Jeg mener, at vers 9 giver en passende sammenfatning og en passende overskrift for det, der følger i v. 10-21. Den første sætning oversat: “Lad kærligheden være uden fortielser.” er kun to ord på græsk, et substantiv og et adjektiv. Det er bogstaveligt talt “ikke-hypokritisk kærlighed” eller “ægte kærlighed”. Ægte kærlighed siger ikke én ting og handler derefter på en anden måde. Agape-kærlighed skal ikke bruges som en maske på en scene for at lade som om vi er nogen, som vi ikke er. I stedet skal vores kærlighed være ægte, og i versene 10-21 beskrives det, hvordan ægte kærlighed i handling ser ud.

Jeg tror, at Paulus fortsætter det tema om fornyelse af sindet, som blev indledt i v. 1-2 og fortsat i v. 3-8. Ligesom vi har brug for at lære at “tænke som et legeme”. Vi skal også have fornyet vores sind for at kunne sætte ægte kærlighed i værk over for Guds familie, menneskeheden i almindelighed og selv over for vores fjender. Dette afsnit handler om at udvikle Kristi sind og vise, hvad Guds vilje er: “det gode, fuldkomne og velbehagelige.”

Som i 1. Korinther 12-13 går apostlen Paulus fra sin diskussion om åndelige gaver til emnet kærlighed. Jeg synes, det er meget interessant, at man i begge disse tekster kan observere temaerne: ydmyghed over for hinanden, enhed i legemet, mangfoldighed i åndelige gaver og kærlighed i handling.

Når vi ser nærmere på anden halvdel af vers 9, ser vi, at ægte kærlighed omfatter en afsky for det onde såvel som et engagement i det gode. Med andre ord er ægte kærlighed ikke en passiv, feminin egenskab, der sukkersødder det onde, men derimod en aktiv, retfærdig egenskab, der modsætter sig det onde. Tillad mig at være provokerende og foreslå et nyt slogan baseret på beskrivelsen af ægte kærlighed i dette afsnit, nemlig: “Ægte kærlighed hader!”

Når vi ser på denne passage, vil vi se ægte kærlighed i handling se ud, som den viser sig over for Guds familie, menneskeheden i almindelighed og vores fjende i særdeleshed.

Lad kærligheden være uden fortielser. Afsky det, som er ondt; hold fast ved det, som er godt. (10) Vær venlige mod hinanden med broderlig kærlighed; i ære foretrækker I hinanden; (11) ikke sløve i forretninger; ivrige i ånden; tjen Herren; (12) glæd jer i håbet; tålmodige i trængsler; bliv vedholdende i bøn; (13) fordel til de helliges nød; giv gæstfrihed. (14) Velsigner dem, som forfølger jer; velsigner og forbander ikke. (15) Glæd jer med dem, der glæder sig, og græd med dem, der græder. (16) Værer ens mod hinanden af samme sind. Tænk ikke på høje ting, men nedlad jer til mennesker af ringe stand. Vær ikke kloge i jeres egen indbildskhed. (17) Gengæld ikke nogen ondt for ondt. Sørg for ting ærligt i alle menneskers øjne. (18) Hvis det er muligt, så lev, så meget som der er i dig, i fred med alle mennesker. (19) Mine elskede, hævner jer ikke, men giver hellere plads til vrede; thi der står skrevet: “Hævnen er min, jeg vil gengælde, siger Herren. (20) Derfor, hvis din fjende sulter, så giv ham mad, hvis han tørster, så giv ham at drikke; thi derved skal du høste glødende kul på hans hoved. (21) Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. Romerbrevet 12:9-21

I. Ægte kærlighed i handling til Guds familie, v. 10-13.
Paulus bevæger sig fra sin beskrivelse af de troende som Kristi legeme i vers 3-8 til metaforen om de troende som Guds familie i vers 10. At der er tale om familiekærlighed i dette afsnit fremgår af to sammensatte græske ord, der bruges i dette vers.

Det første er philostorgoi, som oversættes med “venligt hengiven” og kombinerer to græske ord for kærlighed. Det første er et generelt udtryk for kærlighed i Det Nye Testamente, det andet et ord, der specifikt henviser til den naturlige hengivenhed, som deles mellem forældre og børn. “Venlig” bruges her i sin oprindelige betydning i forbindelse med, at vi er “beslægtede” med hinanden. Med andre ord skal vi elske hinanden som familie. Ligesom man ikke behøver at tage undervisning for at lære at elske sine børn eller elske sine forældre, bør vores kærlighed til hinanden som troende være lige så naturlig.

Men der er et andet udtryk, der bruges i dette vers, som indikerer, at der er tale om familiær kærlighed. Ordet er philadelphia, som betyder “broderlig kærlighed” (hvilket er grunden til, at vi kalder Philadelphia for “broderlig kærlighedens by”. Dette ord er en kombination af de to græske ord philos (der betyder “kærlighed”) og adelphos (der betyder “broder”). Så du kan nu se, hvor stor vægt Paulus lægger på, at denne kærlighed skal deles i Guds familie. De næste par vers præciserer for os, hvordan denne kærlighed ser ud:

Først “i ære at foretrække hinanden”, hvilket betyder, at vi skal anse vores brødre og søstre i Kristus for at være mere værdige end os selv.

For det andet, i vers 11: “Ikke sløve i forretninger”, hvilket betyder, at vi ikke skal være dovne i vores pligter over for hinanden.

For det tredje: “glødende i ånd”, hvilket bogstaveligt talt betyder at have en ånd, der koger over. Dette sker, når vi vores ånd er betændt af Ånden.

Fjerde: “tjene Herren”, hvilket betyder, at vi skal være underlagt Jesu Kristi herredømme.

Femte, i vers 12, “glædes i håb”

Sjette, “tålmodig i trængsel”, hvilket betyder, at når vi bliver forfulgt, skal vi holde ud, ikke passivt se til, men aktivt holde ud.

Syvende, “vedblivende øjeblikke i bøn” bærer ideen om hastværk og standhaftighed i bønnen.

A ottende, i vers 13, “uddeler til de helliges behov” bruger verbalformen af ordet koinonia for at betegne fællesskab eller deling i hinandens behov.

Niende, “givet til gæstfrihed”, hvilket indebærer at dele sit hjem og sine ressourcer.

Det er ægte kærlighed i praksis!

II. Ægte kærlighed i handling over for menneskeheden i almindelighed, v. 14-16.
Jeg tror, at Paulus i disse vers begynder at diskutere, hvordan en troendes ægte kærlighed bør vises over for menneskeheden i almindelighed. Nogle forbinder versene 14-16 med versene 10-13 på grund af indholdet i versene 15 og 16. Andre forbinder versene 14-16 med versene 17-21 på grund af indholdet i vers 14. Da der tydeligvis er et brud her (bemærk skiftet fra deltagelsesord til imperativ), foretrækker jeg at betragte dette som et særskilt afsnit, der omhandler menneskeheden generelt. Det er generelle holdninger og handlinger, som vi bør have over for både troende og ikke-troende.
Den første måde, hvorpå vi skal vise kærlighed til vores medmennesker, er, at vi skal velsigne dem, der forfølger os! Dette er et revolutionerende begreb, som minder om Jesu undervisning i Lukas 6:27-36,

Men jeg siger til jer, som hører: Elsker jeres fjender, gør godt mod dem, der hader jer, (28) velsign dem, der forbander jer, og bed for dem, der misbruger jer. (29) Og den, der slår dig på den ene kind, tilbyd også den anden, og den, der tager din kappe, forbyd ikke, at han også tager din frakke. (30) Giv enhver, som beder dig om noget, og af den, som tager dine ejendele, bed ikke om dem igen. (31) Og som I ville, at menneskene skulle gøre mod jer, gør også mod dem på samme måde. (32) Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad tak have I da? thi også syndere elske dem, som elske dem. (33) Og dersom I gøre godt mod dem, som gøre godt mod eder, hvad Tak have I da? thi også Syndere gøre det samme. (34) Og dersom I låne dem, af hvem I håbe at modtage, hvad Tak have I, thi også Syndere låne Syndere til Syndere for at modtage lige så meget igen. (35) Men elsk jeres fjender og gør godt og låner, idet I ikke håber på noget igen, og jeres løn skal være stor, og I skal være den Højestes børn; thi han er god mod de utaknemmelige og de onde. (36) Vær derfor barmhjertige, som også jeres Fader er barmhjertig.

Næst, i vers 15, siger Paulus, at man skal “glæde sig med dem, der glæder sig, og græde med dem, der græder”. Må jeg sige, at det er meget lettere at gøre det sidste end det første. Nogle har foreslået, at grunden til, at Paulus satte glæden med dem, der glæder sig, først, var netop af denne grund. Paulus sagde i 1 Korinther 12:25-27 disse ord,

at der ikke skal være skisma i legemet, men at medlemmerne skal have den samme omsorg for hinanden. (26) Og hvad enten et enkelt led lider, lider alle lemmerne med det, eller et enkelt led bliver hædret, glæder alle lemmerne sig med det. (27) I er nu Kristi legeme, og I er især lemmer.”

Så formaner Paulus i vers 16 til enhed og ydmyghed. Er det ikke interessant, hvor ofte disse to idéer mødes i Paulus’ skrifter. Det er fordi, at midlet til sand enhed altid er ydmyghed! Da midlet til sand enhed er ydmyghed, giver Paulus Kristi eksempel i Filipperbrevet 2 som en motivation til ydmyghed og dermed enhed. Dette er ægte kærlighed i praksis!

III. Ægte kærlighed i handling over for en fjende, v. 17-21.
Det er her, hvor gummiet møder vejen. Dette beviser, om din kærlighed er ægte eller ej. Det er let at foregive at elske, når alle elsker dig, men hvad med, når nogen hader dig og forfølger dig.

Paulus siger her, at man skal “ikke gengælde nogen ondt for ondt”! Igen viser Paulus, at han er bekendt med Jesu lære, som sagde i Matthæus 5:43-48,

I har hørt, at det er blevet sagt: “Du skal elske din næste og hade din fjende. (44) Men jeg siger jer: Elsker jeres fjender, velsigner dem, der forbander jer, gør godt mod dem, der hader jer, og bed for dem, der hånligt udnytter jer og forfølger jer, (45) for at I kan blive jeres himmelske Faders børn, for han lader sin sol stå op over de onde og de gode og sender regn over retfærdige og uretfærdige. (46) Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da, gøre da ikke også Toldere det samme? (47) Og hvis I kun hilser på jeres Brødre, hvad gør I da mere end andre, gør ikke også Toldere det? (48) Vær derfor fuldkomne, ligesom jeres Fader i himlen er fuldkommen.

En grund, som Paulus giver til ikke at gengælde ondt med ondt, er, at vi kan “sørge for ting, der er ærlige i alle menneskers øjne”. Det betyder, at andre holder øje med, hvordan vi reagerer på det onde, der bliver gjort mod os! Vi skal være ulastelige. Det er netop det, som det næste vers (18) opfordrer os til at være. Vi kan ikke kontrollere andres handlinger og reaktioner, men vi kan kontrollere vores egne. Med nogle mennesker vil det vise sig umuligt at have fred, men vi kan være ulastelige, så manglen på fred ikke er vores skyld! Vi kan være fredsommelige, selv om vi ikke kan få fred.

Paulus understreger sin pointe igen i vers 19 ved at sige “hæv ikke jer selv!”. Vi skal ikke tage hævn for det onde, der er gjort mod os, i vores egne hænder! I stedet skal vi “give plads til vreden”, hvilket betyder, at vi skal gå ud af vejen og lade Gud bringe dommen. Med andre ord: “Giv slip og lad Gud gøre det!” Det er tydeligvis det, der menes, for Paulus citerer dernæst fra Femte Mosebog 32:35 følgende udsagn: “Hævnen er min, jeg vil gengælde den.”

Men hvad skal vores reaktion være over for vores fjender. Vi skal velsigne dem, der forfølger os (vers 14). Som Paulus nu citerer fra Ordsprogene 25:21-22 i vers 20. Vi skal ikke lade os overvinde af det onde, men overvinde det onde med det gode (vers 21).

Men hvad betyder det? Hvordan kan det at gøre godt mod vores fjender høste gløder på deres hoveder? Hvorfor er det en god ting?

Jamen, dette er den måde, hvorpå du kan slippe af med dine fjender. Denne passage siger ganske enkelt, at venlige handlinger, der udføres over for din fjende, gør ham til skamme og bringer ham til et sted, hvor han omvender sig. Som bibelkommentator James Denney skrev: “Betydningen af ‘at hælde brændende kul på hans hoved’ er næppe til at betvivle. Det må henvise til den brændende smerte af skam og anger, som den mand føler, hvis fjendtlighed gengældes med kærlighed. Dette er den eneste form for hævn, som den kristne har frihed til at overveje.” Den græske forsker A.T. Robertson skrev, at de brændende kul var en “metafor for stærk angst”. Augustin sagde: “Vi bør anspore dem, der har gjort os ondt, til at angre ved at gøre dem godt.” Denne opfattelse svarer til en gammel egyptisk skik. Når en person ønskede at demonstrere offentlig anger, bar han på sit hoved en gryde med brændende kul for at repræsentere den brændende smerte ved hans skam og skyld.

Denne passage giver et dramatisk billede af, hvordan Gud behandler mennesket i godhed for at lede det til omvendelse. Som det står i Romerbrevet 2:4: “Du ved, at Guds godhed fører dig til omvendelse?” På samme måde bliver vi i det vers, vi har undersøgt, befalet at gøre godt mod vores fjender for at fremkalde en tilstand af omvendelse hos dem. Martin Luther kommenterer: “Gud omvender dem, som han omvender, ved at vise dem godhed. Det er kun på denne måde, at vi kan omvende et menneske, nemlig ved at vise ham venlighed og kærlighed.” Var det ikke netop sådan, Gud reagerede over for sine fjender på Golgata? Som kommentator John Phillips har skrevet,

Korset repræsenterer den største manifestation af hadet i menneskets hjerte mod Gud og samtidig den største manifestation af kærligheden i Guds hjerte mod mennesket. Netop det spyd, der gennemborede Frelserens side, trak det blod frem, der frelser.” (Phillips, John. Exploring Romans. s. 211).”

Så har du fjender? Ønsker du at slippe af med dem? Prøv at vise dem venlighed! Så vil du ikke blot være sluppet af med en fjende, du vil også have fået en ven!

Det er resultatet af ægte kærlighed i handling over for vores fjender!

I sidste ende er det spørgsmål, der er tilbage: Er du en hykler, eller har du ægte kærlighed?