Hvad er hyperthyroidisme?

Hyperthyroidisme betyder overaktivitet i skjoldbruskkirtlen, hvilket resulterer i for meget skjoldbruskkirtelhormon i blodbanen. Overudskillelsen af skjoldbruskkirtelhormoner fører til overaktivitet i kroppens stofskifte.

Hvad er symptomerne på hyperthyroidisme?

Følgende er de mest almindelige symptomer og tegn på hyperthyroidisme. Hver enkelt person kan dog opleve symptomerne forskelligt. Symptomerne kan omfatte:

• Nervøsitet

• Irritabilitet

• Øget svedproduktion

• Huden bliver tyndere

• Fint, sprødt hår

• Svage muskler, især i overarme og lår

• Skvage hænder

• Hurtig hjerterytme

• Højt blodtryk

• Højere afføring

• Vægttab

• Søvnbesvær

• Påfaldende øjne

• Følsomhed over for skarpt lys

• Forvirring

• Uregelmæssig menstruationscyklus

• Træthed

• Struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen)

Symptomerne på hyperthyreoidisme kan ligne andre tilstande eller medicinske problemer. Kontakt altid din læge for at få stillet en diagnose.

Typer af hyperthyroidisme

Der findes flere former for hyperthyroidisme, herunder:

• Graves’ sygdom (diffus toksisk struma). Graves’ sygdom er den mest almindelige årsag til hyperthyreoidisme. Forskere mener, at Graves’ sygdom skyldes et antistof, som stimulerer skjoldbruskkirtlen for meget. Denne overstimulering forårsager en overproduktion af skjoldbruskkirtelhormon. Graves’ sygdom er kategoriseret som en autoimmun lidelse (en dysfunktion i kroppens immunsystem). Sygdommen er mest almindelig hos unge til midaldrende kvinder og har en tendens til at gå i familier.
  Symptomer på Graves’ sygdom er identiske med hyperthyroidisme, med tilføjelse af tre andre symptomer:

  • Struma (forstørret skjoldbruskkirtel, som kan give en udbuling i nakken)

  • Bulning af øjnene (exophthalmos)

  • Tyk hud over skinnebensområdet

• Toksisk nodulær struma (også kaldet multinodulær struma). Hyperthyroidisme forårsaget af toksisk nodulær struma er en tilstand, hvor en eller flere knuder i skjoldbruskkirtlen bliver overaktive. Symptomerne på toksisk nodulær struma omfatter ikke udstående øjne eller hudproblemer, som ved Graves’ sygdom. Årsagen til toksisk nodulær struma er ukendt.

• Thyroiditis. Thyroiditis forårsager midlertidig hyperthyroidisme, som normalt følges op af hypothyroidisme, en underaktiv skjoldbruskkirtel, som ved Hashimotos thyroiditis.

  Hvis en person tager for mange skjoldbruskkirtelhormontabletter, vil der desuden opstå hyperthyroidisme. Sjældent kan en godartet hypofysetumor overproducere skjoldbruskkirtelstimulerende hormon (TSH), hvilket forårsager hyperthyroidisme.

Hvordan diagnosticeres hyperthyreose?

Ud over en fuldstændig anamnese og lægeundersøgelse kan diagnostiske procedurer for hyperthyreose omfatte:

• Måling af skjoldbruskkirtelhormoner og TSH i blodet

• Eltralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen. En test til vurdering af skjoldbruskkirtlen for tegn på eventuelle knuder.

• Scanning af skjoldbruskkirtlen. En test, der bruger et radioaktivt stof til at skabe et billede af skjoldbruskkirtlen.

Behandling af hyperthyroidisme

Behandlingen af hyperthyroidisme er meget specifik for hver enkelt patient. Målet med behandlingen er at genoprette skjoldbruskkirtlen til normal funktion, så den producerer normale niveauer af skjoldbruskkirtelhormon. Specifik behandling for hyperthyreoidisme vil blive bestemt af din læge baseret på:

• Din alder, dit generelle helbred og din sygehistorie

• Typen af hyperthyreoidisme

• Sygdommens omfang

• Din tolerance over for specifik medicinering, procedurer eller behandlinger

• Forventninger til sygdomsforløbet

• Din mening eller præference

Behandlingen kan omfatte:

• Anvendelse af antithyreoidea-midler, der hjælper med at sænke niveauet af skjoldbruskkirtelhormoner i blodet.

• Brug af radioaktivt jod, i form af en pille eller væske, som skader skjoldbruskkirtelcellerne, så produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner bremses.

• Kirurgi for at fjerne hele eller dele af skjoldbruskkirtlen.

• Anvendelse af beta-blokerende midler, som blokerer skjoldbruskkirtelhormonets virkning på kroppen, oftest for at mindske den hurtige hjertefrekvens og hjertebanken.