Vertikal integration i amerikansk erhvervsliv er en version af den absolutte regel. Forretningsmanden Andrew Carnegie brugte denne praksis med stålindustrien i det 19. århundrede. Carnegie drev alt, hvad der havde med produktion af stål at gøre. Fra minedrift til fremstilling og distribution kontrollerede Carnegie alle aspekter. Vertikal integration, specielt på det tidspunkt, var med til at få forretningerne til at vokse. Carnegie Steel blev den største virksomhed i sin tid, og Carnegie blev den rigeste mand. Vertikal integration gjorde det muligt at udføre effektivt arbejde og at fremstille et godt produkt. Med alle trin i fremstillingen af dette produkt i det væsentlige under én hånd er der større sandsynlighed for, at produktet vil bevare sin værdi og være det, som den oprindelige idé med produktet var. Der er også en sikkerhed for, at produktarbejdet vil blive udført hele vejen igennem, da alle trin fungerer under én virksomhed. Faldgruberne ved vertikal integration er, at det kan eliminere andre leverandører, som nu ikke vil være i stand til at sælge deres produkt. Det kan også sætte andre virksomheder ud af spillet, som måske skal gå gennem andre trin og andre personer for at få deres produkt fremstillet.

Horisontal integration er den forretningspraksis i det 19. århundrede, der er kendt som “monopolisering”. I denne praksis driver en virksomhed fuldstændig en del af industrien. Det 19. århundredes bedste eksempel på dette er John D. Rockefeller’s olieindustri. Rockefeller opkøbte mange virksomheder og fik endnu flere virksomheder til at gå konkurs. Ved at gøre dette sikrede han sig, at han var den eneste, der var tilbage og solgte olie. Resultatet af at gøre sådan noget kan betyde højere priser for forbrugerne, da det selskab, der har kontrollen, kan fastsætte prisen efter eget ønske. Horisontal integration giver også én mand alt for meget kontrol, hvilket også kan påvirke økonomien. Selv om horisontal integration kan være til fordel for den mand/det selskab, der har kontrollen, resulterer denne praksis alt i alt ikke i en sund økonomisk/forretningsmæssig verden.

-Candice Lucian