Alma Ata-erklæringen
Konferencen opfordrede til en hurtig og effektiv national og international indsats for at udvikle og gennemføre primær sundhedspleje i hele verden og især i udviklingslandene i en ånd af teknisk samarbejde og i overensstemmelse med en ny international økonomisk orden. Stemningen i erklæringen var delvis inspireret af barfodslægesystemet i Kina, som revolutionerede situationen for den primære sundhedspleje i Kinas landområder. I erklæringen opfordres regeringerne, WHO, UNICEF og andre internationale organisationer samt multilaterale og bilaterale agenturer, ikke-statslige organisationer, finansieringsorganer, alle sundhedsarbejdere og verdenssamfundet til at støtte det nationale og internationale engagement i den primære sundhedspleje og til at øge den tekniske og finansielle støtte hertil, især i udviklingslandene. Konferencen opfordrede ovennævnte parter til at samarbejde om at indføre, udvikle og opretholde den primære sundhedspleje i overensstemmelse med erklæringens ånd og indhold. Erklæringen består af 10 punkter og er ikke bindende for medlemsstaterne.
Definition af sundhedRediger
Den første del af erklæringen bekræfter WHO’s definition af sundhed som “en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed”. Definitionen søger at inddrage sociale og økonomiske sektorer i forbindelse med opnåelse af sundhed og bekræfter på ny, at sundhed er en menneskeret.
LighedRediger
Derklæringen fremhæver uligheden i sundhedstilstanden mellem de udviklede lande og udviklingslandene og betegner den som politisk, socialt og økonomisk uacceptabel.
Sundhed som et socioøkonomisk spørgsmål og som en menneskeretRediger
Der tredje afsnit opfordrede til økonomisk og social udvikling som en forudsætning for at opnå sundhed for alle. Det erklærede også positive virkninger på den økonomiske og sociale udvikling og på verdensfreden gennem fremme og beskyttelse af befolkningens sundhed.
Det blev erklæret, at menneskers deltagelse som gruppe eller individuelt i planlægningen og gennemførelsen af deres sundhedspleje var en menneskeret og en pligt.
Statens rolleRediger
Dette afsnit lagde vægt på statens rolle med hensyn til at tilvejebringe passende sundhedsmæssige og sociale foranstaltninger. I dette afsnit blev opfordringen til “sundhed for alle” fremsat, som blev en af WHO’s kampagner i de kommende år. Den definerede “Sundhed for alle” som det mål, at alle befolkninger i verden inden år 2000 skal opnå et sundhedsniveau, der gør det muligt for dem at leve et socialt og økonomisk produktivt liv. I erklæringen opfordres regeringerne, de internationale organisationer og hele verdenssamfundet til at tage dette op som et vigtigt socialt mål i en ånd af social retfærdighed.
Primær sundhedspleje og komponenterRediger
Dette afsnit definerer primær sundhedspleje og opfordrer indtrængende underskriverne til at indarbejde begrebet primær sundhedspleje i deres sundhedssystemer. Primær sundhedspleje er siden blevet vedtaget af mange medlemslande. For nylig har Margaret Chan, generaldirektør for WHO, på ny bekræftet, at den primære sundhedspleje er den mest effektive og omkostningseffektive måde at organisere et sundhedssystem på. Hun påpegede også, at internationale beviser overvældende viser, at sundhedssystemer, der er orienteret mod primær sundhedspleje, giver bedre resultater, til lavere omkostninger og med større brugertilfredshed.