Her er en almindelig udveksling.

Stranger: Så du er en komiker?
Mig: Ja.
Stranger: Er du deprimeret?
Mig: Jeg har ikke forsøgt at begå selvmord i dag!

Det er et ret uhøfligt spørgsmål, men komikere hører det ofte. Og jeg gætter på – om ikke andet så kun i matematisk forstand – at det er lovligt. Ifølge National Institutes of Mental Health skønnes det, at 16,1 millioner amerikanske borgere på 18 år eller derover havde mindst én større depressiv episode i 2015. Det er næsten 7 procent af alle voksne. Eller sagt på en anden måde, hvis jeg havde 100 M&M’er, men 6,7 af dem var i hemmelighed Skittles. Jeg ville bide i en af Skittles og sige: “Hvad fanden, brormand, jeg fik at vide, at det var chokolade, og du ved, at jeg hader overraskelser, fordi de minder mig om, at livet er skrøbeligt og flygtigt, og at jeg kan dø når som helst?”

Min pointe: Mange mennesker lider af depression. Og mange mennesker er komikere. Betyder det, at mange komikere er deprimerede? I popkulturen, ja. Hvad med det virkelige liv? Hvad er hønen og hvad er ægget? Er komikere tragiske, ødelagte mennesker ELLER er tragisk og ødelagt bare det, der er sjovt?

Relateret: For mit eget vedkommende har jeg bemærket, at det at lave komedie får mig til at føle mig både styrket og usikker. Så som komiker/læser af Psychology Today, der bruger sine frokostpauser på at stille forkerte diagnoser på dem omkring hende, syntes jeg, at det var på høje tid at komme til bunds i den triste klovne-stereotype – og også at SPØRGE EN VEN om nogle måder at bevare sin fornuft på, mens man arbejder som komiker.

Jeg talte med Matt Aibel, LCSW, en psykoanalytisk psykoterapeut (og en selvbeskrevet “recovered performer”) baseret i New York City og Long Island, som har specialiseret sig i at arbejde med kunstnere. Her er, hvad han havde at sige om komedie og mental sundhed:

Du skal måske være lidt skør for at være komiker, men det er okay.

Hvis du føler, at du ikke fik nok opmærksomhed/anerkendelse/applaus, da du var yngre, ja, så meld dig ind i klubben. Det er også en ret stor klub. “Vi har alle brug for at føle os anerkendt og værdsat”, siger Aibel. “Der er mange måder at tilfredsstille dette behov på. At optræde er en stærk tiltrækningskraft.”

Men komedie? Komedie er virkelig svært. At man gider gøre det i stedet for noget let betyder, at man på et eller andet niveau har et virkelig stærkt behov for at gøre det – for “endelig at føle sig i live, for at føle sig dybt anerkendt på en eftertragtet måde”, siger Aibel. “Hvorfor skulle nogen ellers udsætte sig selv?” spørger han.

Problemet er, at latteren måske ikke er nok. “At optræde er sjældent nok til virkelig at ophæve en underliggende følelse af mindreværd eller tomhed. Det er derfor, at rusen ved det er som et stof. Når den er væk, har man brug for et nyt fix,” siger Aibel. Med andre ord, succes er fantastisk, men det udfylder ikke nødvendigvis det tomrum af tristhed. (Se: masser af succesfulde komikere og kunstnere, der ødelægger sig selv.)

MEN! Selv om DET STORE TOMT er en del af det, der driver dig, er det måske ikke det eneste, der driver dig. Og den råhed og sårbarhed, der håndteres autentisk, er komisk GULD – bl.a. fordi så mange andre mennesker kan relatere til den. Aibel siger altid: “Sørg for, at du har andre ting, der hjælper dig med at få det godt med dig selv og med livet, og elskede, hvis tilstedeværelse kan hjælpe dig med at huske på, at du har en værdi uden for din succes med at optræde.”

Punchlines kan hjælpe dig med at bearbejde.

Du ved, hvordan man siger, at “komedie = tragedie + tid”? Her er Aibel’s syn på det: “En komiker, der kan sætte farten ned og være til stede med udfordrende følelser, har fordel ikke kun følelsesmæssigt, men også i forestillingen, fordi han er i stand til at holde rummet i stilhed eller stilhed, i modsætning til bare at køre på. Det kan give et rigere og mere resonant nummer.” Laurie Kilmartin (45 Jokes About My Dead Dad) og Tig Notaro (One Mississippi) er to (af mange) mestre i dette – i at bruge fint tegnet humor, ikke for at aflede eller tage let på tragedien, men for at bearbejde og dele den på en autentisk måde.

Det er et avanceret træk, det ved vi. “Komikere har måske sværere ved at sætte farten ned og blive ved med ubehagelige følelser,” siger Aibel. “Deres impuls kan være at aflade energien i vigtige følelser ved at omdanne den til en punchline eller ved at skynde sig.” Det kan være sjovt, men det kan også få dig til at sidde fast. Hvis du vil eksperimentere, så prøv dine mørkere, mest personlige ting på venlige folkemængder (eller bare venner) først. Lad dem hjælpe dig med at blive fortrolig, og giv det tid til at gelere.

At lære at være en god komiker kan være som at lære at være et godt menneske.

“Det er stærkt tilfredsstillende at bevæge andre til at tænke og føle – og føle sig mindre alene – gennem historiefortælling og optræden. Ikke kun for egoet, men også for hjertet,” siger Aibel. Og at lære at skabe kontakt med folk, selv fra scenen, er muligvis den mest mentalt sunde og værdifulde livsfærdighed, der findes, bortset fra at reparere telefoner, efter at de er faldet ned i toilettet (hjælp mig.)

3 tips til at forblive sjov og fornuftig

Sæt dig mål, du kan kontrollere.

Aibel kalder disse “procesmål”: Det er en såkaldt “målsætning”: Sæt mål omkring ting, du rent faktisk kan gøre, som f.eks. at optræde x antal aftener om ugen, ikke ting, du ikke kan kontrollere, som f.eks. at få en tilbagekaldelse.

Få en hobby!

Når du er tegneserietegner, er det dit job at være kritisk. Hvordan kan man forblive positiv, især om sig selv? Sørg for at lave ting uden for komikken, som får dig til at føle dig i kontrol og positiv, siger Aibel.

Find støtte – ja, selv på en komiker-“løn”.

Aibels anbefalinger:

Læs bøger.

• Om den kreative proces: The Artist’s Way (Julia Cameron), The Creative Habit (Twyla Tharp)
• Bøger og øvelser om åndelighed “giver styrke, perspektiv, trøst og værktøjer til selvpleje.”
• Bøger om terapi for lægfolk: The Drama of the Gifted Child (Alice Miller), The Art of Loving (Erich Fromm)
• Grand litteratur: The Unbearable Lightness of Being (Milan Kundera) “giver perspektiv på at forblive intakt, når man føler sig frataget sin identitet.”

Find en mentor: Måske en ældre komiker, hvis tilgang og ånd du beundrer (men pas på med “guruer”.)

Være sammen med MENNESKER: Støttende coaches, lærere, kolleger og venner kan gøre en stor forskel.

Forsøg ikke at lade din krop gå til sk*t. Eller, som Aibel udtrykker det: “Fysisk fitness, motion og sunde vaner omkring søvn, mad, alkohol og stoffer er gavnlige.”

Kvalitetsbehandling til lave omkostninger. New York og andre byer tilbyder solide klinikker med lavt gebyr/sliding scale-klinikker gennem psykoanalytiske institutter, og private terapeuter og organisationer som The Actors Fund tilbyder workshops og støttegrupper.

Fortæl os, hvad DU synes!Click To Tweet

BLAIR DAWSON (praktikant, workshops) er standup-komiker og improvisator, der producerer og er medvært på et månedligt storytelling- og stand-up-show sponsoreret af Babeland kaldet “U Up?” @UrGirlBlair