Har du nogensinde hørt ordsproget: “Der er mere end én måde at knække et æg på”?

For den fleksible sproglærer er det helt sikkert tilfældet.

De kan snildt sno sig gennem udfordringerne i undervisningen som Jackie Chan.

De har det sjovt med alle de tilfældige rekvisitter, der tilfældigvis er i syne, og kommer med nye ideer i en fart.

Vil du gerne være så adræt og fleksibel, at du kan overvinde enhver udfordring, der dukker op i klasseværelset?

Vil du gerne være den lærer, som eleverne henvender sig til, når de virkelig gerne vil lære?

Så skal du være bekendt med de gennemprøvede undervisningsmetoder, der har været under udvikling, lige siden kridt blev opfundet. I dette indlæg ser vi på 10 af dem. Brug dem rigtigt, og bliv den bedste lærer, du kan være.

Men før vi går ind på tilgange, ser vi først på fire forskellige teoretiske retninger for sprogundervisning, som bakker dem op og støtter dem.

Download: Dette blogindlæg er tilgængeligt som en praktisk og bærbar PDF-fil, som du kan tage med dig overalt. Klik her for at få en kopi. (Download)

Hvordan de forskellige tilgange adskiller sig?

De tilgange, der vil blive præsenteret her, har overordnede antagelser og filosofier, som de er baseret på.

Kort sagt, de er, som de er, på grund af et sæt overbevisninger, som deres fortalere har.

De forskellige undervisningstilgange i dette indlæg kan inddeles i fire teoretiske retninger: strukturelle, kognitive, psykologiske og funktionelle.

Lad os se kort på hvert perspektiv.

• Strukturelle

Strukturelle tilgange mener, at sprog kan reduceres til et sæt af byggesten, der kan læres. Der findes regler, kendt som grammatik og syntaks, der styrer, hvordan man kombinerer disse grundelementer. Disse regler kan læres udenad for at opnå et højt niveau af færdigheder i et sprog.

Nogle fortalere vil endda gå så langt som til at sige, at der er en forudbestemt rækkefølge, som et sprog skal læres i. Grammatiklærebøger er det mest anvendte materiale i denne kategori.

• Kognitiv

Det kognitive perspektiv på at lære et sprog sætter den lærende helt i centrum for det hele. Kognitive tilgange søger at besvare spørgsmål som f.eks: Hvordan kan man effektivt lære et sprog? Hvordan kan man gøre et sæt ord i ordforrådet mindeværdigt og få dem indlejret i langtidshukommelsen?

I henhold til denne form for tilgang er teknikkerne, strategierne og selv rækkefølgen af lektioner lærerstyrede og kan ikke fastlægges på forhånd. At lære et sprog er en bevidst, rationel, informationsbearbejdende begivenhed.

• Psykologisk

Her ses sprogindlæring gennem spørgsmål som den lærendes motivation og forudsætninger, et lokaliseringsstedets konduktivitet for læring, lærer-elev-dynamikken, stressniveauer osv. Er læreren støttende nok over for eleverne? Er dynamikken i klasseværelset fremmende eller hæmmende for tilegnelsen af sproget?

Mange indsigter i denne kategori er lånt fra rådgivning og socialpsykologi.

• Funktionel/kommunikativ

Funktionelle tilgange lægger ofte vægt på talesprog frem for skriftsprog og bekender sig til, at sprog ikke er et sæt grammatiske regler, men snarere et redskab til kommunikation. Dette har enorme konsekvenser for de typer af aktiviteter eller de anvendte materialer.

Alt, der ligger uden for rammerne af formidling af meningsfuld information, er blot unødvendig komplikation. Kommunikative tilgange undgår ofte grammatikbøger til gengæld for taleøvelser og spørgsmål-og-svar-interaktioner, hvor eleverne får en fornemmelse af, hvordan det virkelig er at tale sproget i en samtale.

Disse fire tilgange sigter alle mod det samme: at give eleverne de værktøjer, de har brug for til at bruge sproget sammen med rigtige modersmålstalere samt til at forstå modersmålstalere i samtaler eller i videoer som dem fra FluentU.

Nu da vi kender de fire brede kategorier, som tiltagene er baseret på, vil vi som det næste diskutere de tilgange, der kan animere de begivenheder, der sker i klasseværelset.

Husk på, at hver aktivitet ikke nødvendigvis falder pænt ind under én kategori. Den kan blande to eller flere af disse kategorier. Faktisk kan du vedtage en tilgang og tilføje elementer fra ikke-relaterede kategorier til den!

Bottom line, bliv ikke streng med hensyn til, hvordan disse tilgange anvendes i klasseværelset, men vær blot opmærksom på, hvad de er, og hvordan de bedst anvendes.

10 afprøvede, testede og pålidelige tilgange til sprogundervisning

Du vil sikkert bemærke, at tilgange har nogle interessante relationer med hinanden. De overlapper, støtter, supplerer og endda modsiger hinanden.

Det er sikkert at sige, at ingen enkelt tilgang kan besvare alle alle læreres spørgsmål, så det er i din bedste interesse at være åben nok til at prøve dem alle og begynde at se, hvilken tilgang der fungerer bedst i hvilke situationer.

De har alle deres egne fordele og ulemper. Det er op til dig som lærer at bruge den rette tilgang til at få arbejdet gjort i betragtning af dit unikke klasseværelse og udvalg af elever.

Grammatik-oversættelsestilgang

Dette er scenen: En lærer står foran klassen og siger til sine elever, at de skal slå op i deres lærebøger i kapitel fire, “Verber og tempus”. Hun skriver på tavlen de forskellige måder at danne verbernes datid på. Hun opregner de generelle regler, og denne liste bliver straks efterfulgt af – du har gættet det – undtagelserne fra reglerne, de særlige tilfælde, som gør grammatik så spændende.

Dette er den klassiske måde at undervise i sprog på. Den begyndte som en metode til at undervise latin og græsk og blev generaliseret til at undervise ethvert andet sprog. Grammatik-oversættelsesmetoden bruger elevernes modersmål til at undervise i målsproget.

Hvis du er over 30 år, nogensinde har lært sprog via lærebogen eller har brugt mange aftener på at lære en liste med 30 fremmedord udenad, har du oplevet Grammatik-oversættelsesmetoden.

Grammatik og ordforråd læres udenad. Der gives masser af skriftlige eksempler og øvelser, hvor grammatiske regler overholdes elegant:

Hunden er sort.

Kattene er søde.

Ansatsen har et stærkt strukturelt grundlag, og der lægges vægt på korrekt brug af grammatik, uanset stof eller kontekst. Grammatik-oversættelsestilgangen er bedst, når målet er, at eleverne skal kunne læse/skrive målsproget samt værdsætte dets litteratur.

Direkte tilgang

Okay, vend Grammatik-oversættelsestilgangen på hovedet. Hvad får man?

Det er rigtigt. Vi har den direkte fremgangsmåde. Det er et svar på Grammatik-oversættelsesskolen, og denne gang lægges der i stedet for den skriftlige form vægt på det talte sprog og udviklingen af mundtlige færdigheder.

Grammatik undervises ikke eksplicit, men læres induktivt af eleverne gennem gentagen eksponering for det talte sprog. Aktiviteter som pantomiming, ord-billedassociation, spørgsmål-svar-mønstre, dialoger og rollespil giver eleverne mulighed for selv at finde ud af reglerne. Og gode nyheder for dine elever – der er ingen grammatikøvelser eller analyser af skriftlige sætninger.

Oh, og forresten bruges der kun målsproget i undervisningen. Det er en vigtig ting. Som lærer vil du ikke bruge elevernes modersmål til at undervise i begreber. Lytning og forståelse bliver således centrale i denne tilgang. Der er ingen ordlister, som man skal lære udenad, men der er en masse ord og sætninger, som man skal lytte efter og blive mere fortrolig med.

Sammenlagt set ville det ikke være svært at forstå, hvorfor den direkte tilgang også er blevet kaldt “den anti-grammatiske metode” og “reformmetoden”.”

Læsningstilgang

Dette er en meget specifik tilgang, der er designet til en specifik type sprogindlærer.

Den type kursist, der sætter mest pris på denne metode, har sandsynligvis aldrig til hensigt at interagere med modersmålstalere på målsproget. Hun er måske en ph.d.-studerende i psykologi, der studerer tysk for at forstå eksperterne inden for sit felt. Eller hun kan være en kokkeelev, hvis eneste ønske er at lave masser af lækker mad og forstå de franske teknikker i sin gastronomibog.

En elev som denne har kun brug for én sproglig færdighed: Læseforståelse.

Så man afskaffer udtale og dialoger. Ordforrådsord læres i kontekst. Den smule grammatik, man lærer, skal være orienteret mod at forstå et stykke læsning. Du skal undervise i elementer som konjunktioner, der knytter sætninger og sætninger sammen, og negation, der ændrer betydningen af en sætning med 180 grader.

I Reading Approach anvendes indlæring af et sprog som et middel til et højere mål. Denne tilgang har både strukturelle og funktionelle underlag.

Audiolingual Approach

Denne tilgang er også kendt som “The Army Method”. På højdepunktet af begivenhederne under Anden Verdenskrig var militærpersonale nødt til at lære både de allieredes og fjenders sprog, mens de fejede gennem felterne i Europa og Asien.

Denne tilgang, som blomstrede i 50’erne og 60’erne, handler om strukturelle mønstre. Fortalere mener, at et sprog kan reduceres til et grundlæggende sæt af lyde. Kombiner dem, og du har talte ord. Disse ord bliver, når de bliver fonetisk sammenføjet, til sætninger og senere til sætninger.

I modsætning til læsetilgangen prioriterer den audiolingvistiske tilgang den talte form højere end den skriftlige form. Undervisningen foregår generelt på målsproget.

Aktiviteter som rollespil er dialoger, der indøves i eleverne, indtil de får den rette udtale og rytme. Og fordi audiolingvisme låner fra den behavioristiske psykologiskole, undervises sprog gennem et system af forstærkning.

Et enkelt ord som “Godt!” med et klap på skulderen, et klap fra klassen, en stjerne på hendes papir er nogle af de forstærkninger, der bruges. (Sidebemærkning: Hvordan kan vi vide, om noget er en “forstærkning”? Svar: Hvis det får eleverne til at føle sig godt tilpas med sig selv eller med situationen, så er det en.)

Misforståelser på den anden side bliver hurtigt, men forsigtigt korrigeret. Slutmålet er at danne sproglige talevaner gennem korrekte gentagelser.

Kommunikativ tilgang

Hvad ville det gavne nogen af dine elever, hvis de kender alle de forskellige måder at bøje et verbum på, men ikke formår at kommunikere et sammenhængende budskab?

Kommunikation er i bund og grund grunden til sprog, og den kommunikative tilgang søger at udvikle de færdigheder, der sætter eleverne i stand til at indgå i meningsfuldt samarbejde med hinanden.

Interaktive aktiviteter er kendetegnende for denne tilgang. Som lærer er det dit ansvar at give eleverne så mange muligheder som muligt for at give og modtage meningsfuld kommunikation. Du kan f.eks. lade eleverne præsentere sig selv og fortælle om deres hobbyer ved hjælp af målsproget. I stedet for blot at præsentere sproget giver du dem en opgave, som kun kan løses ved at bruge målsproget.

Skellen mellem udsagn, der deles i en runde show and tell, og udsagn, der findes i lærebøger, er, at førstnævnte er meget mere meningsfulde for dine elever. De er målrettede og indgår i en sammenhæng – ikke en liste af uoverensstemmende sætninger, der bruges til at illustrere en grammatikregel. Der bruges autentiske materialer i ny og næ.

En plakat, der reklamerer for en koncert, eller en flyer om et kæmpe udsalg i et indkøbscenter kan være frugtbar jordbund for læring. I den kommunikative tilgang oplever eleverne målsproget, som det opleves af modersmålstalere.

6. Den tavse måde

Forestil dig en lærer, der taler så lidt som muligt.

Du kan tro, at det er mere end en fantasi. Fortalere for denne “alternative” tilgang mener, at for meget undervisning nogle gange kan stå i vejen for indlæringen. Man hævder, at eleverne lærer bedst, når de opdager i stedet for blot at gentage, hvad læreren har sagt.

The Silent Way bruger stilhed som et undervisningsredskab. Dine elever kan føle, at du giver dem en tavs behandling, hvis du ikke holder tingene venligt og forklarer processen for dem. Du opmuntrer dem virkelig til selv at føre ordet.

Du opmuntrer eleverne til at være uafhængige, til at opdage og finde ud af sproget selv. At lære målsproget ses derfor som en kreativ, problemløsende proces – en engagerende kognitiv udfordring.

Så hvordan underviser man i stilhed?

Da man taler så lidt som muligt, er man nødt til at anvende masser af gestik og mimik for at kommunikere med sine elever. Du kan også bruge rekvisitter.

En almindeligt anvendt rekvisitmulighed er Cuisenaire-stænger – stænger af forskellige farver og længder. I en engelskundervisning kan du f.eks. tage en hvilken som helst stang op og sige “rod”. Tag en anden, peg på den og sig “rod”. Bliv ved med at gentage, indtil eleverne forstår, at “rod” henviser til de genstande, der er foran dem.

Pluk derefter en grøn en og sig: “green rod”. Med en ordbesparelse kan du pege på noget andet grønt og sige “grøn”. Bliv ved med at gentage, indtil eleverne forstår, at “grøn” henviser til farven.

Sprogindlæring i fællesskab

Det kaldes sprogindlæring i fællesskab, fordi klassen lærer sammen som én enhed. Ikke ved at lytte til den samme forelæsning, men ved at interagere på målsproget. Lærerens rolle er en rådgiver, en guide, en opmuntrer.

Her er, hvad der kan ske i en innovativ CLL-klasse: Eleverne sidder i en rundkreds. Fordi tilgangen er elevstyret, er der ingen fastlagt lektion for dagen. Eleverne bestemmer selv, hvad de ønsker at tale om. En eller anden siger måske: “Gutter, hvorfor taler vi ikke om vejret?” Den pågældende elev vender sig så til læreren (som står uden for cirklen) og beder om en oversættelse af sit udsagn. Læreren, der fungerer som facilitator, giver ham oversættelsen og beder ham om at sige den højt. Hun vil samtidig vejlede hans udtale. Klassen, der lytter til læreren og eleven, lærer allerede af interaktionen.

Når læreren er tilfreds med, at den første elev har fået den rigtige udtale, vil hun aflevere sit udsagn til gruppen igen. (Der står en optager klar til at optage den første linje af samtalen.)

Efter det kan en anden elev måske sige: “Jeg var nødt til at have tre lag på i dag.” Hun henvender sig så til læreren for at få hjælp. Processen gentages, indtil en hel samtale er gemt i optageren.

Denne samtale transskriberes derefter og udvindes til sprogundervisning med grammatik, ordforråd og fagrelateret indhold.

På denne måde arbejder eleverne som et fællesskab – de lærer sammen og forhandler lektionerne. Din rolle som lærer er at opmuntre dem til at åbne sig, deltage i diskussionen og bidrage til hele processen.

Funktionel-emotionel tilgang

Den funktionel-emotionelle tilgang anerkender sprog som formålsbestemt kommunikation. Det vil sige, at vi taler, fordi vi har brug for at kommunikere noget. Der er et formål og en mening bag de lyde, der kommer ud af vores mund.

I det væsentlige har vi verber, navneord, pronominer, tillægsord osv. for at udtrykke sproglige funktioner og begreber.

Når vi taler, gør vi det for at informere, overtale, insinuere, være enige, stille spørgsmål, anmode, evaluere og udføre andre “funktioner”. Vi gør det for at tale om begreber (“begreber”) som tid, begivenheder, handling, sted, teknologi, proces, følelser osv.

Så en lærers første stop, når han/hun bruger denne tilgang, er at vurdere, hvordan eleverne vil bruge sproget.

For eksempel, når man underviser meget små børn, vil man måske gerne lære dem sproglige færdigheder, der vil hjælpe dem med at kommunikere med mor og far eller med deres venner. Så du kan lære dem vigtige sociale sætninger som “tak”, “tak” eller “må jeg låne”.

Hvis det drejer sig om erhvervsfolk, er det et andet pensum, der er på sin plads. Du vil måske gerne lære dem formelle former for sproget, hvordan man uddelegerer opgaver, hvordan man udtrykkeligt påskønner et veludført stykke arbejde. Du kunne lave rollespilsscenarier, hvor eleverne får en grundlæggende fornemmelse for typiske situationer på arbejdspladsen. I en markedssituation kan du f.eks. undervise i funktioner som at stille et spørgsmål, udtrykke interesse eller forhandle en aftale. De involverede begreber kunne handle om priser, kvalitet eller kvantitet.

Du kan helt sikkert undervise i grammatik og sætningsmønstre, men de er altid underordnet det formål, som sproget bruges til.

Naturlig tilgang

Den naturlige tilgang tager udgangspunkt i, hvordan børn naturligt lærer deres første sprog. Denne proces simuleres derefter ved undervisning af voksne i et andet sprog.

Sådan som der er en “stille periode”, hvor babyer ikke siger et eneste forståeligt ord, giver den naturlige tilgang eleverne tid til blot at lytte og absorbere sproget. At producere korrekt udtalte ord og sætninger kommer senere i indlæringskurven. Fremkomsten af tale er ikke en førsteprioritet. Lytteforståelse er prioriteret.

Så tidligt i processen behøver eleverne slet ikke at tale. De skal observere, aflæse situationen, gætte ords betydning, begå fejl og selvrette, ligesom babyer!

Dertil kommer, at den naturlige tilgang ser en forskel mellem “indlæring” og “tilegnelse”.

Læren af et sprog kræver lærebøger, grammatiklektioner og udenadslære. At tilegne sig et sprog kræver kun en fordybende proces med gentagelse, korrektion og genkaldelse. Mens andre metoder har lærere, der leder eleverne i en koral udtale af ord, der er skrevet på en tavle, har den naturlige tilgang læreren, der lader en bold hoppe og gentagne gange siger “bold”. Hun viser dem også billeder af forskellige slags “bolde”. Hun lader klassen spille en leg med genstanden. Eller hun gemmer genstanden og siger: “Find bolden!”

Den naturlige tilgang mener, at jo mere eleverne mister sig selv i aktiviteten, jo bedre vil de få styr på sproget.

10. Total Physical Response

Total Physical Response er en tilgang til sprogundervisning, hvor fagter, handlinger og bevægelser spiller en afgørende rolle i tilegnelsen af sproget.

Ler du huske, da du var barn, og de voksne sagde til dig, at du skulle gøre alle mulige ting, f.eks. “fange bolden”, “samle din dukke op” eller “åbne munden”? Tja, TPR går tilbage til de gode gamle dage.

TPR mener, at når dine elever ser bevægelse, og når de selv bevæger sig, skaber deres hjerner flere neurale forbindelser, som giver en mere effektiv sprogtilegnelse.

Det er derfor, at du, når du underviser i TPR, vil vifte meget med hænderne, spærre øjnene op og bevæge din krop. Det er ikke for at du kan indhente din træning. Det er for at lære dine elever grundlæggende sproglige færdigheder.

Efter at have demonstreret flere gange, hvordan “hoppe” f.eks. ser ud, vil du så bede eleverne om selv at udføre handlingen. Gæt engang, dette vil ikke kun oplive dem, men vil også gøre ordet “hoppe” så mindeværdigt, at de vil have meget svært ved at glemme det.

En anden søjle i denne tilgang er, at det skal være stressfrit at lære et sprog. Popquizzer og eksamener droppes til fordel for sjove aktiviteter som “Simon Says”, hvor man beder eleverne om at udføre handlinger som “luk øjnene”, “løft din venstre arm” eller “saml den røde bold op”.

Med TPR er det som at have en isbryder hele tiden. Din klasse vil være så sjov, at ordet vil blive spredt.

Så det er 10 tilgange, der kan tjene som vejledninger for dine undervisningsbestræbelser.

Som jeg sagde, overlapper de hinanden, og der er ikke én metode for sproglæreren. Du har nu 10 veje at gå.

Mit råd er, tag dem alle sammen, og hav det sjovt, mens du gør det. Mit håb er, at du vil påvirke dine elever positivt gennem det, der er blevet skitseret her.

Download: Dette blogindlæg er tilgængeligt som en praktisk og bærbar PDF-fil, som du kan tage med dig overalt. Klik her for at få en kopi. (Download)