5 stadier af kærlighed ifølge den gamle hinduistiske filosofi
Der er meget interessante historier og oprindelser om kærlighed i hinduismen (Hindu Dharma). En oprindelse fortæller, at der plejede at leve et supervæsen kendt som ‘Purusha’, som ikke havde noget ønske, begær, frygt eller nogen impuls til at gøre noget som helst, da det skabte univers var perfekt og komplet.
Derpå tog Herren Brahma, skaberen, tingene på sine hænder og delte Purusha i to. Derefter skiltes himlen fra jorden, mørket skiltes fra lyset, livet skiltes fra døden, og til sidst skiltes det mandlige fra det kvindelige. Hver af halvdelene gik derefter på en søgen efter at tilfredsstille sig selv ved at genforenes med sin anden halvdel.
Som enten mand eller kvinde på denne jord søger vi også vores anden halvdel, og denne søgen er kendt som ‘Kærlighed’. I dag er vi helt opslugt af de romantiske og seksuelle elementer: Der er datingsider til at finde “partnere”, annoncører udnytter denne “kærlighed” til at sælge alt muligt, og så er der film, der holder os på tæerne med romantisk involvering.
Men vismændene i det gamle Indien siger, at den kærlighed, vi jagter, ikke er kærlighed; i stedet er det den flygtige følelsesmæssige rus af “forelskelse”, som kan bryde sammen når som helst. De vise filosoffer blev ved med at tænke over dette emne længe før Kristus, og de udviklede ideerne på ny under genoplivningen af Bhakti Yoga i løbet af det 15. århundrede. De fandt ud af, at kærlighed gennemløber fem forskellige stadier. Disse stadier er:
Kama – sanselig trang
Lysten til at fusionere indledes med fysisk tiltrækning. Kama betyder “begær efter sanseobjekter”, hvilket normalt oversættes med “seksuelt begær”. Det er værd at bemærke, at i modsætning til jødisk-kristne myter, hvor seksuelle begær anses for at være “menneskets fald”, forbinder hinduistisk dharma ikke sex med skam, men i stedet et glædeligt aspekt af den menneskelige eksistens. Det er her Kamasutra kommer ind i billedet, som ikke kun handler om stillinger, men mere om kærlighedsfilosofi og kærlighedsspørgsmål.
De vise er enige om, at kama kan være et mål i det hinduistiske liv, men det er ikke den eneste faktor, der kan føre til helhed.
Shringara – Rapturous Intimacy
Kun sex kan opfylde fysiske begær, men der ville ikke være nogen følelsesmæssig følelse, hvis vi hengiver os til sex uden ægte intimitet og deling. Det er her, de indiske vismænd fokuserede på det følelsesmæssige indhold og udviklede en rig kontekst til at forstå stemninger og følelser.
Det er her, ‘Shringara’ blev født, som er romantik. Den erotiske tiltrækning fra blot sanselige begær vækkes, når de deler hemmeligheder med hinanden, laver kærlige navne på hinanden, leger spil, udveksler opfindsomme gaver. Denne form for fantasifuld kærlighedsleg symboliseres af forholdet mellem Radha og Krishna, hvor de var involveret i eventyr, musik, dans, poesi og mange andre romantiske gestus.
Den gamle vismand forstod imidlertid, at blot det at finde vores “soulmates” ikke ville være i stand til at løse alle vores problemer. Men det giver os dog en forsmag på noget godt, noget meget større.
Maitri – Generøs Medfølelse
Dating-siderne og -apps skriger: “Hold op med at vente på kærlighed; det er i din magt lige nu at få det til at ske.” Men kan bare et fingerstrøg eller et klik på en knap virkelig hjælpe dig på din spirituelle rejse? Måske, måske ikke.
For der er lidt kærlighed i de små ting, vi kan gøre. Det kan bare være et simpelt smil til en fremmed eller mad til en sulten. Mahatma Gandhi siger: “De enkleste venlige handlinger er langt stærkere end tusind hoveder, der bøjer sig i bøn”. Medfølelse ligesom den naturlige kærlighed, vi føler over for børn og kæledyr. “Matru-Prema”, som på sanskrit betyder moderlig kærlighed, og det er den form for kærlighed, der er mest givende og mindst egoistisk. Maitri er den moderlige kærlighed, ikke kun til din partner eller dine børn, men til alle levende væsener.
Medfølelse for alle kan være svært for alle. Derfor er der praksisser i hinduistisk og buddhistisk dharma, der kan hjælpe dig med at udvikle denne evne. Og når du er mere medfølende med alle, bliver du endnu mere medfølende med din partner.
Bhakti – upersonlig hengivenhed
Medfølelse er blot en start og ikke et endeligt gummistempel. De gamle vismænd gik ud over den mellemmenneskelige kærlighed og forestillede sig en form for kærlighed, der udvidede sig til hele skabelsen. Denne vej til at finde denne kærlighed er kendt som “Bhakti Yoga”, hvor du ikke kun dyrker kærligheden til andre, men også til kærligheden til Gud. Kærligheden til Gud behøver ikke at være den Gud, som vi bruger i det sædvanlige selv. Det kan være den højeste form for venlighed, sandhed eller retfærdighed. Mennesker som Dalai Lama, Nelson Mandela var alle passionerede og engagerede i disse højeste former for sandhed, venlighed og retfærdighed.
Atma Prema – betingelsesløs selvkærlighed
Der er en cyklus i alting. Den kærlighed, der startede med at rettes mod andre, rettes så igen mod det indre – mod selvet. Atma Prema kan oversættes som selvkærlighed. Den indiske mystiske poet Kabir siger: “Den flod, der flyder i dig, flyder også i mig”. Det betyder, at det, vi ser i andre, ser vi andre i os selv.
Når vi opnår selvkærlighed, anerkender vi, at vi alle er ét, idet vi anerkender, at vores genetiske arv og opdragelse har ringe værdi i skelnen af vores selv. Det sande selv er alt. Rui siger:
Jeg, du, han, hun, vi –
i de mystiske elskendes have,
det er ikke sande distinktioner.
Atma-Prema fører os til at forstå, at vi er en del af Purusha, og at vi er børn af det højeste. Når vi således elsker os selv og andre på den dybeste måde, kender kærligheden ingen grænser og bliver således ubetinget.
Kærlighed til sidst
Så foreslår de gamle filosoffer i den hinduistiske dharma disse fem stadier af en elskendes rejse som gensidigt udelukkende, og at vi ikke behøver at give afkald på fysisk kærlighed og romantik for at forfølge den højere kærlighed. Når vi udvikler os i disse fem stadier, frigør vi os fra tilknytningen til kun fysisk romantik og kan således leve kærlighed på den mest betingelsesløse måde.
(Sidst opdateret den: 13. februar 2021)