Standardbehandlingen af fasciitis plantaris er typisk konservativ, da tilstanden normalt forsvinder inden for et år. Ifølge American Family Physician “findes der ganske vist flere midler mod plantar fasciitis, men der er ikke meget overbevisende dokumentation til støtte for disse forskellige behandlinger.’11

Initiale anbefalinger, som patienten selv kan gøre, omfatter ændring af aktivitetsniveauet, anvendelse af is, udstrækning, brug af ortoser, vægttab og indtagelse af smertestillende midler i håndkøb, såsom acetaminophen (Tylenol eller Paracetamol) eller ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID).

Bekymringen om sikkerheden ved indtagelse af smertestillende midler i håndkøb er steget i de senere år. En ny gennemgang af sikkerhedsbeviser viste en øget risiko for kardiovaskulære komplikationer, blødninger i mave-tarmkanalen, nyretoksicitet og død ved indtagelse af Tylenol eller Paracetamol.12

Brug af NSAID’er indebærer også betydelige sundhedsrisici, selv i små doser. En gennemgang af sikkerheden ved NSAID’er fra 2017, som omfattede over 446.000 patienter, viste en øget risiko for hjerteanfald ved brug af alle NSAID’er (herunder håndkøbslægemidler som Naproxen) i alle doser, selv i så lidt som en uge.13 NSAID’er har også vist sig at øge risikoen for gastrointestinale blødninger,14 en alvorlig og potentielt dødelig komplikation, samt akut nyreskade.15

Hvis symptomerne på plantar fasciitis ikke forbedres inden for flere uger, kan diagnostisk billeddiagnostik såsom ultralyd eller MRT anvendes for at udelukke yderligere medvirkende faktorer. Modaliteter som f.eks. fysioterapi, steroidinjektioner, proloterapi, platelet-rich plasma-injektioner, Botox, anterior natskinne og specialfremstillede ortoser kan indgå i behandlingsplanen.

Hvis der ikke er nogen forbedring efter seks eller flere måneders behandling, kan chokbølgebehandling og plantar fasciotomi anvendes som det næste skridt. Ekstrakorporal chokbølget terapi rapporteres at være en gavnlig, ikke-invasiv tilgang, men den kan være smertefuld og føre til følelsesløshed og hævelse i det område, der anvendes. Plantar fasciotomi har i to undersøgelser vist sig at give lindring hos størstedelen af de undersøgte patienter (80-85 %), men omfatter også risiko for bivirkninger og komplikationer ved et kirurgisk indgreb.

Omvendt har undersøgelser af akupunktur til behandling af plantar fasciitis vist få eller ingen bivirkninger ud over en generel høj grad af effektivitet. Selv om der findes en række forskellige stilarter for behandling af fasciitis plantaris med akupunktur, viser de alle en stærk evne til at reducere smerter og forbedre funktionen, hvilket hjælper folk med fasciitis plantaris til at komme på benene igen!