Hvad enten du syr for dit erhverv eller bare for sjov, så er denne syguide det første skridt til at vise, at du kan dit kram.

Alle erhverv, håndværk og industrier har deres egne termer og akronymer, og syning er ingen undtagelse. Der er så mange ord, sætninger og ordsprog, som måske får dig til at klø dig i hovedet i forvirring; men vi er her for at opklare tingene for dig. Vores omfattende syvejledning vil forhåbentlig få dig på banen, eller i det mindste en sikker spiller. Vi har forsøgt at fylde vores syvejledning med så meget som muligt af vores viden, men lad os vide, hvis du mener, at der er nogle ord, vi mangler. Vi vil tilføje dem i vores syvejledning, sammen med dit navn. Disse 85 ord og sætninger vil dog give dig et godt forspring.

Hvad er sytermer?

Sytermer er præcis, hvad de lyder som; terminologi og sætninger, der bruges inden for syverdenen. Hvis du hører ordet “basting”, tror du måske, at vi taler om at holde en kylling eller kalkun fugtig under tilberedningen. Men i vores syvejledning betyder dette ord også lange, løse sting, der holder stoffet midlertidigt på plads. Føler du dig allerede mere som en syerske?

Vores syvejledning giver dig ord, vendinger og definitioner af nogle af de mest almindelige syudtryk, som du sandsynligvis vil støde på og få brug for. Jo mere du syr, jo mere vil du vide!

Contrado A – Z Syvejledning

A

Ankeringssting – Det er maskinsyninger, der sys med nul stinglængde, så de ikke trækker sig ud. Dette udtryk kan også bruges til at henvise til, når du syr et par sting baglæns for at forankre det.

Applique – Dette kommer fra det franske ord “appliquer”, som betyder at påføre eller sætte på. I syning er applique den proces, hvor man påfører en slags stof oven på et andet lag stof. Dette fastgøres ved syning eller på anden måde. Det kan også henvise til en overfladeudsmykning.

Armskæring – Åbningen i en overdel, hvor ærmet er fastgjort; også kendt som et ærmegab.

B

Ballynåle – Symaskinnåle, der er specielt designet til at blive brugt ved syning af strikkede stoffer. Den afrundede spids forhindrer gennembrydning, som ville beskadige strikmaterialet.

Baste – Midlertidige lange løbende sting, der laves enten i hånden eller på maskine, og som holder stoffet sammen, før der påsættes permanente sting.

Bias – En retning på et stykke vævet stof. Benævnes normalt som “skråningen”. Det er en vinkel på 45 grader i forhold til stoffets forstærkningslinje eller diagonale retning.

Binding – En smal strimmel stof, der er syet rundt om kanten af et stykke tøj, en taske eller endda en dyne.

Blanketsting – Et håndstik, der bruges til at færdiggøre en stofkant.

Bobbin – Den tråd, der kommer op fra bunden og møder tråden fra spolen for at danne stinget. Spoler skal oprulles og sættes korrekt ind i symaskinen.

Bumblebunching – Den irriterende sammenfiltrede løkke af syning på spolesiden af stoffet, som er et resultat af forkert spænding på symaskinen.

Knaphul – Et lille snit i stoffet, som er bundet med små sting. Hullet skal være lige stort nok til, at en knap kan passere igennem det og forblive på plads.

C

Skjorte – En ombukket kant på et stykke tøj, som normalt er ved taljen. Den bruges til at omslutte en måde at justere pasformen på – f.eks. en snor.

Kord – En snoet fiber, et sted mellem reb og snor.

Hækling – En metode, hvor man bruger garn og en hæklenål til at lave en beklædningsgenstand, et stof eller en knipling.

Tværstrik – Den linje i stoffet, der er vinkelret på stoffets selvkant.

Korssting – Et håndarbejdsting, hvor man bruger 2 masker, der krydser hinanden for at skabe en krydsform.

Klippemåtte – Et selvhelbredende bræt, der bruges til at skære stof på. Som ofte er markeret med måleraster.

D

Dart – En almindelig teknik, der bruges til at forme beklædningsgenstande. De forekommer normalt omkring taljen og barmen.

Darn (eller stopning) – Henviser normalt til reparation af et lille hul, oftest i strikketøj, ved hjælp af nål og tråd. Det gøres ofte i hånden ved hjælp af en stopmaske. Det kan også henvise til en række håndarbejdsteknikker, der udføres ved hjælp af stopsting.

Dobbeltnål – 2 maskinnåle, der er fastgjort til en enkelt aksel, og som syr 2 parallelle rækker sting på én gang med 2 spoler med tråd og en enkelt spole.

Drape – Den flydende måde, hvorpå stoffet hænger i et stykke tøj.

Dressmaker – En person, der fremstiller skræddersyet tøj til kvinder.

E

Ease – Den plads, der gives i et mønster til pasform, komfort og stil, frem for nøjagtige kropsmål.

Kantsøm – Lige syning meget tæt på kanten af en søm, en beklædning eller en yderkant.

Embellishment – En dekorativ genstand, der er tilføjet for at forbedre udseendet af et stykke tøj eller et andet projekt. Udsmykninger kan omfatte knapper, perler, juveler, pyntesyninger osv.

Embroderi – En gammel variant af dekorativt håndarbejde. Design og billeder skabes ved at sy tråde af et materiale på et andet.

F

Face – forsiden af et stykke stof (den højre side).

Fat Quarter – En lidt mindre end en fod stof, der måler 18 x 22 tommer. Bruges til patchwork og andre kunsthåndværksprojekter.

Fjersøm – Håndmaske, der bruges til at forbinde 2 lag stof glat. Kan også være en form for dekorativt håndsyning.

Fodhunde – Små takkede fødder, der sidder under trykfoden på en symaskine. Ved at løfte og sænke dem har du mulighed for at bruge maskinen til frit håndbroderi.

Frogging – Kunsten at fjerne stingene.

G

Rynke – En måde at rynke stoffet på for at skabe fylde i stoffet, f.eks. flæser. Det er en teknik til at forkorte længden af en stofstrimmel, så det længere stykke stof kan sættes sammen med det kortere stykke stof.

Grain – Beskriver retningen af kæden og skuddet i et vævet stof.

H

Hem – Den færdige nederste kant af et beklædningsstykke. Sømmen angiver den kant, der normalt foldes op og syes, hvorved der skabes en pæn og jævn afslutning.

Hooks and Eyes – Små og robuste lukkeanordninger, der anvendes på punkterne i en beklædningsåbning.

I

Interfacing – En betegnelse for et tekstil, der anvendes på den usynlige (forkerte) side af stoffer. De støtter og stabiliserer beklædningsgenstandens modestof.

J

Jeweller’s knot – En simpel knude, der bindes på en trådstreng og derefter trækkes ned på en nål eller nål til bunden af tråden.

L

Ladestrik – Dette er en strik, der bruges til at lukke store åbninger eller alternativt til at samle 2 mønsterstykker sømløst. Stingene laves vinkelret på stoffet, så der opstår en stige-lignende formation.

Lappede sømme – Sømme, der lægges over hinanden – vrangen mod højre – med sømlinier, der mødes på midten.

For – Et stykke stof, der bruges til at afslutte indersiden af et stykke tøj. For kan skjule sømmen og gøre tøjet lettere og mere behageligt at have på.

Langsting – Et sting til gobelin eller broderi, som kan dække 1 – 12 tråde i et enkelt sting.

M

Matchpunkt – Et punkt markeret på et mønsterstykke, så det kan matches med et lignende punkt på et andet mønsterstykke.

N

Nap – En stofstruktur, der løber i en bestemt retning, og som kræver, at alle andre mønsterstykker skal skæres med samme retning.

Nålearbejde – En betegnelse for håndværket med dekorativ syning.

Notions – Alt det tilbehør, der bruges i syprojekter. Tænk på lynlåse, tråd, knapper, kroge, kroge, bånd og så videre.

O

Overlay – Dette henviser til det øverste lag stof, når der er et andet lag stof nedenunder.

Overlocker – Også kendt som en symaskine, der er en specialsymaskine, der trimmer og pynter kanten af stof.

P

Patchwork – En form for håndarbejde, der involverer syning af små stykker stof sammen for at skabe en patchworklignende effekt. Dette er meget populært til quiltning. Kan udføres i hånden eller på maskine.

Mønster – En skabelon på papir eller karton, hvorfra alle dele af tøjet trækkes over på stof. Alle dele klippes derefter ud og sættes sammen til det endelige stykke stof.

Pintuck – En smal, syet fold af stof. Denne stil ses som regel i flere varianter og skaber en stilfuld og smart finish.

Pleat – En type fold i stoffet, der skabes ved at lægge stoffet dobbelt tilbage på sig selv og fastgøre det på plads. Når de stryges, skaber de en skarp fold.

Presserfod – Et lille stykke metal i nærheden af nålen på symaskinen. Det er den funktion, der holder stoffet på plads, mens du syr.

Prinsesøm – En lodret sømlinje, der giver form til et stykke tøj i stedet for deller. Findes normalt på livretter, kjoler, jakker og bluser.

Q

Quilting – Kunsten at lave en quilt – et dekorativt stykke sengetøj eller vægophæng lavet af små stykker stof, der er syet sammen i flettede lag.

R

Rå kant – Kanten af et stykke stof, efter at det er klippet, men før det er sømmet. Hvis stoffet er ubehandlet, kan det flosse.

Højre side – Den forreste del af stoffet eller stoffets forside. Det er den side af stoffet, der er beregnet til at være på ydersiden af tøjet.

Rynkning – Også kendt som rynkning. Sektioner kan rynkes i sømmene.

Løbende sting – Et håndsyet sting, der væver sig ind og ud af materialet. Dette skaber en stiplet linjeeffekt.

S

Søm – Den linje, hvor 2 stykker stof holdes sammen af tråden.

Sømrum – Dette er bredden af stoffet ud over sømlinjen. Standard sømrummet er normalt 1,5 cm.

Sømmetripper – Et lille værktøj, der bruges til at fjerne sømmene.

Sømkant – Den vævede kant af stoffet, der løber parallelt med langsgående korn – også kaldet “selvkant”. Det er de færdige kanter, der ikke flosser.

Symaskine – En type symaskine, der kan sømme, trimme og overstykke råkanter.

Staystitch – Stikninger, der er placeret på eller lige uden for sømlinjen. Den bruges til at stabilisere stoffet og forhindre, at det strækker sig ud af form.

Stræksting – En simpel, lige syet linje.

T

Tacking – Store sting, der bruges til at holde 2 stykker stof sammen for at gøre det lettere at sy. Disse midlertidige sting fjernes, når en permanent søm er færdiggjort.

Tailorkridt – Et stykke kridt, der bruges til at markere stof.

Tambournål – En spids krog, der er meget tynd og skarp. Den bruges til at påføre perler eller pailletter eller endda kædesømme.

Termineringspunkt – Det sted, hvor 2 sømlinier slutter.

Thimble – Et beskyttende redskab, der bæres på fingeren eller tommelfingeren, når der syes.

Overste sting – En stinglinje, der er parallel med en søm eller kant og syet fra den rigtige side. De kan enten være dekorative eller bruges til at give et stykke stof mere styrke.

Stikning – En syet fold af stof, der kan bruges til dekorative formål eller til at give form til et stykke tøj.

U

Underlag – Det lag stof, der ligger under et andet lag stof.

Undersøm – Opstår, når sømrummene er syet til forstykket langs en kant.

V

Vertikal spole – Når spolen bevæger sig frem og tilbage for at samle tråden op.

W

Vadding – Et fibermateriale, der bruges til at fylde ting som f.eks. dyner. Det kan også kaldes pladevat eller fyldstof.

Gående fod – En trykfod, der træder hen over stoffet i modsætning til at glide.

Varpe – Den langsgående tråd i vævet stof.

Vævet – De tværgående tråde i vævet stof.

Falsk side – Indersiden eller bagsiden af stoffet. Den side, der ikke er synlig.

Y

Garn – En sammenhængende længde af sammenfiltrede fibre. Det kan være fremstillet af naturlige eller syntetiske fibre.

Yardage – En betegnelse for en udefineret længde stof.

Yoke – Et panel på tværs af skuldrene eller taljen.

Z

Zigzagsting – Et zigzagsting, som blot er et sting lavet med et zigzagmønster. Bruges ofte til at sy langs rå kanter for at forhindre, at de flosser.

Zipperfod – Et symaskinetilbehør, der er beregnet til montering af lynlåse.

Nu da vores syvejledning viste dig forskellen på zigzagsting og stige-sting, er det tid til at lære stofferne at kende. Opdag og mærk over 100 stoffer i din egen prøvepakke.