FoderRediger

Atlantic blue tangs lever i koralrev og kystnære græsklædte og klippefyldte områder, hvor der er mange alger. De er planteædere, og deres kost består udelukkende af alger. De spiser algerne fra de rev, hvor de opholder sig, samt fra de omgivende fisks kroppe. Ved at spise algerne fra andre fisk tjener den blå tang som rengøringsmiddel for dem. Med nedgangen i bestanden af Diadema antillarum (søpindsvin) steg bestanden af blue tang, da der var mere rigeligt af de algeressourcer, som de to dyr normalt konkurrerede om.

Unge blue tang’er spiser kontinuerligt og æder tungt. Dette tunge fodringsbehov skyldes, at de udnytter fødevarerne dårligt. Den blå tang’s mave og tarmslimhinde er dygtige til at absorbere knust celleindhold, men er ikke særlig effektive til at forarbejde cellulose. Denne ineffektivitet i fordøjelsessystemet får blå tang til at bruge mere tid og flere ressourcer på at søge føde på en meget rigelig og hurtigt voksende fødekilde i umiddelbar nærhed. Denne tætte nærhed til en rigelig fødekilde giver mulighed for kontinuerlig fouragering.

FødekonkurrenceRediger

Fødevaredistribution, -tæthed og -tilgængelighed kan bestemme populationstætheden og territoriets størrelse hos blå tangaer. Territorier med lav biogen struktur er større end territorier med højere biogen struktur. Da algefodringsressourcerne er mindre tætte i områder med lav biogen struktur, skal disse territorier være større for at omfatte den nødvendige mængde føde. Dette er i overensstemmelse med den ideelle frifordelingsmodel. Denne model fastslår, at konkurrenter bør tilpasse deres fordeling i overensstemmelse med habitatkvaliteten, således at hvert individ får den samme mængde ressourcer.

I henhold til denne model bør der være en lavere tæthed af blå tang i territorier med lav biogen struktur sammenlignet med territorier med højere biogen struktur, hvor der er en større overflod af føde. I begge territorier vil hvert individ få samme mængde ressourcer på grund af konkurrence. Der er ingen signifikant forskel i fødesøgningsrater for blå tangs på hver type territorium, hvilket betyder, at dem i større, ikke-koloniserede territorier med lav tæthed kan matche ressourcerne for dem i mindre territorier med høj tæthed.

RengøringsadfærdRediger

Atlantiske blå tangs deltager i rengøringsadfærd med andre fisk som både rengøringsmænd og kunder. I disse interaktioner fjerner rensere parasitter og andre materialer fra klientens overflade. Klienterne nyder godt af at få fjernet ektoparasitter og beskadiget væv fra ydersiden af deres krop. Fjernelse af uønskede organismer og væv kan føre til bedre vedligeholdelse af helbredet.

Interaktioner mellem rensereRediger

Atlantic blue tangs optræder som rensere ved at græsse alger samt æde skind og parasitter fra klientens kød, når klienten kommer til rensestationen. Den mest almindelige klient i disse interaktioner er den grønne skildpadde, hvor den blå tang inspicerer den grønne skildpadde ved at nippe dens hoved, lemmer, hale og panser.

KlientinteraktionerRediger

Når de optræder som klienter, nærmer blå tangs sig normalt rengøringsstationer, der er beboet af renere grundler. Den blå tang’s svømmefødder er det mest inspicerede område. Rensere skal være forsigtige, fordi piggene på begge sider af halefødderne er skarpe og kan påføre smertefulde sår.

Når de spiller rollen som klient, poserer blå tangaer, når de går ind i rengøringsstationen. Posering sker, før rengøringsfolkene inspicerer de indkommende kundefisk. Fisk, der poserer, mens de er i rengøringsstationerne, har større chance for at blive rengjort. Blå tang poserer næsten udelukkende ved hjælp af hovedstandere.

SårhelingRediger

Klienter, der bliver renset af blå tang, nyder godt af at blive renset efter at have lidt en skade. Blå tangs pådrager sig mange mindre skader, men infektion som følge af skader fører sjældent til døden. Genoptræningsgraden efter både mindre og større skader er meget høj hos blå tangs. Det er konstateret, at skadede blå tanger bruger mere tid på rengøringsstationer sammenlignet med dem, der er længere henne i helingsprocessen. Dette tyder på, at rengøring spiller en vigtig rolle i sårhelingsprocessen. Rensere piller i såret og spiser det døde væv i det perifere område.

Sociale tilstandeRediger

Blå tanger oplever tre forskellige sociale tilstande: territoriale, skoleophold og vandring. Blå tangs i ikke-territoriale tilstande danner stimer og vandrer, mens territoriale blå tangs ikke gør det. Territorialitet reducerer konkurrencen om føderessourcerne, fordi ét individ gør krav på både et territorium og dets ressourcer. Desuden gør skoleophold det muligt for fiskene bedre at overvinde andres forsvar af fødevarerne, og vandring gør det muligt for den enkelte at bevæge sig til fødeområder, rengøringsstationer og andre ressourcer. Den sociale adfærd påvirkes af ydre forhold såsom damfiskenes tæthed, artsfællers bestandstæthed og livshistorisk stadium.

De, der er i territorial tilstand, er aggressive og jager aktivt efter indtrængende blå tanger. De svømmer langsommere og æder oftere end ikke-territoriale blå tangs. Fisk, der går i skole, danner kompakte grupper med andre blå tangs foruden andre arter. Territoriale blå tangs findes oftest i revets flade zone (sandbund med sten eller koraller) og findes sjældent i spurzonen (lave koralrygge) eller groove-zonen (kanaler med sandbund). Territorialitetsforekomsten falder med stigende bestand af dambrugsfisk, og tidspunktet på dagen påvirker heller ikke territorialitetsforekomsten.

Fisk i stimeform svømmer hurtigt, spiser med mellemliggende hastighed og er ikke aggressive, selv om de ofte bliver jaget af dambrugsfisk. Skoling er mest udbredt i områder med høj damselfisketæthed som f.eks. rillezonen, spurvezonen og crestzonen (lavvandet revområde), mens skoler er mest udbredt nær middagstid.

Wandering blue tangs bliver ofte jaget af andre fisk, og de besøger også rengøringsstationer oftere end dem i de andre tilstande. Vandrende findes oftest i revets rygzone (lukket område med uregelmæssige pletter af alger, sten og sand) og i løbet af formiddagen. Med en stigning i populationstætheden af artsfæller bliver individer med blå tang mere territoriale. Små, unge blå tangfisk er territoriale, men forekomsten af territorialitet i de større klasser er faldende. Hos disse fisk øges dog skoleophold og vandring.

UngdomsadfærdRediger

Ungdomsblå tangs udviser en anden adfærd end både artsfæller og artsfæller hos voksne. Unge fisk er fremherskende i revets kamzone, sporerzonen og på kanten af revets flade zone, men er sjældne inden for revets flade zone. Unge fugle forbliver solitære på deres hjemområder, og størrelsen af territoriet på hjemområdet øges med kropsstørrelsen. Disse territorier overlapper med Stegastes damselfish’s territorier. Unge blå tanger er aggressive, når de forsvarer deres territorier. De forsøger at undgå Stegastes, og bliver sjældent jaget af disse damselfish.