Hjem> Teori> AkkordskalaerDe fleste guitarister lærer om akkorder og skalaer, men kun få lærer om den indre sammenhæng mellem de to. En måde at se denne sammenhæng på er gennem akkordskalaer, en form for skalaharmonisering.

Simpelt sagt afsløres en akkordskala, når du bygger en akkord på hver grad af en skala ved hjælp af relaterede toner fra den pågældende skala.
For eksempel har dur-skalaen syv grader, og vi kan derfor bygge syv akkorder ud fra denne skala, en akkord med rod på hver grad.
Det giver os et akkordsystem, der er kompatibelt med den overordnede skala, som det er afledt af. Når du først forstår dette forhold fuldt ud, vil du langt lettere kunne forbinde skalaer med relaterede akkordsekvenser.
For eksempel, hvis vi igen henviser til durskalaen, hvis akkorderne Cmaj, Dm og Gmaj blev spillet, ville vi vide, at C-dur-skalaen ville være kompatibel, fordi disse tre akkorder er en del af C-dur-akkordskalaen.
Forvirret? Lad os dykke lidt dybere ned…
Videolektion

Grundlæggende teori bag akkordskalaer

Som nævnt ovenfor er durskalaen en overordnet skala, hvori der findes et akkordskala-system.
Det eneste, vi gør, er at bygge akkorder på hver grad af durskalaen for at give os vores syvakkordskala.

Degrad	1 I	2 ii	3 iii	4 IV	5 V	6 vi	7 vii
Akkord	Maj	min	min	Maj	Maj	Maj	min	dim

Bemærk, at du ofte vil se romertal brugt til at repræsentere disse skaleredegrader – store tal for de store akkorder, små bogstaver for mindre (og formindskede) akkorder.
Så hvis du ser en progression skrevet som I, IV, V, ved du, at det henviser til skalaens 1., 4. og 5. grad akkorder.
ii, V, I ville være 2., 5. og 1. grad akkorder.
Tallene giver os mulighed for at se et forhold mellem akkorderne uden at angive en toneart, fordi forholdet mellem akkorderne, ligesom skalaens intervaller, er det samme, uanset hvilken toneart du befinder dig i. Det er med andre ord et bevægeligt forhold.
Senere vil vi komme ind på, hvad der gør en given grads akkord til dur eller mol.
Nedenstående tabel vil hjælpe dig med at omsætte dette system til forskellige tonearter. Bemærk, at den første akkord i skalaen har samme grundtone (som angivet ved akkordbogstavet) som sin overordnede skala. Dette er kendt som skalaens 1 eller toniske akkord.

Degrad ► Skala ▼	I	ii	iii	IV	V	vi	vii	vii
CMajor	Cmaj	Dm	Em	Fmaj	Gmaj	Am	Bdim
C#Major	C#maj	D#m	Fm	F#maj	G#maj	A#m	Cdim
DMajor	Dmaj	Em	F#m	Gmaj	Amaj	Bm	C#dim
EbMajor	Ebmaj	Fm	Gm	Abmaj	Bbmaj	Cm	Ddim
EMajor	Emaj	F#m	G#m	Amaj	Bmaj	C#m	D#dim
FMajor	Fmaj	Gm	Am	Bbmaj	Cmaj	Dm	Edim
F#Major	F#maj	G#m	A#m	Bmaj	C#maj	D#m	E#dim
GMajor	Gmaj	Gmaj	Am	Bm	Cmaj	Dmaj	Em	F#dim
AbMajor	Abmaj	Bbm	Cm	Dbmaj	Ebmaj	Fm	Gdim
AMajor	Amaj	Bm	C#m	Dmaj	Emaj	F#m	G#dim
BbMajor	Bbmaj	Cm	Dm	Ebmaj	Fmaj	Gm	Adim
BMajor	Bmaj	C#m	D#m	Emaj	F#maj	G#m	A#dim

Det gode ved at lære dette akkordskala-system er, at, at hvis du udtrækker en hvilken som helst kombination af akkorder i en given toneart, vil den relaterede skala fungere over hver eneste akkord i den sekvens. Det er det system, der er mest almindeligt anvendt i pop- og rockmusik. Så når du bliver fortrolig med skalaen, vil du begynde at lære sange efter gehør meget hurtigere og lettere.
For eksempel, hvis du bruger G-dur skalaen, hvis akkordforløbet varCmaj / Dmaj / Am / Gmaj, så ville G-dur skalaen fungere over hele forløbet, fordi alle disse akkorder er en del af denne skala.
Faktisk bruger alle akkorder i en given skala toner fra den pågældende overordnede skala. Da der er syv toner i durskalaen, har du potentielt syv toner, som du kan bygge en relateret akkord ud fra. På guitar har akkorder dog oftest en tendens til at involvere tre til seks toner.

Durskala-triader

Lad os bruge C-durskalaen i det følgende eksempel.
I tabellen nedenfor kan du se, hvordan hver grad af skalaen opbygger en ny treklang baseret på, hvordan intervallerne i den pågældende akkord falder i skalaen.Husk, at vi opbygger akkorder ud fra deres grundtone (1), så når vi opbygger en akkord på en grad af skalaen, bliver den pågældende grads tone grundtonen i akkorden (f.eks. Cmaj = C, Dm = D, Em = E osv.)

• Dur-dreiklang = 1, 3, 5 (3. dur og perfekt 5. interval fra grundtonen)
• Mindretrekord = 1, b3, 5 (3. mol og perfekt 5. interval fra grundtonen)
• Dæmpet treklang = 1, b3, b5 (3. mol og perfekt 5, formindsket 5. intervaller fra grundtonen)

>

Toner i skala ► Akkorder ▼	C	D	E	F	F	G	A	B
Cmaj (C E G)	1		3			5
Dm (D F A)		1		b3			5
Em (E G B)			1			b3			5
Fmaj(F AC)	5			1			3
Gmaj (G B D)		5			1			3
Am (A C E)	b3		5			1
Bdim (B D F)			b3		b5				1

Så hvorfor er nogle akkorder i skalaen dur og andre mol? Fordi skalaens intervaller dikterer, om der kan bruges en dur 3. (3) eller mol 3. (b3) over en given grads grundtone.
Da alle disse akkorder bruger toner fra C-dur skalaen, kan vi teoretisk set spille en C-dur baseret solo over enhver kombination af disse akkorder, selv om C-dur ikke er med i progressionen.

Har du svært ved at mestre intervaller på guitar?Du kan nu downloade interaktiv software, der hjælper dig med at lære al den væsentlige gribebrætsteori, du har brug for for at dominere gribebrættet. Lær mere her

Visualisering af akkordskalaer på guitarens gribebræt

Overstående tabeller er fantastiske, hvad angår generel musikteori, men hvordan kan vi visualisere alt dette på guitarens gribebræt? Der er et par måder …

Den første er simpelthen at bygge åbne akkorder og/eller barre-akkorder på hver grad af skalaen.Hvis vi igen bruger C-dur som eksempel, kan vi lægge skalaens intervaller ud over de to nederste strenge (E og A). Disse to strenge giver os grundtonerne til de mest almindelige barré-akkorder, der ofte kaldes E og A.

Så vores C-dur skalaens grundtone (1) ligger på tonen C, og det er her vores toniske akkord ville have sin grundtone, uanset om vi bruger en barréakkord i E-formen på 8. bånd eller en åben C-dur-form på 3. bånd.
Den anden måde er at trække akkordformer direkte ud af et skala-mønster.Denne metode giver dig et større udvalg af akkordforbindelser at vælge imellem.Her er hvordan vi gør det…
Når du lærer skalaer, lærer du nogle mønstre/positioner til at spille den pågældende skala på gribebrættet.
For eksempel er her de to første positioner af durskalaen kombineret…

Derfra kan vi identificere skalaens grader og bygge akkorder omkring disse grader. Det er her, det er en fordel at kende sine grundintervaller fra en start/grundtone (f.eks. 3. mol, 3. dur, perfekt 5. osv.) på tværs af flere strenge.
For eksempel ved vi fra tidligere, at 2. grad bygger en mol-akkord, så vi kan bruge mønsteret i den overordnede C-dur skala til at give de nødvendige intervaller til denne akkord (og de andre gradakkorder). 2’eren i C-dur bliver grundtonen (1) i dens ii akkord, D-mol…

Så uanset hvilken toneart du vælger at spille i, skal du matche skalaens grundtone med den toneart du har valgt (f.eks. i E-dur vil grundtonen være… E), og opbyg akkordskalaen fra denne grundtone, idet du husker, at den første akkord i skalaen (I) har samme grundtone som grundtonen i den overordnede skala (E-dur skala, E-dur Ichord).
Test dig selv i forskellige tonearter. Henvis til tabellerne fra tidligere, hvis du går i stå!
Som tidligere nævnt bruger meget populær musik dette akkordskala-system, så jo mere du træner dit hørelseøre og visualiserer disse akkordrelationer på tværs af flere tonearter, jo lettere bliver det at lære sange efter gehør og vide, hvornår en skala kan bruges over en hel progression, eller hvornår du skal skifte skala.
I næste del vil vi se på, hvordan vi kan opbygge udvidede akkorder (indtil nu har vi kun opbygget treklange, tretrinsakkorder), idet vi stadig bruger den overordnede skalaens grader og toner.

Tweet

Kan du lide det her?Tilmeld & Lær mere…
Abonner på fretjam-nyhedsbrevet nedenfor for at få opdateringer og ekstramateriale, plus få dit gratis eksemplar af Uncommon Chords:101 Vibrant Voicings You Won’tFind on a Typical Chord Chart.