for livmoderen er tarmen bevidst hyperpermeabel for at tillade patogene partikler at passere ind i blodbanen, hvilket forbereder barnets nye immunsystem. Inden for disse første 72 timer virker colostrum i moderens modermælk for at forsegle den utætte tarm – og forsegler den tilstrækkeligt til stadig at være permeabel til at kunne optage næring, men ikke hyperpermeabel til at kompromittere en korrekt immunfunktion.

Vidste du det?

Syvdive procent af kroppens immunsystem befinder sig i tarmslimhinden og kommunikerer med vores nervesystem, herunder vores hjerne (Åh, hallo, tarm-hjerne-forbindelse!). Moderens modermælk planter spædbarnets tarm med gavnlige bakterier til et sundt mikrobiom – et afgørende skridt til at forebygge komplikationer ved utætte tarme i voksenalderen. Er naturen ikke fantastisk? Men selv om alle de magiske trin i det tidlige livs udvikling er tilgængelige, kan stressfaktorer i det moderne liv efter babystadiet ofte gå ud over tarmsundheden.

Voksne årsager til utæt tarm

Stressorer fra medicin (især antibiotika og NSAID’er), miljøgifte, alkoholisme, ernæringsmæssige mangler (især zink og D-vitamin), ubearbejdede følelsesmæssige traumer, inflammatoriske fødeudløsere (især gluten og mejeriprodukter), overdreven motion og forstyrrelser i mikrobiomet er alle faktorer, der kan forårsage utæt tarmsyndrom.

I 2012 identificerede forskningen specifikt en fysiologisk forbindelse til lækket tarmsyndrom: skader på zonulin, et protein, der modererer tarmslimhindens permeabilitet. Når zonulin er kompromitteret, svækker det tarmbarrieren. Mad, bakterier og affaldspartikler – som normalt venter på at blive elimineret og ikke er beregnet til at eksistere uden for fordøjelseskanalen – trænger ud i blodbanen og udløser immunsystemet til at angribe alt, hvad det ikke kan genkende. Immunforsvaret går i overdrive og udløser en overdreven mængde antistoffer, som resulterer i kronisk inflammation. Det er derfor, at utæt tarm er den grundlæggende årsag til så mange kroniske tilstande.

Tegn og symptomer på utæt tarmsyndrom

Unique eller mere komplekse tilfælde kræver en afføringsanalyse, men mange mennesker kan identificere utæt tarm ved at observere og dokumentere deres symptomer uden dyre test. Mennesker med utæt tarm klager ofte over forstoppelse, gas, kramper i maven, sure opstød, løs afføring eller oppustethed. Det er dog muligt at have en utæt tarm uden at have fordøjelsesproblemer. Systemiske inflammationssymptomer såsom hævelse, irritabilitet, træthed, eksem, allergier og hjerne tåge er også tegn på en utæt tarmvæg.

Livsstil og ernæringsændringer, der tager fat på tarmsundhed, kræver ofte et minimum engagement på tre til seks måneder. Som en funktionel medicin coach/rådgiver arbejder jeg med klienter som deres fortaler og for at hjælpe dem med at navigere deres unikke forhold til forbedret tarmpleje. At arbejde med en erfaren professionel vil øge din succes med at opnå livslange sunde vaner.

Hvad enten du har syndromet eller ej, kan disse fire madtips til en kost med utæt tarm være til gavn for alle:

• Brug ghee i stedet for smør. Det er fri for kasein og valle (to proteiner, der kan være en irriterende madudløser) og har et højt indhold af en kortkædet fedtsyre (butyrat), der reducerer inflammation.
• Brug benfond/brød i din madlavning. Det indeholder aminosyrer som f.eks. glutamin, som er den mest gavnlige næring for de celler, der beklæder tarmvæggen.
• Spis dyrkede/fermenterede fødevarer som f.eks. kimchi, surkål, miso, rå æblecidereddike og syltede agurker. Disse fødevarer indeholder fordøjelsesenzymer, der hjælper med at fordøje og absorbere næringsstoffer, og de indeholder også probiotika – de gode bakterier, som dit tarmmikrobiom har brug for, og den “hær”, der støtter en sund tarmvæg.
• Fjern gluten og mælkeprodukter kasein fra din kost. Disse er de mest almindelige irriterende fødevareudløsere for utæt tarm og skal i nogle tilfælde fjernes eller begrænses i hele livet. Mejerikasein findes almindeligvis i yoghurt, kefir, ost, is og andre mælkebaserede produkter.

Det er let at forstå konceptet om, hvordan utæt tarm opstår i den menneskelige krop, men vores moderne livsstil kan gøre det ret kompliceret at behandle tilstanden. Stammer dine sundhedsproblemer fra dine madvalg, din livsstil, den medicin, du tager, det miljø, du lever i? Phew! Listen kan blive ved og ved. Heldigvis har modellen for funktionel medicin banet en evidensbaseret vej for dig til at finde en mening med dine unikke grundårsager, så du endelig kan begynde at tage fat på dine kroniske tilstande systemisk og leve et mere sundt og produktivt liv.