4 forfriskende øltyper at drikke i foråret
Chris-Shott18 maj 2016
Foråret er en undervurderet tid at være øldrikker i Amerika. De sæsonbestemte udgivelser mangler efterårsbryggeriernes malteagtige tyngde eller vinterøllernes klistrede kompleksitet, for slet ikke at tale om emballagens rigdom. Et sneklædt landskab eller en brølende ild er nok til vinterudgivelser, en bunke flerfarvede blade eller en klynge græskar til efterårsudgivelser – hvordan skal et bryggeri kunne formidle “forår” i en enkelt etiket?
Hvad angår sæsonen lige efter foråret, er det let at forestille sig den. Sommerøl er nemt. Sommer er ferie. Sommer er flip-flops og grillfester på terrassen. Strande. Solbeskinnede udsigter. Folk forstår sommer. Foråret er ofte blot optakt.
Der er dog øl, som er særligt behagelige i disse lidt varmere måneder. De er ikke nødvendigvis sæsonudgivelser, og måske heldigvis er de det. Forårsmånederne synes at være blevet en losseplads for bryggerier, der er usikre på, hvor de skal smide deres mest eksperimentelt ufarlige bryggerier.
Reklame
I stedet udspringer forårets perfekte øl af bestemte stilarter. Og disse stilarter er i det store og hele ikke så tunge i munden eller så alkoholstærke som de efterårs- og vinterbier, der har domineret det foregående halve år. De er også generelt lysere i farven – og lettere på maven.
Her er fire af disse stilarter, som du skal drikke dybt af, inden det bliver for varmt.
Helles
Helles
Denne stilart opstod som et tysk svar på pilsnerens fremmarch i raketfart i slutningen af det 19. århundrede fra det daværende Østrig-Ungarn. Spaten Brewery i München udsendte den første helles i slutningen af marts 1894 og var usikker på, om tyskerne, der var vant til mørkere og tungere varer i årevis, ville tage en lettere farvet og lettere smagende lagerøl til sig.
Det ville de.
Helles – omtrent “en lysere” på tysk – er pr. definition ikke særlig humlet eller bitter. Det er i stedet meningen, at den skal være maltsød og eminent drikkelig, let som en leg i maven. Helles er også, som det er blevet sagt, i princippet den eneste ølstil for dem, der siger, at de ikke rigtig kan lide øl.
Dets alkoholvolumen falder generelt fra omkring 4 procent til 6 procent, hvilket gør helles til en positiv session til sløve eftermiddage i maj.
Anbefales: Queen City Brewery South End Lager; Victory Helles Lager; Cigar City Hotter Than Helles
Pilsner
Med hensyn til den mægtige pilsner fra den nu tjekkiske by Pilsen er der kommet så mange versioner af den, at det i dag er svært at forstå, hvor revolutionerende pilsneren var, da den blev født i begyndelsen af 1840’erne.
Idet indtil pilsneren var langt de fleste øl, der blev produceret, mørkere, tungere ales – tænk på stouts og en anden opfindelse fra det 19. århundrede, portere – eller de var i det mindste tågede, især dem, der var lavet på hvede. Klar, ren, sprød – det var ikke adjektiver, der blev brugt om øl dengang. Så kom pilsneren og dens klare, gyldne farve og dens rene, sprøde, næsten krydrede smag, og spillet ændrede sig hurtigt.
Det mest kendte pilsnermærke er Budweiser, men lad os bare velvilligt sige, at det nok ikke er det bedste eksempel. Der findes masser af bedre pilsnere, vidunderligt direkte, ligefremme iterationer af den tjekkiske blockbuster. Disse mærker gør pilsner til stilen for folk, der bare gerne vil have en øl, uden at det er for meget pynt og uden det høje alkoholindhold. De fleste pilsnere vil efterligne helles i deres ABV-procent.
Anbefales: Lagunitas Pils; Oskar Blues Mama’s Little Yellow Pils; Two Roads Ol’ Factory Pils
Cream Ale
Creme ale er en af kun tre øltyper, der er født i USA, og er let fyldig og let bitter, men langt mindre bitter end de fleste andre ales, især den herskende craft-ølstil India pale ale. Cream ales har også en næsten brødagtig smag og bør have en langvarig sødlig afslutning.
Stilen opstod i slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede som et amerikansk svar på kolsch, der selv var et tysk svar på den tjekkisk-fødte pilsner (se nedenfor – så meget af øltyperne er Six Degrees of Separation). Bryggerne brugte tilsætningsstoffer som majs og ris til at lette fylden i det, der normalt ville være blevet til en konventionelt tykkere og mere fyldig øl. Cream ales blev også gæret og lagret ved køligere temperaturer end deres fætter og kusiner.
Det færdige produkt? Den lettere smagende, næsten søde øl med en ABV på omkring 5 procent.
I en periode fra begyndelsen af 1960’erne var cream ale den bedst sælgende ale-stil i et Amerika, der var vild med pilsnerlagere som Budweiser. Dette salgsopsving skyldtes næsten udelukkende den million tønder cream ale, der hvert år blev produceret af det Rochester, New York-baserede Genesee Brewing Co. i New York.
Dette salg aftog, især i lyset af de sene 1970’eres fremgang for light beer, en anden amerikanskfødt ølstil. Cream ales er dog meget moderne igen, og Genesee’s signatur er igen bredt tilgængelig.
Anbefales: New Glarus Spotted Cow; Sixpoint Sweet Action; Terrapin Golden Ale
Kolsch
Som cream ale er kolsch en anden form for ale-møder-lager-stil. Og ligesom helles blev den født i det nuværende Tyskland – i dette tilfælde i Köln – i det 19. århundrede som et svar på pilsnerens fremgang. Kolsch blev også mere eller mindre det tyske svar på den engelske pale ale.
Af de fire stilarter, der er nævnt her, er kolsch sandsynligvis den mest fyldige. Den fremstilles på stort set samme måde som cream ale: en ale, der er gæret og lagret ved køligere temperaturer. Den mangler dog cream ale’s sødme, eller for den sags skyld helles’ens sødme, og vil fremstå mere krydret og næsten stikkende, men i sidste ende ren i eftersmagen.
Som alle de andre stilarter her vil kolsch hælde en slags strågylden-gylden farve og vil ligge i den lavere ende af ABV-spektret (i hvert fald efter amerikansk standard). Den skal også smage sprødt forfriskende, hvilket er grunden til, at mange anbefaler den til de varmere sommerdage. Vi siger, at du skal begynde nu.
Anbefales: Saint Arnold Fancy Lawnmower; New Holland Full Circle; Ballast Point Yellowtail
Tom Acitelli er forfatter til bogen The Audacity of Hops: The History of America’s Craft Beer Revolution. Hans seneste bog, American Wine: A Coming-of-Age Story, er finalist til James Beard Award 2016 for bedste drikkevarebog.