Kender du mennesker, der tilsyneladende mangler sund fornuft?

Forvirrer deres handlinger dig eller gør dig frustreret?

Har du nogensinde spurgt dig selv, hvordan det er lykkedes dem at komme så langt i livet ved at gøre de ting, de gør?

Det er sikkert, at du og alle andre på denne planet har haft det sådan med en anden person på et tidspunkt.

Heck, der er sikkert nogen, der har tænkt det samme om dig.

Du ser, vi mangler alle til en vis grad sund fornuft, selv om vi ikke er klar over det eller ønsker at indrømme det.

Grunden til, at vi måske ikke er i stand til at acceptere dette om os selv, er, at der ikke findes en enkelt måde, hvorpå en person kan vise sin mangel på sund fornuft.

Der er mange.

Og mens nogle af dem måske ikke gælder for dig, vil mindst én af dem gøre det.

Hvad er disse grunde?

Det skal vi nok komme til, men lad os først spørge, hvad det egentlig betyder at have sund fornuft.

Hvad er sund fornuft?

Det er svært at definere sund fornuft præcist, men her kommer den:

Sund fornuft er den handling, som af flertallet af mennesker anses for at være den mest acceptable og/eller mest sandsynlige for at resultere i det bedste resultat.

Med andre ord er det at gøre noget på en bestemt måde, som er den måde, de fleste mennesker ville gøre det på.

Og ud fra et personligt synspunkt er det den handling, du ville foretage i en situation, eller den metode, du ville bruge til at udføre en opgave.

Det er vigtigt at bemærke, at det er den handling, der foretages, der sandsynligvis tæller mest, når folk tænker på sund fornuft, og ikke resultatet.

Det er ofte muligt at nå det samme resultat på flere måder, men hvis du ser nogen gå til tingene på en anden måde, end du selv ville gøre det, kan du opfatte det som mangel på sund fornuft … selv om de når frem til det samme slutpunkt.

Nu da vi har fået en arbejdsdefinition af sund fornuft, skal vi undersøge årsagerne til, at nogen kan opfattes som havende mangel på den.

Vi kan ikke udmærke os ved alle typer af intelligens.

Intelligens er ikke en enkelt ting, som man enten besidder eller mangler. Den kan opdeles i forskellige områder.

De fleste mennesker tænker nok på en person med boglig intelligens som værende intelligent, men man mener, at der findes 9 typer intelligens, og ingen kan udmærke sig i dem alle.

En stereotypisk “intelligent” person med et strålende akademisk resultat og en bank af viden og fakta i hovedet kan mangle den hånd-øje-koordination, der kræves for at spille tennis.

Sådan kan en person med høj interpersonel intelligens være god til at skabe stærke bånd med andre, men det betyder ikke, at vedkommende kan læse et kort.

Og den person, der er meget dygtig til at spille tennis og læse kort, kan være tilbøjelig til at sige ufølsomme ting til andre, fordi vedkommende mangler følelsesmæssig ræsonnering og empati.

Dette er sandsynligvis den vigtigste grund til, at vi opfatter så mange mennesker som værende uden sund fornuft: De udmærker sig bare ved andre ting end os.

Men i det øjeblik, hvor de gør noget på en anden måde, end vi ville have gjort det, fordømmer vi dem straks for det. Vi kan simpelthen ikke forstå deres “dumhed”, som vi ser det.

Dette er på trods af, at vi er blinde for de måder, hvorpå vi også kan opfattes som værende uden sund fornuft.

Vi overvejer ikke alle de mulige konsekvenser af vores handlinger.

Vi lever vores liv efter loven om årsag og virkning, men det er svært altid at forudsige, hvilken årsag der vil føre til hvilken virkning.

Nogle mennesker er simpelthen bedre end andre til at overveje de mange muligheder og tage højde for dem, når de vælger den “bedste” måde at gøre noget på.

Det kan både være de umiddelbare konsekvenser og dem på lang sigt.

For eksempel er det ikke det mindste fornuftigt at stille en skoldet varm drik ned på et lavt sofabord, mens der er små børn, der leger og løber rundt, men nogle mennesker tager simpelthen ikke højde for risikoen for, at der sker en forfærdelig ulykke.

Det er også sund fornuft at sige, at en kost bestående af usund takeout- og fastfood med stor sandsynlighed vil få negative konsekvenser for ens helbred senere i livet, men nogle mennesker gør det.

Naturligvis er der tidspunkter, hvor den “bedste” handling at foretage sig er et spørgsmål om et personligt valg.

En ung person, der bruger sine weekender på at feste og drikke, kan af andre blive opfattet som uforsvarlig.

De umiddelbare konsekvenser af fuld opførsel og tømmermænd og de mere langsigtede konsekvenser af ikke at spare noget af deres disponible indkomst kan få andre til at dømme dem for ikke at have nogen sund fornuft.

Men den unge person kan se det som sund fornuft at gå ud og nyde årene, når de begge er bedst i stand til at klare virkningerne (i.dvs. ingen eller mindre alvorlige tømmermænd næste dag), og når de har det mindste ansvar over for andre.

Så det er ikke altid et spørgsmål om at være fraværende i forhold til de mulige resultater af vores handlinger, men om at betragte dem anderledes end en anden person.

Du vil måske også kunne lide (artiklen fortsætter nedenfor):

• Sådan slipper du dit behov for at have ret hele tiden
• Sådan holder du op med at være så stædig
• Hvis du føler dig dum, er her 7 no bullsh*t grunde til, at du ikke er det!

Vi er bedre til at give råd end til at følge dem.

Ofte ved vi godt, at sund fornuft foreslår, at vi gør én ting, men alligevel gør vi det modsatte alligevel.

Vi træffer dårlige valg, der går imod al sund fornuft, og vi gør det ofte på baggrund af vores følelser, vores instinkter eller vores manglende evne til at modstå fristelser.

Alt imens fortæller vi andre mennesker, at de ikke skal gøre præcis det, vi gør, fordi vi ved, at det ikke er i deres interesse.

Vi giver råd, men vi undlader at følge vores egne råd. Og vi undlader at følge andres råd.

Tag den person, der siger til sin ven, at han/hun skal afslutte et uopfyldende forhold, mens han/hun bliver hos en partner, der aldrig viser ham/hende et gram af kærlighed eller omsorg.

Det er ofte lettere at vide, hvad man skal gøre, end det er at gøre det.

Det er fordi vi er fejlbarlige. Det er vi alle sammen. Vi er simpelthen ikke i stand til at handle på den måde, som de fleste mennesker ville betragte som den ideelle måde hele tiden.

Så vi mangler alle sammen sund fornuft fra tid til anden, nogle oftere end andre.

Det er ikke fordi vi er dumme eller en fiasko, men fordi vi er mennesker.

Vi er stædige over for nye eller modstridende oplysninger.

En person kan anses for at mangle sund fornuft, hvis vedkommende fortsætter med at tro på eller gøre noget, når der er beviser for, at det ville være bedre for vedkommende at tænke/handle anderledes.

Vi siger ofte, at en sådan person er “fastlåst i sine vaner” og ude af stand til at ændre sig.

På den anden side kan en person, der er fastlåst i sine vaner, anse andre for ikke at have sund fornuft, fordi de ikke kan forstå nye måder at gøre tingene på eller nye idéer.

Dette bringer os tilbage til det vigtige punkt, at sund fornuft er noget subjektivt.

Tænk på en bedsteforælder, der fortæller deres barn, at de skal lægge deres baby til at sove på forsiden, fordi de vil sove længere.

Når forældrene fortæller bedsteforældrene, at dette øger risikoen for SIDS, vil bedsteforældrene måske sige: “Jamen, jeg gjorde det med dig og dine brødre og søstre, og der er aldrig sket noget slemt med dig.”

Dette er en form for stædighed og benægtelse af nyere råd fra det videnskabelige samfund.

Det er svært for bedsteforældrene at høre, fordi det kan tolkes som en kritik af deres måde at være forældre på, så de bliver ved med at insistere på, at det er i orden, selv når de hører eller læser de aktuelle retningslinjer.

Det samme sker, når vi hører falske nyheder og vælger at tro på dem uden at verificere oplysningerne.

Når det kommer frem i lyset, at nyhedshistorien faktisk var forkert, får det os ikke automatisk til at holde op med at tro på den.

Det er derfor, at misinformation er så hurtig at sprede og så svær at bekæmpe. Man skal ikke kun bevise, at de oprindelige oplysninger er falske, man skal også kæmpe mod en persons uvilje til at indrømme, at de tog fejl, fordi de troede på dem.

Vi er egoistiske.

Der er tidspunkter, hvor det er en god ting at være egoistisk, men der er mange flere tidspunkter, hvor det kan få en person til at virke, som om han eller hun ikke har nogen som helst sund fornuft.

Husk vores definition af sund fornuft som den handling, der er acceptabel for flertallet af mennesker.

Det burde blive klart, hvordan det at handle egoistisk ofte er i modstrid med det, som flertallet af andre finder acceptabelt.

Mennesker i en metrovogn vil måske vende det blinde øje til den gravide kvinde, der lige er steget på, fordi de ikke ønsker at opgive deres plads, selv om de fleste vil anse det for at være det, der er sund fornuft (og det rigtige at gøre).

Og så er der emner som klimaforandringer, hvor selv de, der accepterer, at det fornuftige er at ændre deres vaner for at mindske deres miljøpåvirkning, finder det svært at gøre det, fordi a) det er svært, og b) andre mennesker ikke gør det.

Og hvad med den berusede bilist, der sætter andre menneskers liv på spil, fordi det er mere bekvemt end at skulle sørge for alternativ transport hjem (eller lade være med at drikke)?

Der er ingen sund fornuft i nogen af disse ting, og alligevel sker de alle sammen regelmæssigt.

Vores personligheder er forskellige.

Lad os endnu en gang minde os selv om, at sund fornuft ikke er noget, som alle altid vil være enige om.

Det, som én person ser som sund fornuft, kan nogle gange virke urimeligt for en anden person.

Det kan skyldes, at to personer har modsatrettede personlighedstyper.

Tag f.eks. den frie sjæl, der nyder at tage på spontane last-minute-rejser uden andet end en flybillet.

Denne frie ånd kan virke som om, at vedkommende ikke har nogen sund fornuft i øjnene på en person, der minutiøst planlægger sine ferier helt ned til en rejseplan time for time.

Og hvad med type A-personligheden, der bruger sin daglige pendling på at lægge ekstra arbejdstimer på sin telefon eller bærbare computer. De ser det som sund fornuft – at maksimere den tid, de har til rådighed.

En anden person ser det måske som sund fornuft at læse en bog eller se et program, vel vidende, at de ikke får mere i løn for det ekstra arbejde, de udfører.

Så de ser på hinanden på den anden side af toget eller bussen, ryster de måske på hovedet i vantro, men ingen af dem har hverken ret eller uret. Sund fornuft kan være et spørgsmål om perspektiv.

Så ser du, at vi alle mangler sund fornuft i nogle menneskers øjne, nogle gange.

Du tror måske, at du er undtaget fra denne regel, men det er du ikke.

Så måske er det på tide at holde op med at dømme folk, når de gør noget på en måde, der forvirrer eller frustrerer dig, og begynde at acceptere, at du også selv kan udvise en reel mangel på fornuft nogle gange.