Hun sprang ind i det nationale rampelys efter salget af Getty Oil og flyttede sig selv på deltid til New York, hvor hun og Anne Bass, en anden udefrakommende fra Texas, blev de “to Anns”, der foryngede den sociale scene i New York. (Bass døde i april i en alder af 78 år.)

Mrs. Getty sagde ikke desto mindre, at hun fandt New York “skræmmende” i begyndelsen. “Jeg er bekymret og ængstelig her”, sagde hun i 1985. “Jeg er ikke så bekendt med den måde, folk gør tingene på. Jeg er ikke så selvsikker.”

Men trods alle sine betænkeligheder som bondepige var hun ambitiøs, klog og utrættelig. Hun hjalp sin mand med at rådgive ham i forbindelse med salget af Getty Oil, skaffede penge til progressive politiske kandidater, drev et boligindretningsfirma i San Francisco og skrev og udgav bogen “Ann Getty: Interior Style” (2012), som fejrede hendes forkærlighed for engelske og franske antikviteter og kinesisk porcelæn.

Hun kastede sig også ud i småbørnsudvikling (hun grundlagde en børnehave) og antropologi (hun lavede feltarbejde som palæoantropolog i Etiopien i 1990’erne).

“Jeg tror ikke, at folk ved det, men jeg er faktisk ret genert,” sagde hun til Haute Living Magazine i 2016. “Jeg føler mig bedst tilpas i selskab med forskere.” Videnskabsmænd, politikere og andre diverse berømtheder flokkedes om Gettys’ hjem i San Francisco, hvor hun kunne være både genert og omgængelig.

“Jeg finder det ret morsomt, når jeg bliver beskrevet som en socialite,” sagde hun til Harper’s Bazaar i 2012. “Det er ikke længere mit fokus. Jeg går ud en gang om måneden, knap nok, bare for at opretholde min såkaldte status.”