Patent foramen ovale (PFO) er en almindelig anatomisk variant hos mennesker (prævalens 25 %). Den er oftest asymptomatisk og kan give anledning til paradoksalt emboliske slagtilfælde, myokardieinfarkter eller visceral eller perifer iskæmi. Den er årsagsmæssigt forbundet med migræne, positionel eller anstrengelseshypoxæmi med dyspnø, dykkerhændelser, ødem i stor højde og søvnapnø. Perkutan lukning af atrieseptumdefekter blev først udført i halvfjerdserne. En dedikeret PFO-okluder (Amplatzer PFO-okluder) blev første gang anvendt den 10. september 1997 af Kurt Amplatz og Bernhard Meier. Siden da har perkutan PFO-lukning udviklet sig til et af de mest almindelige og det enkleste og sikreste kateterbaserede indgreb inden for voksenkardiologi. Randomiserede undersøgelser har vist, at denne metode er nyttig til forebyggelse af tilbagevendende iskæmiske hændelser (især slagtilfælde) hos patienter uden konkurrerende slagtilfældeætiologi. Der er også kliniske data, som støtter lukning af PFO’er i andre situationer. Områder, der er omfattet: PFO-okluderen Amplatzer, den første, mest implanterede og bedst undersøgte PFO-okluder, gennemgås med præsentation af implantationsteknik, mulige komplikationer og relevante videnskabelige data om effektivitet og sikkerhed. Ekspertkommentar: Perkutan PFO-lukning har udviklet sig til en af de mest almindelige procedurer inden for interventionel kardiologi. Implantation af Amplatzer PFO-okluderen er enkel, sikker og effektiv.