Utilitarisme er en moralteori, der fungerer som en form for konsekvensbetragtning, der hjælper individer med at vurdere, om en handling er god eller dårlig. Nogle af de moralfilosoffer, der er forbundet med denne teori, er bl.a. Jeremy Bentham, David Hume, Henry Sidgwick og mange andre. Folk, der tilslutter sig den klassiske utilitaristiske tankegang, anser handlinger for rigtige, hvis de maksimerer samfundets samlede velfærd, og forkerte, hvis de ikke maksimerer samfundets samlede velfærd. Ifølge denne teori er en handling god, hvis den er til gavn for det største antal mennesker. Det er karakteristisk, at den opmuntrer enkeltpersoner til at handle på de måder, de ønsker, så længe deres handlinger fører dem til størst mulig velvære. I teorien forbindes velvære med lykke. Derfor anses en handling for god, hvis den bringer glæde til det største antal mennesker i samfundet og omvendt.

Nytteorienteringsteorien kan anvendes i erhvervslivet på mange måder. Til at begynde med skal forretningsfolk, der ønsker at anvende denne teori, først forstå dens fire komponenter. Anvendelsen af denne teori kan enten være positiv eller negativ. Det første element er konsekvensialisme, som er forståelsen af, at handlingers forkerthed eller rigtighed udelukkende bestemmes af deres handlinger (Mack 64; Suikkanen 1). Virksomheder kan anvende begrebet konsekvensalisme i deres virksomhed, selv om det kan være i modstrid med de moralske og etiske systemer, der er på plads. For eksempel kan virksomheder, der forpligter sig til princippet om konsekvenstænkning, opfordre deres medarbejdere til at handle, som de ønsker, så længe det væsentlige resultat vil være til gavn for organisationen. Enhver virksomhed fokuserer på at skabe og øge mere profit som sit primære mål, hvilket kan få dem til at bruge midler, som kan betragtes som umoralske, uetiske eller ulovlige. For eksempel kan en virksomhed fremstille og sælge substandard og usikre produkter i deres søgen efter mere.

Det andet element, som virksomheder kræver for at anvende utilitarisme, er welfarisme. Ifølge Eggleston (453) er welfarisme forståelsen af, at det forkerte eller rigtige ved operationer afhænger af samfundets opfattelser af velfærd eller velvære. Dette aspekt af utilitarismen antyder, at handlinger er gode for samfundets eller mange menneskers største velbefindende. Ifølge Sen (471) sigter welfarismen mod at maksimere hvert enkelt individs nytteværdi. I erhvervslivet kan ledelsen beslutte at øge lønnen og ydelserne til deres ansatte, hvis det forbedrer deres medarbejderes velbefindende eller fremmer deres lykke. I denne henseende vil virksomheden anvende utilitarismen positivt, når de kan afbalancere principperne om glæde og smerte, og hvordan de kan påvirke deres præstationer.

Se også: Det tredje element, som virksomheder skal forstå, hvordan nytteprincippet gælder for deres aktiviteter, er individualisme. Princippet om individualisme i utilitarismen hævder, at ethvert individ, da det er menneskets natur, stræber efter lykke, og derfor vil engagere sig i handlinger, der maksimerer nytteværdien. I denne henseende vil virksomheder foretage handlinger, der bringer dem lykke. Lykken for virksomheder kan bl.a. omfatte øget indtjening, øget kundetilfredshed, bedre omdømme og forbedret medarbejdertilfredshed. Ved at sikre, at deres medarbejdere er tilfredse og glade på et personligt niveau, vil virksomheden også sætte sig selv på vejen til succes.

Det fjerde element, der er nødvendigt for at anvende utilitarismen i erhvervslivet, er aggregering, hvilket er den opfattelse, at handlingers forkerthed eller rigtighed afhænger af deres evne til at foretage et gennemsnit af de fordele, som alle individer opnår. Benthams perspektiver på utilitarisme antyder, at konsekvenserne af en handling bør bringe lykke ikke kun til et individ, men også til fællesskabet omkring ham eller hende (121-123). En virksomhed, der anvender dette element, bør engagere sig i aktiviteter, der øger dens fortjeneste, samtidig med at den tjener kundernes, samfundets og regeringens bedste interesser. For eksempel vil en virksomhed ved at sælge kvalitets- og sikre produkter øge sin egen værdi og samtidig opfylde sine kunders behov.

Tilbage til begreberne smerte og lidelse; utilitarismens etiske holdning er, at mennesker bør være lykkeligere og have mindre lidelse. Det betyder dog ikke, at alle er utilitarister, for som en grundlæggende regel er der grundlæggende moralske standarder, som man ikke bør bryde. Sådanne regler vejleder den enkelte om, hvad der vil give de bedste konsekvenser. Den udfordring, som utilitarismen stiller andre synspunkter over for, er imidlertid, om konsekvenserne af at være ulydig og bryde disse moralske regler ville være værre eller ej. Det skal dog understreges, at eftersom utilitarismen ændrer menneskers liv på mange måder, kan det samme gentages i de virksomheder eller selskaber, som disse mennesker arbejder for. Det får folk til at få en trang til at være så effektive som muligt for at ændre verden og gøre den til et bedre sted. Dette begreb kaldes effektiv altruisme, hvis tilhængere hævder at ville gøre mest muligt godt, som de kan. De fleste virksomheder overvejer dette, når de træffer deres ansættelsesbeslutninger, idet de håber, at deres nye medarbejdere vil leve op til forventningerne ved at gøre det bedste, de kan, til gavn for virksomheden.

Citerede værker

Bentham, Jeremy. En indledning til principperne for moral og lovgivning. Kitchener, ON: Batoche Books, 2000. Print.Eggleston, Ben. “Utilitarisme.” Elsevier, 2012. Web.Mack, Peter. “Utilitarisme etik i sundhedsvæsenet.” International Journal of the Computer, the Internet, and Management, 12(3), 63-72, 2004. Web.Sen, Amartya. “Utilitarisme og welfarisme.” The Journal of Philosophy, 76(9), 463-489, 1979. Web.Suikkanen, Jussi. “Consequentialisme, begrænsninger og det gode i forhold til: A reply to Mark Schroeder.” Journal of Ethics & Social Philosophy, 3(1), 1-8, 2008. Web.