Hvis James Allen havde ret, så er vi i store problemer.

Han sagde: “Et menneske er bogstaveligt talt det, han tænker, idet hans karakter er den fuldstændige summen af alle hans tanker.”

Vi er i store problemer, fordi vi aldrig har kontrol over vores tanker. Tror du ikke på mig? Prøv dette enkle eksperiment:

Hvad du end gør, så tænk ikke på en hvid bjørn. Kom nu, luk dine øjne, slap af, men tænk ikke på en hvid bjørn.

Så, hvad skete der? Højst sandsynligt blev du overvældet af tanker om en hvid bjørn.

Det hvide bjørneparadoks er blot et eksempel på, hvor lidt kontrol vi har over vores sind. Hvis tankerne definerer vores karakter, og vi ikke har nogen kontrol over, hvilken tanke der opstår næste gang, betyder det så, at vi ikke har nogen kontrol over, hvem vi bliver?

Indtil for nylig lå svarene på sådanne spørgsmål under filosofiens eller religionens paraply. Men de seneste fremskridt inden for neuroimaging-teknologier har ændret paradigmet.

“Mens det nogle gange føles, som om alle vores tanker er en uophørlig strøm af ubrugeligt pladder, er virkeligheden, at vores mest nyttige tanker som regel er tavse.

Der er tre typer tanker, som vores hjerne producerer: indsigtsfulde (bruges til problemløsning), erfaringsbaserede (fokuseret på den aktuelle opgave) og uophørlige (pladder).

Disse typer er så markant forskellige fra hinanden, at de forekommer i forskellige dele af vores hjerne.”~ Solve for Happy af Chief Business Officer for Google X

Insigtsfuld tænkning hjælper os med at lave langsigtet planlægning og problemløsning. Oplevelsestænkning bringer vores opmærksomhed på vores sanser såsom vores syn, lyd og følelse. Begge disse typer tænkning er afgørende, når vi skal navigere i den virkelige verden.

Incessant tænkning tjener imidlertid ingen nytte. Den skaber unødig lidelse. Når vi engagerer os i uophørlig tænkning, vil opmærksomheden blive tiltrukket af det, der er mest problematisk i øjeblikket. Den vil fokusere på en reel eller imaginær smerte, på nyligt opstået nag eller langvarige frustrationer. Uophørlig tænkning hænger også sammen med psykiske lidelser som depression, angst og skizofreni.

For at fungere godt i den moderne verden er vi nødt til at skelne mellem det, der arbejder for os, og det, der arbejder imod os. Erfaringsbaseret og indsigtsfuld tænkning arbejder for os. Uophørlig tænkning arbejder imod os.

“Din hjerne producerer tanker, som en biologisk funktion, for at tjene dig. Og at opdage, at hver af disse typer af tanker sker i helt separate hjerneområder betyder, at vi kan trænes til at bruge den ene type mere end den anden.”

Vi har brug for meget opmærksomhed på nuet, når vi udfører opgaver, og vi har også brug for problemløsning. Det er meget nyttige funktioner.

Det, vi ikke rigtig har brug for, er tankens narrative komponent, den ubrugelige, endeløse snak – den del, der får os til at føle os lidt skøre og holder os fanget i lidelse.

Specifikke elementer kan være forskellige, men den endeløse strøm af snak er noget, vi alle har til fælles. Den bekymrer os for det, der endnu ikke er kommet; den nedgør os; den disciplinerer os; den argumenterer, kæmper, debatterer, kritiserer, sammenligner og stopper sjældent nogensinde op for at tage en dyb indånding. Dag efter dag lytter vi til den, mens den taler og taler.” ~ Solve for Happy af Chief Business Officer for Google X

Mekanikken bag uophørlig tænkning

Når vi bliver udløst af en følelsesladet tanke, har den en tendens til at blive i vores sind i lang tid. Hvis du ser nøje efter, kan du observere den perverse strategi, hvormed den bliver i vores sind:

Vi gentager de samme tanker gentagne gange som en galning!

Virkeligheden er, at hvis du går ned ad gaden, er næsten alle, du ser, ved at tale med sig selv i deres hoved. De dømmer konstant alt, hvad de ser. De afspiller film af ting, der skete for dem i går. De lever i fantasiverdener om, hvad der vil ske i morgen. De er bare trukket ud af den basale virkelighed.

Lad os være ærlige, hvis vi begyndte at udtrykke de tanker, vi har i hovedet, ville vi blive låst inde på en psykiatrisk institution. Men når vi gør det i vores hjernes privatliv, virker det på en eller anden måde normalt.

“Forestil dig, at du befinder dig på et offentligt sted og tilfældigvis ser en fremmed mand finde sine egne tabte solbriller. Han udbryder, som du måske gør: “Der er de!” og snupper dem fra bordpladen. Et stik af forlegenhed går ofte gennem alle parter i sådanne øjeblikke, men når ytringen er begrænset til en kort sætning og skyldes en så uskyldig begivenhed, har den talende ikke gjort noget usædvanligt, og de omkringstående er endnu ikke grebet af frygt.

Forestil dig imidlertid, at denne person fortsætter med at tale højt til sig selv: “Hvor troede du, at de var, din idiot? Du har vandret rundt i denne bygning i ti minutter. Nu kommer jeg for sent til min frokost med Julie, og hun kommer altid til tiden!”

Manden behøver ikke at sige et ord mere for at sikre vores evige mistillid til hans evige evner. Og alligevel er denne persons tilstand ikke anderledes end vores egen – det er præcis de tanker, vi kan tænke i vores eget sind.”~Waking Up af Sam Harris PhD – Cognitive Neuroscience

Stepping out of the trance

Medmindre vi bryder trancen af uophørlig tænkning, vil vi for evigt forblive fanget i vores sind. Det er dog ikke så svært, som du måske tror. For de fleste af os er det naturligt at skifte tankemåde, vi gør det hele tiden.

“Forestil dig for eksempel, at nogen har gjort dig meget vred – og netop som denne mentale tilstand synes at have taget dit sind helt i besiddelse, modtager du et vigtigt telefonopkald, som kræver, at du tager dit bedste sociale ansigt på. De fleste mennesker ved, hvordan det er at slippe den negative sindstilstand pludselig og begynde at fungere i en anden tilstand. Selvfølgelig bliver de fleste derefter hjælpeløst viklet ind i deres negative følelser igen ved næste lejlighed.

Bliv følsom over for disse afbrydelser i kontinuiteten af dine mentale tilstande. Du er deprimeret, lad os sige, men bliver pludselig rørt til latter af noget du læser. Du keder dig og er utålmodig, mens du sidder i trafikken, men bliver så opmuntret af et telefonopkald fra en nær ven. Det er naturlige eksperimenter i skiftende humør. Læg mærke til, at pludselig at være opmærksom på noget andet – noget, der ikke længere understøtter din nuværende følelse – giver mulighed for en ny sindstilstand. Læg mærke til, hvor hurtigt skyerne kan skilles. Det er ægte glimt af frihed.” ~Waking Up af Sam Harris PhD – Kognitiv neurovidenskab

Hvis vi kan lære at afbryde tankeløs tænkning, kan vi bryde ud af lænkerne i den negative løkke. Problemet er ikke tænkning. Det er at tænke uden at vide, at man tænker. Problemet er den uophørlige tænkning. Det er tankeløshed.

A-B-C-tilgangen blev skabt af Dr. Albert Ellis for at hjælpe patienter med at bryde ud af den uophørlige tænkning. Den blev derefter tilpasset af Dr. Martin Seligman, der betragtes som faderen til den positive psykologi. Ifølge Seligman har et negativt loop 3 komponenter

• Modgang: Vi møder modgang, når vi står over for en ugunstig begivenhed.
• Overbevisninger: Vi skaber derefter fortællinger om modgangen, som bliver vores overbevisninger.
• Konsekvenser: Disse overbevisninger påvirker så det næste, vi gør, så de bliver til konsekvenser.

Her er et eksempel – du råber af din assistent, fordi hun har glemt at udskrive en vigtig rapport før dit møde (modgang). Derefter tænker du: “Jeg er en virkelig elendig chef” (Overbevisning). Derefter præsterer du dårligt under dit møde, fordi din selvtillid er faldet (konsekvenser).

Det centrale punkt opstår mellem modgang og tro. Når du møder modgang, er det den fortælling, du skaber, der styrer dine overbevisninger. Hvis du lader uophørlig tænkning styre fortællingen, vil den altid drive mod negativitet, det er bare sådan vores sind er skruet sammen. Nøglen til at bryde det negative loop er at afbryde mekanismen for trosdannelse. Der er to måder at afbryde vores vanemæssige uophørlige tænkning på:

• Skift til indsigtsfuld tænkning
• Skift til erfaringstænkning

Skift til indsigtsfuld tænkning

Martin Seligman anbefaler “disputats” som et redskab til at skifte til indsigtsfuld tænkning. Når du møder en modgang og bemærker, at der dannes negative overbevisninger, skal du argumentere med dig selv. Du skal især kigge efter de fejlagtige antagelser. Her er et eksempel:

Vanskeligheder: En kollega kritiserede min produktidee foran holdet på vores ugentlige møde.

Tro: Hun har ret; det var en dum idé. Jeg har ikke meget fantasi, og nu kan hele holdet se, hvor ukreativ jeg er, og nu kan hele holdet se, hvor ukreativ jeg er. Jeg skulle aldrig have sagt noget!

Konsekvenser: Jeg følte mig dum og sagde ikke noget resten af mødet. Jeg har ikke lyst til at deltage i nogen af de andre teammøder i denne uge, og jeg har allerede lavet en undskyldning for at undgå mødet i morgen.

Disputation: Jeg overdriver det her. Min kollega havde al mulig ret til at kritisere min idé; det var ikke noget personligt, og hendes kritik var helt korrekt. Hun roste endda min kreative tankegang, da mødet var slut. Jeg skal bare tænke mine idéer lidt bedre igennem næste gang.

Skift til erfaringstænkning

Men at ræsonnere med uophørlige tanker fører ofte bare til at grave et dybere hul af negativitet.

Skift til erfaringstænkning er et mere kraftfuldt alternativ. Ved at fokusere på vores sanser, vores åndedræt, lugt, berøring, lyd og syn slukker vi for den uophørlige tænkning.

Dr. Ellen Langer, der er socialpsykolog ved Harvard University, betragtes som pioner inden for mindfulness i Vesten. Ifølge hendes forskning kan vi flytte vores fokus ved at oversvømme sindet med ting, som det ikke kan vurdere eller dømme – ting, som det kun kan observere. Sådan beskriver hun det:

Diriger din opmærksomhed uden for dig selv. Iagttag lyset i rummet, vær opmærksom på det, der ligger på dit skrivebord, fange duften af kaffe, der perkolerer i køkkenet, læg mærke til træets korn på bordet, eller lyt til de fjerne lyde af biler på gaden. Lad ikke noget gå ubemærket hen. Læg mærke til hver eneste lille detalje omkring dig. Det er det, du plejede at gøre som nyfødt barn. Bare observer.

Jeg bruger nogle gange en modificeret version af denne fremgangsmåde, hvor jeg begynder at navngive objekter i mit sind, efterhånden som jeg lægger mærke til dem:

Bord, kaffe, køkken, træ, bord, bil, klimaanlæg, kølig luft….

Og før du ved af det, forsvinder den uophørlige tanke. Fordi hjernen er forfærdelig til at multitaske, er den nødt til at stoppe al tidligere tænkning for at optage ny information. Hvis de nye oplysninger behandles i et andet område af hjernen, er det usandsynligt, at du vil falde tilbage i den uophørlige tænkning.

Når du først begynder at træne dit sind på denne måde, kan det virke svært at slippe af med den uophørlige tanke. I det øjeblik du holder op med at lægge mærke til ting, bringer din hjerne den tidligere tanke tilbage. Men med tilstrækkelig øvelse kan du træne dig selv til at bryde ud af den uophørlige tænkning. Du kan efterhånden stirre på de uophørlige tanker og sige: “Det lyder irrationelt og skadeligt! Gå væk og bring mig noget, der er værd at tænke på.”

Færdigheden til at bryde den uophørlige tankeslus er ikke blot en teknik til stressreduktion. Den kan forandre dit liv.

“Vores sind er alt, hvad vi har. De er alt, hvad vi nogensinde har haft. Og de er alt, hvad vi kan tilbyde andre. Dette er måske ikke indlysende, især ikke når der er aspekter af dit liv, der synes at have behov for forbedring – når dine mål er urealiserede, eller du kæmper for at finde en karriere, eller du har relationer, der skal repareres.

Men det er sandheden. Hver eneste oplevelse, du nogensinde har haft, er blevet formet af dit sind. Ethvert forhold er så godt eller dårligt, som det er, på grund af de involverede sind.

Hvis du er evigt vred, deprimeret, forvirret og ukærlig, eller hvis din opmærksomhed er et andet sted, vil det være ligegyldigt, hvor succesfuld du bliver, eller hvem der er i dit liv – du vil ikke nyde noget af det.” ~ Waking Up af Sam Harris PhD – Cognitive Neuroscience

Anticipating awful things in the future or ruminating about moments from the past is neither useful nor instructive. Denne langvarige forlængelse af smerte er en alvorlig fejl i vores system. Hvis den ikke kontrolleres, vil den opsluge vores sind, forme vores karakter og gøre os til nogen, som vi aldrig ville ønske at blive. Inden længe vil den åbne en ydmygende kløft mellem vores faktiske selv og vores ønskede selv.

Opgradering af vores karakter starter med en opgradering af vores tænkning. Lad være med at give uophørlig tænkning magt til at kontrollere dig og definere, hvem du er. Vores tankegang bør være en tjener og et værktøj, ikke vores herre.

Bibliografi

• http://news.harvard.edu/gazette/story/2011/01/eight-weeks-to-a-better-brain/
• https://www.mindtools.com/pages/article/abc.htm
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25938726
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25904238
• http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0091102
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25075275
• https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22578721
• https://www.farnamstreetblog.com/wp-content/uploads/2017/02/Naval-Ravikant-TKP.pdf