Læs afsnittet om De ti bud i den lille katekismus.

Luther forstod de ti bud som Moses’ meditation over Guds naturlov, som er skrevet i alle menneskers hjerter. På den måde fokuserede han mere på ånden i teksterne end på de konkrete detaljer, som de kunne anvendes på datidens israelitter.

De ti bud har to grundlæggende organisatoriske principper. For det første er der de to “borde”. Den første tabel er de tre første bud, som omhandler vores forhold til Gud. Den anden tabel er de sidste syv bud, der handler om vores forhold til hinanden.

For det andet er der kun to bud, der er formuleret i positiv forstand (du skal) og ikke i negativ forstand (du skal ikke). Hver gang man ser en ændring i tingenes mønster, bør man være opmærksom.

Det er i diskussionen om de ti bud, at vi først støder på Luthers grundlæggende spørgsmål: “Hvad betyder det?” Hvad betyder dette bud for os i denne tid og på dette sted?

Du vil også bemærke, at mens Luther medtog de positive aspekter ved hvert bud. Ikke kun hvad buddet betyder, at vi ikke skal gøre, men også hvad det betyder, at vi skal gøre. På denne måde ser vi, at for Luther indebar ethvert Guds ord – bud eller løfte – altid dets modsætning.

Som i sin lille katekismus mente Luther også, at rækkefølgen af buddene var i faldende rækkefølge efter vigtighed. At det første bud var konteksten for de ni følgende ni. Når vi læser dem, bør vi huske det.

Finalt er Luther fast overbevist om, at “et ‘burde’ aldrig indebærer et ‘kan'”. Med andre ord er lovens vigtigste funktion ikke at vise os en nem vej til himlen, som vi (med lidt hårdt arbejde) kan nå. Dens funktion er snarere at vise os vores synd, og hvor langt vi er fra himlen, Gud og vores næste. Deres vigtigste funktion er ikke at fortælle os, hvad vi skal gøre, men at vise os, at vi ikke ved egen forståelse eller anstrengelse kan komme til Gud af os selv. At overbevise os så grundigt om vores egen synd, at vi kommer som tiggere til evangeliet – Guds kærlighed i Jesus Kristus, gennem hvem vi har vores eneste håb.

Noter til budene:

Bud nr. 1 Du skal ikke have andre guder – Luther definerede en gud som den ting, du frygter, elsker og stoler mest på. Den ting, du stoler på, at den vil redde dig. Kernen i alting for Luther er vores tro, vores tillid til Gud over alle ting.

Bud nr. 2 Du skal ikke gøre uretmæssig brug af Herren din Guds navn – Guds navn har magt. Så du må ikke misbruge Guds navn, men bruge det til at påkalde, bede til, takke og lovprise Gud. Guds navn bliver kastet rundt ret ofte i vores verden, især for at overraske (Åh, min Gud!) og for at fordømme (Gud for pokker!). Det mest blasfemiske af disse ting er, at det sker uden nogen som helst tanke. Guds navn og påkaldelse af Gud sker uden nogen som helst tanke om Gud. Om ikke andet bør vi være opmærksomme på Gud og bruge Guds navn med samme opmærksomhed.

Bud nr. 3 Husk sabbatsdagen og hold den hellig – Det første af de to “du skal”-bud og det sidste af de bud, der fokuserer på vores forhold til Gud. Bemærk Luthers fokus på at høre og lære Guds ord, som både er talt og skrevet. Bemærk også, at han ikke taler om en bestemt dag, hvor dette skal overholdes. Luther forstod, at selv om vi bør have en dag med fysisk hvile for at fokusere på vores forhold til Gud, var hver dag hellig.

Bud nr. 4 Ær din far og din mor – Bemærk, at Luther også inkluderer “andre i autoritet” i dette bud. Her begynder han at udforske det, der vil blive hans to kongeriger-lære. At Gud indstiftede forældrenes kald først, og at regeringen fungerer på en lignende måde for et samfund. Regeringsmyndighed er baseret på dette bud.

Bud nr. 5 Du skal ikke myrde – For at gøre det klart, står der ikke, at du ikke må dræbe. Det siger, at du ikke skal myrde … tage et liv uretfærdigt. Luther udvider dette til at omfatte at gøre enhver fare eller skade på vores naboer (efter Jesu eksempel i Matthæus 5). Bemærk, at hvis man ikke hjælper og støtter sine naboer i livets behov, er det også at bryde buddet. Det er et bud, der brydes både ved udeladelse og ved overtrædelse.

Bud nr. 6 Du skal ikke begå ægteskabsbrud – For at det skal være helt klart, er ægteskabsbrud at have seksuelle relationer med en person, der er gift med en anden. Det er ikke sex før ægteskabet. Det er også et nej, men det er ikke på Big 10-listen. Tænk også på Jesus i Matthæus 5, når han taler om dette bud. Det handler ikke kun om vores handlinger, men også om vores tanker. Bemærk også, at Luther ikke går i detaljer om, hvad det gælder for. Han lader snarere vores tro (frygt og kærlighed til Gud) vejlede os i, hvordan vi opfylder dette.

Bud nr. 7 Du skal ikke stjæle – Igen, ikke kun ikke stjæle, men hjælpe med at beskytte og forbedre vores næstes ejendom og indkomst. Luther ville helt sikkert anvende dette bud på forretningsetik.

Bud #8 Du skal ikke bære falsk vidnesbyrd mod din næste – Det handler ikke kun om ikke at fortælle løgne om vores næste, det handler om vores holdning til dem. Vores tro betyder, at vi skal se det, de gør, på den bedst mulige måde. Det betyder ikke, at vi ignorerer fejl hos en nabo, men det giver os et middel til at undgå at gøre forkerte antagelser om dem.

Budskab nr. 9 Du skal ikke begære din næstes hus – Begær er ønsket om at få netop det, som en anden har. Det er ikke ønsket om at have noget, der ligner det, en anden har.

Bud nr. 10 Du skal ikke begære din næstes hustru eller mandlige eller kvindelige slave eller okse eller æsel eller noget andet, der tilhører din næste – Her er fokus på begæret efter vores næstes forhold. For at tydeliggøre forskellen mellem misundelse og begær kan vi bruge Rick Springfield-sangen “Jesse’s Girl”. Rick er okay, når han siger, at han ønsker sig en “sådan en kvinde”. Dette er misundelse (ikke dejligt at have, men ikke at bryde et bud), et ønske om nogen som hans pige. Rick kommer i problemer, når han siger: “I want Jesse’s girl”. Det er at begære netop det, som en anden har. Hvilket kan føre til at bryde en række andre bud!

Spørgsmål til eftertanke og samtale:

• Har du en anden opfattelse af de ti bud nu, end du havde før? Hvordan er de anderledes?
• Hvad er der ved buddene og deres forklaringer, som du ikke forstår eller er uenig i?
• Som kristent fællesskab, hvordan plejer og værner vi om livet i vores verden, i vores naboer og i os selv? Hvordan kan kristne fællesskaber investere i arbejdet med at forhindre former for drab som mobning, skam og misbrug?
• Selv om vi aldrig overholder nogen af budene fuldt ud, er der nok nogle, der er sværere for os end andre. Hvis du føler dig tryg ved det, så fortæl, hvilket bud, der giver dig mest problemer. Hvorfor tror du, at det er så svært? Hvad i dig gør det mest vanskeligt?
• Tal sammen om de steder, hvor I ser, at disse bud bliver overtrådt i vores samfund. Hvorfor er de så svære at overholde? Hvad betyder det for os, at vi tror, at vi ikke rigtig kan overholde dem?