George S. Everly, Jr., Ph.D., C.T.S., og Jeffrey T. Mitchell, Ph.D., C.T.S.
The International Critical Incident Stress Foundation

I takt med at kriser og katastrofer bliver epidemiske, bliver behovet for effektive krisestyringskapaciteter indlysende. Kriseinterventionsprogrammer anbefales og er endda påbudt i en lang række samfundsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge (Everly og Mitchell, 1997). Critical Incident Stress Management (CISM) repræsenterer en kraftfuld, men omkostningseffektiv tilgang til krisestyring (Everly, Flannery, & Mitchell, under tryk; Flannery, 1998; Everly & Mitchell, 1997), som desværre ofte bliver misrepræsenteret og misforstået.

Hvad er CISM? CISM er et omfattende, integrerende, multikomponent kriseinterventionssystem. CISM betragtes som omfattende, fordi det består af flere kriseinterventionskomponenter, som funktionelt spænder over hele det tidsmæssige spektrum af en krise. CISM-interventioner strækker sig fra før-krisefasen gennem den akutte krisefase og ind i post-krisefasen. CISM betragtes også som omfattende, fordi det består af interventioner, som kan anvendes på enkeltpersoner, små funktionelle grupper, store grupper, familier, organisationer og endda samfund. De 7 centrale komponenter i CISM er defineret nedenfor og er opsummeret i TABEL 1.

1. Forberedelse før en krise. Dette omfatter uddannelse i stresshåndtering, stressresistens og krisebegrænsningstræning for både enkeltpersoner og organisationer.

2. Katastrofe eller storskalahændelse samt støtteprogrammer for skoler og lokalsamfund, herunder demobiliseringer, informationsbriefinger, “bymøder” og rådgivning af personale

3. Nedtrapning. Dette er en 3-faset, struktureret diskussion i små grupper, der tilbydes inden for få timer efter en krise med henblik på vurdering, triagering og lindring af akutte symptomer.

4. Critical Incident Stress Debriefing (CISD) henviser til “Mitchell-modellen” (Mitchell og Everly, 1996), en struktureret gruppediskussion i 7 faser, der normalt finder sted 1 til 10 dage efter krisen og har til formål at afbøde akutte symptomer, vurdere behovet for opfølgning og om muligt give en følelse af psykologisk afslutning efter krisen.

5. Enkeltstående kriseintervention/rådgivning eller psykologisk støtte gennem hele krisespektret.

6. Familiekriseintervention samt organisatorisk rådgivning.

7. Opfølgnings- og henvisningsmekanismer til vurdering og behandling, hvis det er nødvendigt

TABEL 1

CRITICAL INCIDENT STRESS MANAGEMENT

(CISM):

De syv kernekomponenter

(Tilpasset fra: Everly og Mitchell, 1997)

Som man aldrig ville forsøge at spille en runde golf med kun én golfkølle, ville man heller ikke forsøge den komplekse opgave med at gribe ind i en krise eller katastrofe med kun én kriseinterventionsteknologi.

Da kriseintervention generelt og CISM specifikt udgør et subspeciale inden for adfærdsmæssig sundhed, bør man ikke forsøge at anvende det uden tilstrækkelig og specifik uddannelse. CISM er ikke psykoterapi og er heller ikke en erstatning for psykoterapi. CISM er en form for psykologisk “førstehjælp”.

Som tidligere nævnt repræsenterer CISM et integreret multikomponent kriseinterventionssystem. Denne systemtilgang understreger vigtigheden af at anvende flere interventioner kombineret på en sådan måde, at de giver maksimal effekt for at nå målet om krisestabilisering og symptomlindring. Selv om dette koncept har været kendt siden 1983 (Mitchell, 1983), er det ofte misforstået, hvilket fremgår af en nyere artikel af Snelgrove (1998), der hævder, at CISD-gruppeinterventionen ikke bør være en enkeltstående intervention. Dette punkt har, ærligt talt, aldrig været omstridt. CISD-interventionen er altid blevet opfattet som en komponent i en større funktionel interventionsramme. Det må indrømmes, at en del af forvirringen omkring dette punkt skyldtes, at i de tidligere redegørelser blev begrebet CISD brugt til at betegne det generiske og overordnede paraplyprogram/-system, mens begrebet “formelt CISD” blev brugt til at betegne den specifikke 7-fasede gruppediskussionsproces. Udtrykket CISM blev senere anvendt til at erstatte det generiske CISD og tjene som det overordnede paraplyprogram/-system, som det fremgår af tabel 1 (se Everly og Mitchell, 1997).

Effektiviteten af CISM-programmer er blevet empirisk valideret gennem gennemtænkte kvalitative analyser såvel som gennem kontrollerede undersøgelser og endda metaanalyser (Everly, Boyle, & Lating, under tryk; Flannery, 1998; Everly & Mitchell, 1997; Everly & Boyle, 1997; Mitchell & Everly, under tryk; Everly, Flannery, & Mitchell, under tryk; Dyregrov, 1997), desværre er dette en kendsgerning, der ofte overses (f.eks.g. se Snelgrove, 1998).

Det er ligeledes en misforståelse, at der findes beviser for, at CISD/ CISM har vist sig at være skadeligt for modtagerne (f.eks. se Snelgrove, 1998), dette er en fejlfortolkning af de eksisterende data. Der er ingen eksisterende beviser for, at “Mitchell-modellen” CISD eller CISM-systemet har vist sig at være skadeligt! De undersøgelser, der ofte citeres for at antyde en sådan skadelig virkning, anvendte ganske enkelt ikke CISD eller CISM-systemet som foreskrevet, hvilket alt for ofte ignoreres (se f.eks. Snelgrove, 1998).

Sammenfattende er ingen CISM-intervention designet til at stå alene, ikke engang den meget anvendte CISD. Bestræbelser på at gennemføre og evaluere CISM skal være programmatiske, ikke endimensionelle (Mitchell & Everly, under tryk). Selv om CISM-tilgangen til kriseintervention fortsat udvikler sig, som det bør være tilfældet med ethvert værdifuldt projekt, har de nuværende undersøgelser klart vist dens værdi som et redskab til at reducere menneskelig lidelse. Fremtidig forskning bør fokusere på måder, hvorpå CISM-processen kan gøres endnu mere effektiv for dem, der befinder sig i en krise.

Mens CISM’s rødder kan findes i beredskabsprofessionerne tilbage fra slutningen af 1970’erne, er CISM nu ved at blive en “standardbehandling” i mange skoler, lokalsamfund og organisationer langt uden for beredskabsområdet (Everly & Mitchell, 1997).

Dyregrov, A. (1997). Processen med psykologisk debriefing. Journal of Traumatic Stress, 10, 589-604.

Everly, G.S., Boyle, S. & Lating, J. (under tryk). Effektiviteten af psykologiske debriefinger i forbindelse med vicarious traumer: En meta-analyse. Stress Medicine .

Everly, G.S. & Boyle, S. (1997, april). CISD: En meta-analyse. Paper præsenteret på den 4. verdenskongres om stress, traumer og håndtering i beredskabsfagene . Baltimore , MD.

Everly, G.S. & Mitchell, J.T. (1997). Critical Incident Stress Management (CISM): En ny æra og en ny standard inden for kriseintervention . Ellicott City , MD : Chevron.

Everly, 0., Flannery, R., & Mitchell, J. (under tryk). CISM: En gennemgang af litteraturen. Aggression and Violent Behavior (Aggression og voldelig adfærd): A Review Journal.

Flannery, R.B. (1998). Handlingsprogrammet for overfaldet personale: Coping with the psychological aftermath of violence . Ellicott City , MD : Chevron Publishing.

Mitchell, J.T. (1983). Når katastrofen rammer … The critical incident stress debriefing . Journal of Emergency Medical Services , 13 (11), 49-52.

Mitchell, J. T. & Everly, G.S. (under tryk). CISM og CISD: Udvikling, virkninger og resultater. I B. Raphael & J. Wilson (Eds.). Psychological Debriefing .

Mitchell, J.T. & Everly, 0.5. (1996 ). Critical Incident Stress Debriefing: An Operations Manual . Ellicott City , MD : Chevron.

Snelgrove, T. (1998). Debriefing under beskydning. Trauma Lines , 3 (2),3,11.