Oxygen har en naturligt forekommende NMR-aktiv kerne, 17O. Den har et spin på 5/2 og er derfor quadrupolær, hvilket giver brede signaler selv for de mindste molekyler, som bliver for brede til at kunne observeres i et højopløsningsspektrometer selv for mellemstore molekyler. Isotopen 17O har en meget lav naturlig hyppighed på 0,038% kombineret med en relativt lav modtagelighed og kan derfor kun observeres ved høje koncentrationer (mindst molært) eller når den er beriget (meget dyrt, i øjeblikket over $1000/mL H217O, for slet ikke at tale om noget mere kompliceret). 17O har et meget bredt kemisk forskydningsområde, hvilket for små molekyler delvist kompenserer for de brede signaler. Hver type signal har et karakteristisk kemisk forskydningsområde (fig. 1, 2).

Fig. 1. Kemiske forskydningsområder for 17O NMR

Fig. 2. 17O-NMR-spektrum af D2O (peak til venstre) og CD3OD (til højre)

Egenskaber ved 17O

(Klik her for forklaring)

Sikkerhedsanmærkning

Nogle af de materialer, der er nævnt her, er meget farlige. Spørg en kvalificeret kemiker til råds, før du håndterer dem. Kvalificerede kemikere bør tjekke den relevante sikkerhedslitteratur, før de håndterer eller giver råd om ukendte stoffer. NMR-opløsningsmidler er giftige, og de fleste er brandfarlige. Især D2O er giftigt.